Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 43 (1935)C. Lind: DRIFTSSTATISTISKE UNDERSØGELSER OVER DETAILHANDELENS ØKONOMI. Hefte I. Kolonialbranchen i Hovedstaden. 31 Sider. Gyldendal 1934. (Statistical Investigations into the Economy of Retailing. The Grocery Trade. 58 Sider).Holger Koed. Side 285
Nytten af en detailleret Analyse af et statistisk Materiale, der omfatter Regnskabsoplysninger Aaret 1932) fra 84 Kolonialforretninger i Hovedstaden eller ca. 5 pCt. af det samlede Antal Forretninger i denne Branche forekommer noget problematisk, i Særdeleshed naar det straks maa erkendes, at Materialet ikke er repræsentativt. Selv om det kan være af en vis Interesse at gennemarbejde de Problemer, der naturligt rejser sig ved en Statistik af denne Art, paa Grundlag af et lille Materiale — i Mangel af bedre — løber man dog en nærliggende Fare for, at Resultaterne derfra skal gaa ind i Haandbøger o. lign. som almengyldige, hvad de ingenlunde er. Dette lille Materiale vil næppe kunne staa for en Middelfejlsberegning. Det er kun en ringe Trøst, at det ikke er stort bedre fat med Materialet for tilsvarende Undersøgelser i Udlandet. Der kan i saa Henseende bl. a. henvises den svenske Varedistributionskommittés Undersøgelser, anmeldt i Nationaløk. Tidsskrift 1929, Side 380; de Bemærkninger, der — paa godt og ondt — er gjort om den svenske Undersøgelse, gælder for en stor Del ogsaa den nu foreliggende danske, og de skal derfor ikke gentages her. Det foreliggende Arbejde er blevet til paa Initiativ af Institutet for Historie og Samfundsøkonomi og under Ledelse af et Udvalg, bestaaende foruden af tre Detailhandlerrepræsentanter, af Prof. Dr. polit. Axel Nielsen, Kontorchef Lektor H. Cl. Nybølle og Docent Dr. polit. Jørgen Pedersen Den offentliggjorte Redegørelse er under Udvalgets Auspicier udarbejdet af cand. polit. C. Lind, der i en Række smukke Tabeller omhyggelig har presset det lille Materiale for alle de Oplysninger, det indeholder. Det kan anbefales at læse Bogen i den engelske Udgave, der er adskilligt fyldigere end den danske og bl. a. giver en Række Spredningstabeller og en Sammenligning med Resultaterne af tilsvarende udenlandske Undersøgelser. Anmelderen kan dog ikke tilbageholde en Bemærkning om, at det forekommer noget pretentiøst gennem en engelsk Udgave at søge en paa saa spinkelt Grundlag Undersøgelse indlemmet i Verdenslitteraturen. I Omsætningen er medregnet den handlendes Forbrug af Varer fra egen Butik. Det oplyses mærkeligt nok ikke til hvilken Pris — Indkøbspriseller — dette Forbrug indgaar i Statistikken. Da dette Forbrug, der i smaa Forretninger kan være af Betydning for Beregningerne, antagelig indgaar til Indkøbspris, fremkommer der herved en Skævhed i Tallene Side 286
for Omsætning, Bruttofortjeneste og Nettofortjeneste, der alle vil fremtranle lavere, end det virkelige Udtryk for de paagældende Forretningers Forhold, og Sammenligningsgrundlaget for store og smaa Forretninger bliver mindre rigtigt. Indkøbsværdien af de i Aaret solgte Varer er defineret som »Indkøbsværdien de i Aarets Lob indkøbte Varer + Indkøbsværdien af Varelageret Aarets Begyndelse ¦+- Indkøbsværdien af Varelageret ved Aarets Slutning«. I Stedet for Indkøbsværdierne for Varelageret er dog taget Statusværdierne Aarets Begyndelse og Slutning. Jeg kan ikke se, at der herved, hvis Optagelsesprincipperne for Varelageret er rigtige, skulde fremkomme nogen Forskel. Men muligvis tager nogle Detailhandlere Lageret op til Udsalgspriser Normalavanee for de enkelte Varer. Forf. har Betænkeligheder, som uklart udtrykkes saaledes: »Man kan tænke sig Forhold, der vilde bevirke, at denne Beregningsmaade vilde give et ikke uvæsentligt forskelligt Resultat fra den førstnævnte«. Læseren vilde være bedre hjulpet med at faa at vide, hvilke Forhold der sigtes til, og i Mangel heraf føler han sig ikke beroliget ved Forf.s fortsatte Ræsonnement: »men i det foreliggende Tilfælde maa den antages at give meget nær det samme Resultat, idet Forandringen i Lagerets Værdi i Status fra Aarets Begyndelse til dets Slutning for hele Materialet kun er + 3 pCt., og større Forandringer for de enkelte Forretninger er ret sjældne«. Uden nærmere at kende de Vanskeligheder, I'orf. sigter til, skulde man synes, at Ræsonnementet var ganske uden Betydning for Sagen. I Mangel af præcise Oplysninger om Egenkapitalens Størrelse er den samlede sat til 6 pCt. af Varelager + Debitorer pr. 1. Jan. 1933. Det vilde have været rigtigere at beregne Renten af Gennemsnittet af disse Tal pr. 1. Jan. 1932 og 1. Jan. 1933. Der er bortset fra rentefri Leverandørkredit, tænkes opvejet af, at der ikke er regnet Renter af Inventar. Det er gaadefuldt med hvilken Begrundelse, man har ment at kunne betragte disse to Rentebeløb som lige store. Behandlingen af Renteforholdene er i det hele blevet mindre tilfredsstillende. Det vilde føre for vidt i en Anmeldelse at gaa i Enkeltheder m. 11. t. Materialets og de opstillede Tabeller. I Almindelighed vil Læseren ikke føle sig paa sikker Grund m. H. t. Muligheden af at uddrage gyldige Resultater deraf, og han vil yderligere føle sig lidt desorienteret, naar der her gøres Procentberegninger Decimaler. En enkelt Procentberegnings Urigtighed vil straks falde i Øjnene, nemlig Beregningen Side 20 (Det lønnede Personales Sammensætning efter Omsætningens Størrelse), hvor første Kolonne er procentberegnet Af megen Interesse for Spørgsmaalet om Detailhandelens Organisation, samfundsmæssigt er de tilvejebragte Oplysninger om Antallet af Ekspeditioner Salgsværdien paa de enkelte Ugedage, specielt Fredag Kl. 18—19 og Lørdag Kl. 18—20. Side 287
Et Afsnit omhandler tilvejebragte Oplysninger om Bruttoavancen (Detailmarginalen) nogle enkelte Varer. Da der heriblandt findes Oplysninger om nogle Varer, for hvilke Detailmarginalen er monopolfastsat, vilde det have været af Interesse, om Resultaterne var sidestillet med Oplysninger om de udefra fastsatte Marginaler. Gruppen Spirituosa burde have været delt i Undergrupper, og »01 og Mineralvande« burde have været behandlet i to Grupper. Hovedindvendingen mod Arbejdet bliver Materialets Lidenhed, og det maa haabes, at det Forsøg, der her er gennemført, maa have til Følge, at kommende Undersøgelser bliver saa bredt funderede, at mere sikre Resultater uddrages deraf. |