Jürgen Kuczynski: DIE ENTWICKLUNG DER LAGE DER ARBEITERSCHAFT IN EUROPA UND AMERIKA 1870—1933. Philographischer Verlag, Basel 1934. 70 Sider.

Denne i Forhold til sit Emnes Omfang endog særdeles lille Bog er i flere Henseender mærkværdig. Den angives i en Undertitel at være en statistisk Studie over den Maade, hvorpaa Reallønnen og Relativlønnen har udviklet sig i England, Tyskland, Forenede Stater, Frankrig og Belgien. Der er gjort udmærket Rede for Kilderne til Kendskabet til Arbejdernes Løn i de paagældende og i de omhandlede Aar; men det virker næsten parodisk, at der i en statistisk Studie ikke findes et eneste Tal, der giver Udtryk for noget umiddelbart iagttaget; thi som saadanne Udtryk kan de lange Rækker af Indextal for Nominalløn, Ledighedens Omfang, cost of living, Real- og Relativløn, der alene udgør Bogens talmæssige Ballast, ikke anses; dels er saadanne Indextal allerede i sig selv bearbejdet Stof, og altsaa ikke Grundlag, og dels — hvad der er værre — finder man ingen udtømmende Forklaring af, hvordan disse Indextal er beregnet; og Indextal hører ikke just til den Klasse af Remedier, om hvis Konstruktion der kun hersker ringe eller ingen Tvivl. Af det her refererede følger endelig ogsaa, at der ikke levnes Læserne den ringeste Mulighed for at vurdere »Resultaternes« umiddelbare eller afledede

Som »Statistik« rangerer denne Studie derfor næppe højt. Men det kan ikke nægtes, at der i dens Betragtninger findes Synspunkter, som i deres Friskhed og Paagaaenhed ikke er uden Værdi; imidlertid præger ikke blot den mangelfulde statistiske Dokumentation, men ogsaa den mere paastaaende end bevisende Argumentation Arbejdet, og tyder i bedste Fald paa et ungdommeligt omend paa et, som ikke er uden en vis Charme. Jeg kender kun et Par tidligere Arbejder (fra 1933 og 1934) fra Forf.s Ilaand (formentlig begge Forstudier til det foreliggende) og lamiliært har jeg ikke kunnet placere Forfatteren, der ikke maa forveksles med Robert R. Kuczynski; denne sidste har navnlig i de senere Aar gjort sig meget bekendt, baade paa godt og ondt, ved sin Optræden paa den befolkningsstatistiske Arena; hans omfattende, men dog langt ældre Værk: »Arbeitslohn und Arbeitszeit in Europa und Amerika 1870—1909« (Berlin 1913) er derimod stadig et værdifuldt Kildeskrift, Jurgen Kuczynski ogsaa har benyttet bravt.

Nogle faa Citater vil give Indtryk af Bogens Indhold og Form. Saaledes
faar man uden noget Forbehold eller nogen begrænsende Forudsætning til
Indledning følgende Erklæring: »Der Reallönn ist der beste Masstab zur Beurteilungder

urteilungderEntwicklung der Lage der Arbeiterschaft«; i nogle senere Afsnit er Forf. ikke desto mindre travlt beskæftiget med at omregne sine Indices for Reallønnens Bevægelser til Indices for Relativløn; medens Reallønnen udtrykkerde Arbejdslønningers Højde i Forhold til Leveomkostningerne,udtrykker Arbejderklassens Realløn i Forhold til de øvrige Samfundsklassers Realløn.

Det er klart, at disse to Relationer ikke nødvendigvis behøver at bevæge sig parallelt; saaledes er allerede herved »der beste Masstab« noget derangeret; og helt ødelagt maatte den da blive, hvis ogsaa følgende »Feststellung« var »cinwandsfrei«: der Reallohn, kann man sicher sein, das sich die Lage der Arbeiterschaft tatsäcklich verschlecktert hat. Steigt der Reallohn ist es keinesweg dass sich die Lage wirklich gebessert hat; begge Dele af denne »Feststellung« kan dog ikke staa aldeles fast; saaledes paastaar Forf. ogsaa selv et andet Sted, at Reallønnens og Relativlønnens Bevægelser indenfor den enkelte Konjunkturcycle ikke blot er ganske forskellige, men »ja genau entgegengesezte«, forklarer denne »merkwurdige Bewegung« (som kan, men ikke behøver at være saa merkværdig) »ganz einfach dadurch«, at Produktionen Konjunkturbedringen stiger, men under Depressionen falder stærkere end Reallønnen, altsaa blot en ny Paastand.

Reelt har Forf. derimod utvivlsomt Ret, naar han devaluerer Realløns- Begrebet med Henvisning særlig til et Forhold, som Beregningen af denne ikke kan tage i Betragtning, og som i alle Tilfælde maa antages at bidrage til en Forværring af Arbejderklassens Stilling. Det er den overordentlige Intensivering af Produktionsprocessen, de sidste 100 Aar har bragt, og som ogsaa Myrdals hæfter sig ved i »Kris i befolkningsfrågan«, og som økonomisk maa medføre, at en stadig større Del af Lønnens Købeevne af Arbejderen maa anvendes til Arbejdskraftens Reproduktion i Form af bedre (dyrere) Levnedsmidler, fortsat Uddannelse, Ferie etc.; ganske særlig er jeg dog enig i. at den ¦ fortsatte Intensivering maa bidrage til at trykke det Aarem a 1, i hvilket den enkelte Arbejder formaar at hævde sig som første Klasses Allerede under stabile Kaar kan de med Alderen stigende Vanskeligheder være en Byrde i sig selv; men vokser Kravene, vil Varigheden af Arbejderens »Erwerbsfähigkeit« yderligere trykkes, og den Tanke ikke blot at finde Udtryk for den gnstl. Aarsløns Bevægelse fra Aar til Aar, men ogsaa, hvis det var muligt, at beregne en gennemsnitlig »Livsløns« Bevægelse fra en Generation til en anden, er ikke uden Perspektiv, selv om den er aldrig saa meget kun Program.

Er Arbejdet fuldt af Modsigelser i Argumentationen, staar det som nævnt
ikke bedre til med Statistiken. Herom skal endnu kun henvises til følgende
Udtalelse straks i Forordet ».... sodass es uns möglich ist, bisher noch
nicht angewandte Met h oden statistischer Zusammenfassung der Resultate,
vielleicht von Nutzen auch auf anderen stat. Gebieten sein können,
anzuwenden«. Den herved hos Læseren vakte Opmærksomhed svækkes paa
ingen Maade ved samme Forords Udgang: »Die Kritiker diesser Arbeit bitte
ich, vor allem die Aufmerksamheit auf die Methodik der Statistik,
wie sie hier ausgearbeitet ist, zu lenken. Sicher ist hier viel zu
kritisieren, sicher sind hier viele bessere Vorschläge zu machen«.

Det lyder af noget, men er ikke andet end to Sider Filosofi over »die statistischeErfassung
Entwicklung des Volkswohlstandes«, der munder ud i

to Formler, efter hvilke »Yolkswohlstand« kan beregnes enten som Produktet af Indextal for »Produktion pr. Konsument« og »Relativlön pr. Arbejder«, eller som Kvotienten mellem Indextal for »Produktion pr. Konsument« og »Relativandel pr. Driftsherre«.

Jeg skal hverken opholde mig ved de bedre Forslag, der muligvis kunde gøres, eller ved alt det, der herom allerede faktisk foreligger, men som Forf. i hvert Fald slet ikke omtaler; man kan nøjes med at undre sig over, hvorledes stadig lever og eksisterer en fantastisk Overtro paa, at arbitrære Konstruktioner kan skabe og garantere Statistikens Objektivitet, bare de samme Konstruktioner har Evne til at mekanisere den videnskabelige Teknik.