Hans Bjarne: OM FINANSFORVALTNINGEN I STATEN. (G. E. C. Gads Forlag, København 1934, 311 Sider). Pris 8 Kr.

Bogens Undertitel »Bidrag til Kendskabet til Finansförvaltningens, Finanslovgivningens Finanskontrollens Historie, Opgaver og Organisation« giver et godt Overblik over dens Indhold. Et meget stort Omraade findes her beskrevet eet Sted, og denne værdifulde Bog af hjælper utvivlsomt et længe følt Savn. Baade Embedsmænd, Rigsdagsmænd og andre, der befatter sig med Statens Finansadministration, vil have meget Udbytte af den, og ikke mindst det omhyggeligt udarbejdede Register bag i Bogen vil yderligere sikre dens Anvendelse som en uundværlig Haandbog for mange.

De første 2 Kapitler omhandler Statsforvaltningens Opgaver og Kompetance de forskellige Organers Omraade, Forretningsgang og indbyrdes Forhold. det tredie Kapitel »Om Raadigheden over Statens Midler« beskrives, hvorledes der maa planlægges og disponeres over Bevillingerne, og hvorledes Centraladministrationen skal forholde sig, naar der ikke foreligger Hjemmel i Finanslov, Tillægsbevillingslov eller midlertidig Bevillingslov. Desuden indeholder Kapitel et specielt Afsnit om »særlig Lovhjemmel til visse Dispositioner«, bl. a. Optageisen af Statslaan, Domæncsalg, Ekspropriation, og Statens Ydelse til Kongen. Det fjerde Kapitel indeholder derefter en Beskrivelse af Kassevæsenet og Regnskabsaflæggelsen. De mest interessante Afsnit omhandler de ved Omordningen i 1924 indførte Forandringer, hvorefter Detailbogholderiet skal foregaa hos de paagældende Ministerier og Institutioner, hvor de økonomiske Dispositioner foretages, medens Posteringer tidligere i meget stor Udstrækning foregik i Statsbogholderiet, nu i sin ny Skikkelse er blevet underlagt det nyoprettede Finanshovedbogholderi, hvor det bl. a. har faaet til Opgave at virke som Centralbogholderi for Detailbogholderierne i Ministerierne m. fl.

Mest Udbytte vil de fleste Læsere dog sikkert i'aa af Bogens sidste tre Kapitlerom Statens Budget og Kontrollen med Statens Midler og Ejendele. Her findes en indgaaende Beskrivelse af, hvordan Bevillingsloveneudarbejdes behandles, efter hvilke Kriterier Statsregnskabet aflægges,og Opgaver der er paalagt Statens Revisionsorganer. Fremstillingen giver dog af og til Indtryk af, at Forfatteren har noget mere paa Hjerte, og at han af Hensyn til sin tjenstlige Stilling ikke mener at kunne supplere Beskrivelsenmed paa enkelte Punkter tiltrængt Kritik. Forf. skriver f. Eks.

ved Omtalen af Statsregnskabslovens § 7, hvorefter Regnskaberne skal affattesi Tilslutning til Bevillingslovene: »Denne Kongruens mellem Bevillingog som nu efter Sagens Natur og efter Lovens Bud maa kræves, maa være ufravigelig, selv om Regnskabet derved — betragtet alene fra et regnskabs- og revisionsteknisk Synspunkt — bliver urigtigt.« Iler melder sig imidlertid to Spørgsmaal, som ikke synes at være besvaret i Fremstillingen.For første fremgaar det ikke af Kapitlet om Bevillingslovenes Udarbejdelse og Behandling, om der forinden Bevillingslovforslagenes Videresendelsetil finder Forhandlinger Sted mellem Finansministeriets Budgetkontor og Finanshovedbogholderiet til Konstatering af, om de paagældendel'orslag i Overensstemmelse med regnskabstekniske Synspunkter, og af hvilke Grunde disse Synspunkter eventuelt maa fraviges. Det næste Spørgsmaalvedrører mellem Budgetkontoret og Statens Revisionsorganer. Saafremt en Regnskabspost er rigtig bogfort efter Lovens Bud, men ikke synes at opfylde Kravet om sand Regnskabsaflæggelse, fordi f. Eks. en Driftsudgift er bogført som Formuepostering, vil det som Regel være Revisionens Pligt at henlede den paagældende Administrations Opmærksomhed paa, at en saadan Bevilling fremtidig maa søges som Driftsudgift. Revisionen kan paa denne Maade antagelig være Budgetkontoret til stor Støtte, men der savnes Oplysninger om, hvorvidt der er etableret et planmæssigt Samarbejde mellem disse Organer.

Et andel Problem frembyder sig ved Gennemlæsningen af Afsnittet om Aktiver, tilhørende forskellige Fonde m. v. Forf. skriver: »Statens Fonde maa betragtes som Aktiver, der — ofte under særlig Forvaltning — er lagt til Side, for at deres Afkastning kan tjene til Opfyldelse af visse Statsopgaver, saa at disse saa at sige kan hvile i sig selv uden at gribe forstyrrende ind i den øvrige økonomiske Forvaltning.« Dette »Skuffesystem« kan være nødvendigt eller hensigtsmæssigt, men Spørgsmaalet er — som Forfatteren ogsaa er inde paa — om disse Fonde eller nogle af dem burde udgaa af Statens Nettoformue som Følge deraf opføres som selvstændige Passivposter i Statens Status. Hvis man imidlertid gik videre ad samme Vej, kunde man i og for sig godt tænke sig et Statsregnskab, der overhovedet ikke udviser nogen Nettoformue, om Regnskabet derved bliver klarere og overskueligere er meget tvivlsomt. Forf. gaar ganske vist ikke saa vidt i sine Betragtninger som visse nationaløkonomiske Kredse, hvor dette Problem har staaet under Debat, men han synes dog afgjort ikke at være Tilhænger af denne Tanke, der, saafremt den skulde gennemføres ved Posteringer »indenfor Linien«, faktisk vilde forrykke af at sondre mellem Drifts- og Kapitalregnskab, en Sondring, er Alfa og Omega for enhver Regnskabstekniker. Det er ganske vtsi rigtigt, at det for Statens Vedkommende har mindre at betyde, hvor stort det endelige Sluttal for Statens Nettoformue er, men det skulde egentlig være hævet over enhver Tvivl, at det i hvert Fald er nyttigt at have et samlet talmæssigt Overblik over Statens Investeringer og Statsformuens Likviditet, og at det er rigtigst, at den med Regnskabet organisk forbundne Status i videst mulig Omfang giver dette talmæssige Overblik.

Bogens sidste Afsnit »Om Kontrollen med Statens Midler og Ejendele« indeholdersom en meget interessant Beskrivelse af den Udvikling, der er sket indenfor Statens Revisionsvæsen. Først adskiltes Ekspeditionsarbejdefra dernæst oprettedes enkelte Steder særlige Revisionsafdelingerog som dog stadig forblev under Overledelse og Tilsyn af den samme Departementschef, som varetog den paagældende For\altning,og

\altning,ogendelig oplevede man det Særsyn, at der fandtes et Revisionsdepartement,som personel Henseende henhorte under Finansministeriet men i saglig Henseende under del paagældende Ministerium, hvis Regnskabssagerdet uden at skulle eller kunne aflægge Beretning herom til selve Finansministeriet, som det formelt var en Del af, og uden nogen Forbindelsemed politiske Revision, Statsrevisionen, der arbejdede paa de samme Opgaver. Da desuden et stort Antal Regnskaber overhovedet ikke blev reviderede, var del derfor paa Tide, at man i 192 U indfarte den nuvivrende Hovedrevisorats-Ordning, som, skont den paa visse Punkter atter kunde trænge til Reformer, dog maa siges at have staaet sin Prove. Den nye Revisionsordninghar blot paalagt llovedrevisoraterne og den tilbageblevne administrativeRevision ny Opgave: den økonomisk Kritik, men den har ogsaa givet Revisionen en vis Selvstændighed overfor Administrationen, hvorved baade Finansministeriet og den politiske Revision opnaar et bedre Indblik i Forvaltningen af Statsmidlerne. Ch. R. Friis.

C/i. R. Friis.