Bertil Ohlin: UTRIKESHANDEL OCH HANDELSPOLITIK. Stockholm 1934. (Bokförlaget och Kultur) 215 S. Pris Kr. 4.50.

Baade Lægmanden, der søger Orientering paa disse Omraader, og den begyndende statsvidenskabelige eller handelsvidenskabelige Student har hidtil paa de nordiske Sprog maattet savne baade en kort og klar Fremstilling af den internationale Handels Væsen og en nøgtern, sagkyndig Udredning af Handelspolitikens nyeste Udvikling, dens Aarsager og Virkninger. Ingen møder med bedre Forudsætninger for at afhjælpe dette Savn end Professor Ohlin; saavel i sin Doktordisputats som i senere Arbejder har han fordybet sig i Udenrigshandelens Teori og ydet væsentlige Bidrag til dens Omformning Fornyelse; og han har samtidig i Avisartikler og Foredrag vist fremragende til at popularisere sin Videnskabs Besultater. Det maa derfor hilses med Glæde, at de fortræffelige, men efterhaanden vanskeligt tilgængelige om Udenrigshandelens Teori og Politik, som Ohlin for en halv Snes Aar siden publicerede i den store Haandbog »Handel och Industri«, nu i omarbejdet, udvidet og ajourført Skikkelse er udsendt som selvstændig Bog. Besultatet er blevet en i bedste Forstand populær Bog, der fortjener den videst mulige Udbredelse i en Tid, hvor de handelspolitiske Problemer, som det hedder i Forordet, har faaet en saa beklageligt stor Aktualitet.

Bogen falder i tre Hovedafsnit: »Utenrikeshandelns grunder«, »Den handels och traktatpolitiska utvecklingen« og »Handelspolitikens ekonomiska verkningar«. Med Henblik paa det intellektuelle Niveau, hvorpaa Størsteparten de sørgeligt aktuelle handelspolitiske Drøftelser foregaar, havde det været ønskeligt, om Bogen tillige var blevet suppleret med en kort, kritisk Belysning de for Øjeblikket mest gængse Beskyttelsesargumenter. Et saadant Kapitel vilde utvivlsomt yderligere have øget dens Værdi som Middel til at omvende »the man in the street« fra de naive merkantilistiske Vrangforestillinger, den Dag i Dag behersker »det naturlige Menneske«. Ligeledes maa det beklages, at Fremstillingen saa godt som ikke indgaar paa Prisdiskriminationens vigtige Problem.

Den, som i Forvejen er fortrolig med Bogens Emne, vil vel særlig fæste sig vel Ohlins Redegørelse for og Vurdering af Handelspolitiken under Depressionen Den begrænser sig i det væsentlige til en kort Omtale af (1) de Synspunkter, der har behersket disse Aars Handelspolitik (Beskyttelse af Hjemmemarkedet; Ønsket om Inddrivning af udenlandske Fordringer; Benyttelse Importen som Byttemiddel i eksportfremmende Øjemed; Ideen om den udlignede Handelsbalance overfor hvert enkelt Land), (2) de vigtigste Nydannelser (Kontingentering; Clearingoverenskomster; Vareudvekslingsaftaler; Valutaregulering) og (3) Hovedlinierne i de enkelte Landes Told- og Traktatpolitik.

Det understreges, at de sidste Aars Restriktionspolitik maa betragtes mere som et Resultat af Krisen end som en Aarsag til den. Det var den af Verdensprisfaldet store Arbejdsløshed og uudnyttede Produktionskapacitet den med det internationale Kapitalmarkeds Sammenbrud og den almindelige Tillidskrise følgende spændte Valutasituation, som lod en kraftig Begrænsning af Importen fremstaa som nyttig eller nødvendig; ja selv det almindelige Omslag i Mentaliteten i nationalistisk-interventionistisk Retning betragter Ohlin for en Del som en Frugt af Krisen.

Endvidere fremhæves det, hvorledes den stigende Anvendelse af politisk Pres ved store Ordrers Placering i Forbindelse med de kvantitative Importbegrænsninger, og de direkte Eksportpræmier har mindsket selve Prisens Betydning i Konkurrencekampen. Det er naturligvis navnlig Stormagterne, som kan udøve det nævnte Pres, men det kan paa den anden Side give Anledning til, at mindre Lande for at undgaa slig Indblanding foretrækker købe andetsteds end netop hos Stormagterne; flere svenske Eksportindustrier saaledes have draget ikke uvæsentlige Fordele af Stemninger denne Art.

Fremdeles siges det, at de sidste Aars Erfaringer synes at have vist, at Lande, der som Finland, Norge og Sverige ikke raader over de handelspolitiske andre Stater har skabt sig gennem Kontingentering eller Valutaregulering, staar svagt ved Forhandlinger med Udlandet, selv om deres relativt liberale Handelspolitik hidtil har sikret dem en vis international Goodwill og maaske ogsaa bidraget til at moderere Kravene til dem om Omlægning deres hidtidige Handelssamkvem.

Fra de nordiske Landes Synspunkt beklager Ohlin den stadig stærkere Tilsidesættelse af Mestbegunstigelsesklausulen, omend han indser, at denne er en alvorlig Hindring for det regionale toldpolitiske Samarbejde, der synes ham den eneste farbare Vej i Retning af større Handelsfrihed.

I sin sammenfattende Vurdering af Kriseaarenes Handelspolitik fremhæver Ohlin stærkt, at Toldpolitiken lige saa vel som Valutadepreciering i visse Situationer kan fremkalde en okonomisk Ekspansionsproces, og at der næppe kan siges noget generelt om dennes Varighed eller Holdbarhed. Specielt understreges det, at Told kan tjene til at afbalancere »Snedvridning« af Prisog som Følge f. Eks. af et for højt opskruet og politisk fastlaaset Lønniveau, omend der ikke lægges Skjul paa, at en direkte Løntilpasning de allerfleste saadanne Tilfælde vilde va*re fordelagtigere baade for Arbejderne selv og for andre Samfundsgrupper. Men idet den saakaldt »frie« Prisdannelse ved Siden af Toldpolitiken er paavirket af mangfoldige andre »kunstige« Indgreb fra Statens eller Monopolers Side, kan man ikke afvise den teoretiske Mulighed, at man ved hertil at føje visse handelspolitiske kan skabe en Tilstand, som er mere »naturlig« end den, der ellers vilde raade.

Idet de i hvert enkelt Land gennemførte Handelsrestriktioner kan antages at have skadet flere eller færre andre Lande, ligger den Slutning nær, at samtlige Lande vilde have været bedre stillet, ifald de alle havde undladt at slaa ind paa denne Restriktionspolitik. For saa vidt man herved tænker paa Konjunkturudviklingen, tør Ohlin dog ikke med Henblik paa Stillingen i 1934 hævde noget saadant. Skønt Produktionsomlægningerne utvivlsomt i sig selv har betydet mindsket Effektivitet, har Importens Udestængning i mange Lande skabt Forudsætninger for ny Produktion og derigennem givet Anledning til øget Kapitalinvestering. Det kan dog ogsaa tænkes, at netop Vilkaarligheden og Usikkerheden paa det handelspolitiske Omraade har svækket Folks Investeringslyst. antager, at den stimulerende Tendens hidtil har været den stærkeste, men finder det ikke usandsynligt, at denne »Isoleringskonjunktur« paa lidt længere Sigt vil ligge under for Depressionstendensen. Og han er i hvert Fald ikke i Tvivl om, at Tilpasningen til Efterkrigstidens Strukturforandringer Verdensøkonomien, specielt indenfor Landbruget, er blevet hæmmet af Handelsrestriktionerne og de dermed sammenhængende indenlandske f. Eks. af prishævende Art. Thi selv om Told o. 1. rent øjeblikkelig kan fritage et Land for at tilpasse sig til de nye Forhold, ændrer en saadan protektionistisk Politik samtidig selve de Forudsætninger, den endelige Tilpasning raaa ske, og derved bliver den blot endnu vanskeligere at gennemføre. Med sit Hjemmemarked beskyttet af Landets egne Restriktioner faar Eksportindustrien større Mulighed for at drive Dumpingpolitik, og samtidig tvinger de andre Landes Restriktioner den til at udnytte denne Mulighed til det yderste. Resultatet er blevet, at »världsmarknaden prishänseende blivit en dal mellan väldiga platåer av höga priser«. meget stærkere maa det beklages, at Ohlin ikke gaar nærmere ind paa de Problemer, denne Diskriminationspolitik rejser.