Jurgen Kuczynski: DAS PROBLEM DER LANGEN WELLEN UND DIE ENTWICKLUNG INDUSTRIEWAREN-PREISE IN DEN JAHREN 1820—1933. Philographischer Basel 1934. 29. S.

»De lange bølger« hører til den moderne forsknings kælebørn, og nu kommer og vil paavise, at de slet ikke existerer. Bevisførelsen er dog ikke afgørende. Jeg skal i det følgende gøre nogle kritiske bemærkninger til hans materiale, hans metode og hans fortolkning; ikke for at reducere hans arbejde, men for at vise, hvor uforskammet vanskeligt det er at naa til klarhed ved grundige empiriske undersøgelser.

Forf. vil studere prisbevægelserne og udelukker paa forhaand alle landbrugsprodukter, prisen paa disse varer »ist einer beträchtlichen Anzahl von »Zufällen« unterworfen«. Det er dog ikke ganske klart, hvorfor prisudsving, f. ex. skyldes misvæxt, skulde forstyrre billedet af langtidsudviklingen højere grad end konjunkturbevægelserne. Forf. indskrænker sig altsaa til at betragte industrivarepriserne; men de indices han opstiller er lidet repræsentative, de indeholder i alt væsentligt kun priser paa metaller kul, og er i meget høj grad domineret af jernprisen. Desuden er konstruktionen homogen. Der er beregnet et særskilt index for hvert af de fire store industrilande, og man finder en forbløffende mangel paa overensstemmelse. burde opfordre til en kildekritisk undersøgelse, man kan næppe tillægge de fire rækker selvstændig beviskraft, og det er tvivlsomt det er berettiget at kombinere dem til et verdensindex. Personligt vilde jeg foretrække at lægge hovedvægten paa de engelske tal, der fra 1846 bestaar af Saurbeck's index for »minerals«.

Ved den videre behandling forkaster forf. den mekaniske udjævning, fordi den danner gennemsnit af et vilkaarligt antal iagttagelser, og indfører i stedet en »o rganisk« udjævning, idet han beregner en gennemsnitspris for hver konjunkturcycle, og finder den procentuelle bevægelse fra cycle til cycle. Denne metode er dog næppe mindre vilkaarlig end alle andre, men forekommer mig at have væsentlige mangler. Efter min mening kan man kun ad grafisk vej skaffe sig et overblik over saadanne lange tidsrækker, men forf. har overladt det til læseren at tegne kurver. Gør man sig denne ulejlighed, kan man vanskeligt følge Kuczynski og blankt benægte tilstedeværelsenaf trendbevægelser. Der er dog stadigt et spillerum for afvigende fortolkninger. Personligt er jeg tilbøjelig til at tyde tallene paa en maade, som ikke stemmer med de sædvanlige synspunkter. I almindelighedregner efter Kondratieff med en bølgebevægelse paa 50^—60 aar, mens derimod Kuznets ved sine meget omhyggelige undersøgelser har fundet cycliske bevægelser af 20—25 aars varighed. Efter materialet her og andre

undersøgelser vilde jeg imidlertid snarere opfatte metallernes (jernets) prisudviklingsiden som een hundredeaarig bølgebevægelse med faldende tendens fra o. 1820 til o. 1890 og derefter stigning indtil de senere aar. Der er ganske vist en periode fra midten af 50erne til begyndelsenaf begrænset af de to »store« højkonjunkturer, hvor priserne ligger relativt højt; men dette vil jeg forklare »episodisk« som en følge at de mange krige (Krimkrigen, Borgerkrigen og de tvske krige).

Jeg mener ikke man kan benæge, at der har været bølgeformede seculære prisbevægelser, der dog har været meget forskellige for de forskellige varer; men heri ligger kun en rent historisk iagttagelse. Jeg ser ingen grund til at opfatte de lange bølger i analogi med konjunkturcvclerne, eller til at vente en regelmæssig, rytmisk gentagelse. O. Strange Petersen.