INDLEDNING

DET Materiale, der ligger til Grund for den Undersøgelse af
Viktualiehandelen, hvorfor der er redegjort i det følgende,
omfatter 85 Forretninger i København og paa Frederiksberg. lait
blev der uddelt 148 Sæt Spørgeskemaer blandt Høkerforeningens
Medlemmer, og der indkom 86 Besvarelser, hvoraf dog 1 var saa
mangelfuld, at den maatte kasseres.

Som det fremgaar af Oversigten i Tabel 1 omfatter Undersøgelsen af alle Størrelser, fra meget smaa til meget store, og de paagældende Forretninger er spredt over hele Byen; men om det Udvalg, der har staaet til Raadighed, derfor kan betragtes som repræsentativt, er det ikke muligt at afgøre, da vi ikke ved, om det Forhold, hvori de forskellige Forretninger forekommer i det her behandlede Materiale, svarer til Virkeligheden. Vi har derfor, ligesom i den tidligere offentliggjorte Undersøgelse vedrørende i Hovedstaden, som Regel undladt at beregne Gennemsnitstal for det indsamlede Materiale under eet.

Det centrale i denne Undersøgelse er et Forsøg paa at bestemme Omkostningernes Størrelse indenfor denne Gren af Detailhandelenogat til Klarhed over de Forhold, der øver Indflydelse paa Omkostningerne. Ved Omkostningerne kan man imidlertid dels forstaa det, der i det følgende er kaldt Bruttoavancen, dels

---

') Delte Arbejde er et Led i de Undersøgelser vedrørende Detailhandelens Økonomi, som foretages af Institutet for Historie og Samfundsøkonomi. Resultatet en tilsvarende Undersøgelse af Kolonialhandelen i Hovedstaden er tidligere offentliggjort i selvstændige Publikationer paa Dansk og Engelsk, og ogsaa denne Afhandling vil i en nær Fremtid udkomme paa Engelsk i en noget udvidet Skikkelse. Til Afholdelse af Udgifterne ved Undersøgelsen har Institutet modtaget Bidrag af Nationaløkonomisk Forening, Laurits Andersens Fond og Otto Mønsteds Fond.

det, der er benævnt Omkostningerne. Set fra Samfundets Synspunktharman Bruttoavancen et Maal for Omkostningerne ved at faa de paagældende Varer fordelt til Forbrugerne paa den Maade, hvorpaa det nu engang sker i den private Detailhandel, men hvor der i det følgende er Tale om Omkostninger, er Ordet taget i en snævrere, privatøkonomisk eller bogholderimæssig Betydning.Fraden Synspunkt er det nemlig naturligt at betragte de Udgifter (inklusive Afskrivninger og Renter af den i Forretningen indestaaende Kapital), han maa udrede for at opnaaeneller Bruttofortjeneste, som Omkostninger, og at betragte Forskellen mellem Bruttofortjeneste og Omkostninger

saaledes defineret som Overskud. Dette Overskud er i denne Redegørelsebetegnetsom og indeholder altsaa forudenDriftsherregevinsteller tillige Løn til Indehaverne (-f- evtl. Familiemedlemmer) som Driftsledere og Medarbejdere i Forretningerne. Derimod indeholder Nettofortjenesten ikke Renter af den Kapital, Indehaveren selv maatte have staaende i Forretningen.

Om det nærmere Indhold af de forskellige Udtryk, der er benyttet
denne Undersøgelse, skal vi iøvrigt anføre følgende.

Ved Omsætningen förstaas Værdien af Salg mod kontant -(- Salg paa Kredit. I Omsætningen er medregnet Værdien af den handlendes Forbrug af Varer fra egen Butik. Da det, som vi senere skal se, er almindeligt indenfor denne Branche, at Personalet kontant Pengeløn faar Kosten, er det forholdsvis betydelige Beløb, der her er Tale om. For 63 Forretninger, der havde specificeret Beløbet, udgjorde det i Gennemsnit 1106 Kr. eller ca. 1.7 pCt. af den samlede Omsætning i disse Forretninger.

Besvarelserne giver ikke Oplysning om, til hvilken Værdi Forbruget af egne Varer er optaget. Principielt bør det naturligvis optages til Udsalgspris, for saa vidt det optages til en lavere Værdi, bliver Brutto- og Nettoavance lav. For Kolonialhandelens Vedkommende var Spørgsmaalet, om den ene eller den anden Værdiansættelse var benyttet uden nævneværdig praktisk Betydning, men her, hvor det drejer sig om forholdsvis store Beløb, der være Grund til at søge at skaffe sig et talmæssigt Udtryk for den Usikkerhed, som Tallene i det følgende af denne Grund er behæftet med.

Gaar man ud fra, at Forbruget af egne Varer er optaget til Indkøbspris, og regner man med en Bruttoavance paa 25 pCt., svarende til 33¹/₃ pCt.'s Tillæg til Indkøbsprisen, skulde Omsætningen altsaa forhøjes med 1,7. Samtidig skulde Bruttofortjenesten forhøjes med ca. 2 pCt. Bruttoavancen vilde da blive ca. 25.4 i Stedet for 25 pCt. Paa samme Maade skulde Nettoavancen fra ca. 6.5 til ca. 7 pCt.

Imidlertid er det ofte saaledes, at de Varer, der indgaar i eget Forbrug, vanskeligt vilde kunne finde Afsætning paa anden Maade og i hvert Fald kun mod et Afslag i Prisen. Selv om man derfor gaar ud fra, at det paagældende overalt er optaget til Indkøbspris, vil det ikke være rigtigt regne med den normale Bruttoavance. Den Fejl, der begaas ved at operere med de opgivne Beløb for Forbrug af egne Varer, er derfor uden Tvivl betydelig mindre end de ovenfor anførte Spillerum for Usikkerheden angiver.

Et andet Spørgsmaal er, hvorledes det stiller sig, hvor man sammenligner og store Forretninger. Inddeler man som i Tabel 2 de nævnte 63 Forretninger efter Omsætningens Størrelse i 5 Grupper og beregner Bruttoog 1) under Forudsætning af, at Forbrug af egne Varer er optaget til Indkøbspris, og at Værdien skal forhøjes med 33¹/._J pCt., og 2) under Forudsætning af, at Varerne er optaget til Udsalgspris, og at den angivne Værdi derfor uden videre kan benyttes, faas følgende Resultat:

Som det var at vente, er Forskellen størst for de smaa Forretninger, men de enkelte Størrelsesgruppers indbyrdes Stilling ændres ikke eller kun uvæsentligt ved, at man gaar ud fra den — usandsynlige — Forudsætning, at de opgivne Beløb for eget Forbrug skal forhøjes med saa meget som 33Vs pCt.

Bruttofortjenesten er Forskellen mellem Aarets Salg (Omsætningen) og Indkøbsværdien af de i Aarets Løb solgte Varer. er igen lig med Indkøbsværdien af de i Aarets Løb indkøbte Varer -\- Indkøbsværdien af Varelageret ved Aarets Begyndelse Indkøbsværdien af Varelageret ved Aarets Slutning. Nu kender vi imidlertid ikke Indkøbsværdien af Varelageret, og vi har derfor beregnet Indkøbsværdien af de i Aarets Løb solgte Varer efter Formlen: Indkøbsværdien af de i Aarets Løb solgte Varer = Indkøbsværdien af de i Aarets Løb indkøbte Varer -j- Varelagerets Værdi i Status ved Aarets Begyndelse -f- Varelagerets i Status ved Aarets Slutning. Denne Fremgangsmaade maa i hvert Fald i det foreliggende Tilfælde anses for übetænkelig. for det første er Værdien af Varelageret i Forhold til Omsætningen ringe, for samtlige Forretninger under eet kun 2.4 pCt., og for det andet er Forandringerne i Lagerværdien fra Aarets Begyndelse til dets Slutning som Regel übetydelige. For Materialet som Helhed var der fra Vi 1932 til Vi 1933 en Nedgang i Lagerets Værdi paa kun ca. 2 pCt.

Samlede Omkostninger omfatter som allerede nævnt ikke Løn til Indehaveren eller hans Hustru. Med Hensyn til Lønnentil fremmede Personale bemærkes, at Udgift til Kost og (eller) Logis til dette i nogle Tilfælde var medregnet blandt Omkostningerne,i Tilfælde ikke. Hvor den ikke var medregnet, har vi brugt den af Skattevæsenet benyttede Værdi for Kost og Logis, saaledes at Lønningsudgifterne i alle Tilfælde inkluderer Værdien af Kost og Logis; Udbetalt Rente og Diskonto er ikke medregnet, lige saa lidt som Renter af Indehaverens egen i

Forretningen anbragte Kapital, men derimod har vi for hver enkeltForretning en Renteomkostning (6 pCt.) paa Grundlagaf om Værdien af Varelager og udestaaende Fordringer og Værdien af Maskiner og Inventar. løvrigt er der kun i 9 Tilfælde udbetalt Renter til laant Kapital. M. H. t. Udgiften til Indpakningsmateriale bemærkes, at den i nogle Tilfælde var opført under Vareindkøb. For at tilvejebringe Ensartethed har vi for disse Forretninger paa Grundlag af de Tilfælde, hvor denne Post var specificeret under Omkostninger, anslaaet Udgiften hertil,trukket fra Vareindkøbet og lagt den til Omkostningerne.

Nettofortj eneste. Herved förstaas Forskellen mellem
Bruttofortjenesten og samlede Omkostninger.

Hvor Udtrykkene Bruttoavance, Omkostningsprocent Nettoavance er anvendt, skal de förstaas som henholdsvis Omkostninger og Nettofortjeneste i pCt. af Omsætningen.

FORRETNINGERNE GRUPPERET EFTER OMSÆTNINGENS STØRRELSE

I den tidligere offentliggjorte Undersøgelse vedrørende Kolonialhandelen Hovedstaden mente vi at kunne konstatere en Forbindelse Forretningsstørrelse og Bruttoavance, idet Bruttoavancen en Tendens til at falde, naar Omsætningen steg.

Naar dette ikke er Tilfældet efter Tabel 2, hvor de 85 Viktualieforretninger inddelt i 5 Grupper efter Omsætningens Størrelse, behøver det dog ikke at være ensbetydende med, at en saadan Tendens ikke her er til Stede. For det første viser nemlig en Gennemgang af Materialet, at der i dette findes 1 blandet Slagterog og 9 Paalægsforretninger, der gennemgaaende med en højere Bruttoavance end Viktualieforretninger Almindelighed, og skiller man disse 10 Forretninger ud, saaledes som det er gjort i Tabel 3, ændres Billedet straks noget, idet navnlig den forholdsvis høje Bruttoavance i Gruppen med de største Forretninger bringes saa langt ned, at den kommer til at ligge under Avancen i den foregaaende Gruppe. Derved fremkommer jævnt Fald i Bruttoavancen fra den midterste Størrelsesgruppe regne.

Et andet Forhold, som maa antages at virke i Retning af at
frembringe en høj Bruttoavance for de større Forretninger, skal
nærmere undersøges i et senere Afsnit, men der kan dog være

Grund til allerede her at gøre opmærksom paa det. Som det fremgaaraf 6 tilvirker de her undersøgte Forretninger næsten alle selv en Del af de Varer, de udbyder til Salg, men »Tilvirkningsprocenten«er i de store Forretninger, hvilket bevirker en Forøgelse af Forskellen mellem Indkøbsværdi og Salgsværdi og dermed en Forøgelse af Bruttoavancen.

Hvad angaar de samlede Omkostninger er det interessant at

lægge Mærke til, at Omkostningsprocenten udviser de samme Variationer som Bruttoavancen og følgelig er forholdsvis lav i de to første Størrelsesgrupper. Forklaringen herpaa finder man deri, at i disse Forretninger er Anvendelsen af fremmed lønnet Arbejdskraft af underordnet Betydning, og at Indehaverne, som det fremgaar af sidste Afsnit i Tabellerne 2 og 3, udfører Arhejdetfor

hejdetforet ringe Vederlag, gennemsnitlig henholdsvis 1522
og 2423 Kr.

De enkelte Omkostningsgrupper giver ikke Anledning til mange Kommentarer. Ligesom i Undersøgelsen af Kolonialforretningerne finder man, at Butiksleje, beregnede Renter og Andre Omkostninger degressive paa Omsætningen, medens Lønningsudgifterne progressivt med Omsætningen. Stigningen er dog delvis formel Natur. Dette skyldes som allerede antydet den Omstændighed, Indehaverne af de smaa Forretninger udfører en forholdsmæssig større Del af det samlede Arbejde i Forretningen end Indehaverne af de store Forretninger. Da Lønningskontoen kun omfatter den udbetalte Arbejdsløn, repræsenterer de anførte Procenttal for Lønningsudgifterne derfor i Virkeligheden ikke den samme Procentdel af Arbejdsmængden i de forskellige Størrelsesgrupper. mere korrekt Forestilling om Arbejdslønnens Andel i Omsætningen faar man derfor antagelig, naar man til Lønningsprocenterne Tabel 3 lægger Nettoavancen, idet man i hvert Fald bortset fra de allerstørste Forretninger kan regne med, at denne i alt væsentligt repræsenterer Arbejdsløn til Indehaverne og deres Hustruer, for saa vidt disse deltager i Arbejdet i Forretningerne. Man faar da følgende Talrække:

Bevægelserne i Nettoavancen i Tabellerne 2 og 3 holder sig indenfor snævre Grænser, men heraf følger, at Nettofortjenesten Kroner stiger nogenlunde proportionalt med Omsætningen. Indenfor de forskellige Størrelsesgrupper er Spredningen dog, som det fremgaar af Tabel 454₅ betydelig, navnlig gælder dette Grupperne _—50000 Kr. og over 100000 Kr., men denne sidste omfatter vist ogsaa Forretninger af meget forskellig Størrelse.

Paa det ofte diskuterede Spørgsmaal, om de smaa Forretninger en Forhøjelse af Avancen, kan der næppe af det foreliggende Materiale uddrages noget bestemt Svar, jvf. dog S. 307 øverst. Man bør dog vistnok sige, at nogen Indflydelse paa Bruttoavancen er der ikke Tale om, idet den lille Forretningsindehaver tjener under normal Arbejdsløn. er altsaa, i hvert Fald i Perioder med rigelig Beskæftigelse, daarlig Anvendelse af Arbejdskraften, men det synes ikke som om Forbrugerne kan tjene væsentligt ved en Koncentration Handelen paa store Virksomheder indenfor Detailhandelen, som denne faktisk er organiseret.

FORRETNINGERNE FORDELT EFTER OMSÆTNINGEN PR. BESKÆFTIGET PERSON

Af Tabel 3 fremgaar det, at saa vel Bruttoavancen som Omkostningsprocentener i den midterste Størrelsesgruppe (aarligOmsætning _—65000 Kr.), og hvad Omkostningsprocenten angaar, ser man endvidere, at det er Lønningsudgifterne, der bringerden Vejret. Samtidig konstaterer man, at Omsætningen pr. beskæftiget Person, der ellers har en udpræget Tendens til at stige med Omsætningen, ligger lidt lavere i denne end i den foregaaende Størrelsesgruppe og meget lavere end i den følgende. I det hele taget faar man let af Tabel 3 det Indtryk, at der eksisterer en

Forbindelse mellem stor Omsætning pr. beskæftiget Person og lav Bruttoavance, og det er da ogsaa indlysende, at den stærkere Udnyttelseaf vis Produktionsfaktor, som en stigende Omsætning pr. Person er Udtryk for, alt andet lige maa resultere i mindre Omkostninger og altsaa muliggør en højere Profit eller en lavere Avance. Forbindelsen mellem Størrelsen af Omsætningen pr. Personog og Bruttoavance er nærmere undersøgt i Tabel 5, hvor samtlige Forretninger med Undtagelse af de nævnte 10, der indtager en Særstilling, er inddelt i 3 Grupper, eftersom Omsætningen pr. Person var under 13000 Kr., 13--16000 Kr. eller over 16000 Kr.

Tager man Forretningerne i den nævnte Orden, faar man et Fald i Bruttoavancen fra 24.9 pCt. til 23.3 pCt. og fra 23.3 pCt. til 22.7 pCt., og Bevægelsen i Omkostningsprocenten er endnu mere udpræget.

Hvad de enkelte Omkostningsgrupper angaar, kan det ikke forundre,at i pCt. af Omsætningen er faldende, naar man ser, at den gennemsnitlige Omsætning pr. Forretning er stigende.Derimod det ved en flygtig Betragtning se lidt mærkeligtud, Lønningsprocenten er større i den sidste end i den midterste Gruppe. Det lader sig dog uden Vanskelighed ogsaa forklareved Henvisning til den forskellige Forretningsstørrelse og den deraf følgende Forskel i det samlede Personales Fordeling paa lønnet og ulønnet Arbejdskraft, jvf. foran S. 304. løvrigt skal

vi i et senere Afsnit se, at Lønnen pr. beskæftiget fremmed Personer
med stigende Omsætning.

Det skal endnu kun bemærkes, at det efter Tabel 5 maa anses for sandsynliggjort, at der ogsaa indenfor denne Branche er en Tendens til faldende Bruttoavance med stigende Omsætning, og at dette staar i nær Forbindelse med den Omstændighed, at Omsætningen beskæftiget Person som Regel er voksende med den samlede Omsætning.

FORRETNINGERNE FORDELT EFTER »TILVIRKNINGSPROCENTENS«

Efter det foreliggende Materiale at dømme beskæftiger de allerfleste i København sig ikke blot med Detailhandel, er tillige Produktions virksomheder, der selv tilvirker en større eller mindre Del af deres Varer. Dette har som allerede omtalt Betydning ved Bedømmelsen af Bruttoavancens Variationer i de forskellige Størrelsesgrupper, og til nærmere Belysning Forbindelsen mellem Egenproduktionens Andel i den samlede Omsætning og Driftsresultatet er Forretningerne i det følgende inddelt efter »Tilvirkningsprocentens« Størrelse.

Paa Spørgsmaalet: Fabrikerer De selv nogen Del af Deres Varer til Salg? svarede 79 af de 85 Forretninger bekræftende, 3 benægtende, Spørgsmaalet ikke blev besvaret i 3 Tilfælde. Af de 79 Forretninger oplyste 71 desuden, hvor stor en Del af Salget der hidrørte fra egen Produktion.

Det viser sig som nævnt, at jo større Omsætningen er, desto
større er »Tilvirkningsprocenten«.

Dette fremgaar tydeligt af Tallene for den gennemsnitlige Omsætning Forretning i Tabel 6, hvor vi har undersøgt Sammenhængen Omkostningerne og »Tilvirkningsprocenten«. Da en høj »Tilvirkningsprocent« betyder, at et Arbejde, som ellers udføres udenfor Forretningen, gøres indenfor denne, skulde man paa Forhaand vente stigende Omkostninger og Bruttoavance med stigende »Tilvirkningsprocent«, og dette slaar for saa vidt ogsaa til, som det af Tabellen fremgaar, at saavel Omkostningsprocent og Bruttoavance har en svagt stigende Tendens. Forbindelsen mellem »Tilvirkningsprocent« og høj Bruttoavance er ganske vist ikke meget udpræget, men der er Grund til at formode, at dette skyldes, at Materialet i andre Henseender er forskelligt, saaledes at en Tendens, som er til Stede, ikke kan træde tydeligt frem.

Forholdet er nemlig det, at Omsætningen pr. beskæftiget Person stiger ret stærkt med »Tilvirkningsprocenten«, og dette skulde, som foran vist, betyde faldende Omkostninger og faldende Bruttoavance. der ikke desto mindre kan konstateres en — om end kun svag — Stigning, kan dette formentlig tages som et Bevis for, at man, dersom man havde et tilstrækkeligt stort Materiale af Forretninger med nogenlunde ensartet Omsætning pr. beskæftiget men med forskellige »Tilvirkningsprocenter«, vilde faa en tydelig Stigning i Omkostningsprocent og Bruttoavance, naar man inddelte Forretningerne i Grupper efter stigende »Tilvirkningsprocent«.

FORRETNINGERNE FORDELT EFTER OMFANGET AF STRØGHANDELEN

Af de foregaaende Afsnit vil man have set, at de store Forretningerudmærker ved stor Omsætning pr. Person og høj »Tilvirkningsprocent«.Men er disse Forretningers karakteristiskeTræk udtømt. Paa Grundlag af Oplysninger om Strøghandelens Omfang, som er indhentet samtidig med Uddelingenaf kan man endvidere konstatere, at der er en nøje Forbindelse mellem stor Omsætning og stor Strøghandel,hvilket

del,hvilketi og for sig ikke kan vække Forundring. I det følgendehar benyttet disse Oplysninger, der naturligvis er ganske skønsmæssige, som Grundlag for en Inddeling af Forretningerne i 4 Grupper, der er betegnet som 1, 2, 3 og 4. I den første Gruppe er samlet de Forretninger, hvor Strøghandelens Betydning er karakteriseret som: ingen, übetydelig, uden Betydning, næsten ingen. I anden Gruppe findes de Forretninger, hvor Strøghandelener som ringe, lidt, kun lidt. Den tredie Gruppe bestaaraf Forretninger, hvorom det er oplyst, at der findes »en Del« eller »nogen« Strøghandel. Den fjerde Gruppe omfatter endelig Forretningerne med den største Strøghandel. De Udtryk, der er anvendt til at karakterisere Omfanget, er: overvejende, megen, Halvdelen, stor, hovedsagelig.

Er der nu nogen Forbindelse mellem Strøghandelens Omfang paa den ene Side og Bruttoavancen og de relative Omkostninger paa den anden Side? Af Tabel 7 synes det at fremgaa, at det er den aarlige Omsætning pr. Person, der dominerer Tallenes Variationer med denne Inddeling. Opstiller man de 4 Grupper efter Størrelsen af Omsætningen pr. Person, faar man nemlig:

Men Gruppe 4, der netop bcstaar af de udprægede Strøgforretninger, altsaa en Undtagelse. Til Trods for, at Omsætningen Person i denne Gruppe er langt den störste, har den den næsthøjeste Bruttoavance og ligesaa den næsthøjeste Omkostningsprocent. ligger da nær at antage, at der her virkelig kan foreligge en Aarsagssammenhæng, og en yderligere Bekräftelse at dette er Tilfældet, kan man finde, naar man betragter de enkelte Omkostninger. Gruppe 4 omfatter, som naturligt er, de største Forretninger, men ikke desto mindre er Udgiften til Husleje i pCt. af Omsætningen større for disse Forretninger end for Forretningerne i Gruppe 3, hvis Gennemsnitsstørrelse er væsentlig Man lægger ogsaa Mærke til de meget høje Lønningsudgifter Forhold til Omsætningen i Gruppe 4. Medens Procenten Gruppe 3 er 7.0, er den fur Gruppe 4 8.7, til Trods for, at den gstl. Omsætning pr. Person i de to Grupper var henholdsvis og 18581 Kr. For en Del kan Forklaringen vel søges i det foran omtalte formelle Forhold, at Indehaverens og hans Hustrus Arbejde udgør en større Del af det samlede Arbejde i en lille end i en stor Forretning, men for en væsentlig Del er Grunden antagelig den, at de udprægede Strøgforretninger anvender forholdsvis Arbejdskraft.

FORRETNINGERNE FORDELT EFTER BRUTTOAVANCENS HØJDE

Det har været muligt at opdele Materialet efter endnu flere Kendetegn: Varelagerets Omsætningshastighed og Kvarterets Art, men i begge Tilfælde viser det sig, at Materialets ringe Omfang ikke tillader at drage sikre Slutninger med Hensyn til disse Momenters for Omkostningsforholdene. Hvad Omsætningshastigheden skal dog bemærkes, at medens der i Kolonialhandelen den af Institutet foretagne Undersøgelse er en meget udpræget Sammenhæng mellem stor Omsætningshastighed og lav Omkostningsprocent, synes dette ikke at være Tilfældet i Viktualiebranchen.

At der her foreligger en reel Forskel mellem de to Brancher maa forekomme sandsynligt. I en Viktualieforretning findes der kun egentlige Lagerbeholdninger af enkelte Varer som f. Eks. Konserves, og om et saadant Lager omsættes flere eller færre Gange i Aarets Løb vil som Regel ikke kunne øve synderlig Indflydelse det samlede Driftsresultat.

Inden vi forlader Spørgsmaalet om Aarsagerne til Variationerne i Bruttoavance og Omkostningsprocent, vil vi imidlertid forsøge at give et Billede af det samlede Resultat af de mange forskellige Tendenser, der gør sig gældende, og som bevirker, at Omkostningsforholdene sig saa forskelligt fra Forretning til Forretning, Tilfældet er. Dette sker bedst, hvis man inddeler Materialet efter Bruttoavancens Størrelse, saaledes som det er gjort i Tabel 8. Forretningerne er her inddelt i 3 Grupper eftersom var under 22 pCt., mellem 22 og 26 pCt. og over 26 pCt. af Omsætningen, og for hver Gruppe er udregnet Omsætning pr. beskæftiget Person, Varelagerets Omsætningshastighed, gennemsnitlige Tilvirkningsprocent og et Tal, der angiver Strøghandelens Betydning, og som er udregnet paa den Maade, at Forretningerne alt efter Strøghandelens Omfang har faaet tildelt en af Karaktererne 1, 2, 3 og 4. Ved Beregningen af de i Tabellen gengivne Tal for Strøghandelens Betydning er der taget Hensyn til Omsætningens Størrelse, d. v. s. Tallene er vejede Gennemsnit med Omsætningen som Vægt.

At Omsætningen pr. Person er mindst i Gruppen med en Bruttoavanceaf
26 pCt. var kun, hvad man maatte vente. Derimod
er Omsætningen pr. Person — om end kun lidt — større i Midtergruppenend

gruppenendi Gruppen med de mindste Bruttoavancer, hvilket maa forekomme besynderligt i Betragtning af, at Forretningerne i disse to Grupper iøvrigt synes at være ret ensartede: VarelageretsOmsætningshastighed Tilvirkningsprocenten er praktisk talt den samme, den gennemsnitlige Omsætning ligeledes. Til Forklaringaf høje Bruttoavance i Midtergruppen kan egentlig af de her nævnte Momenter kun anføres, at der i denne Gruppe forekommer forholdsvis mange Strøgforretninger, men det maa indrømmes, at denne Grund i hvert Fald næppe giver en udtømmendeForklaring.

En Betragtning af Gruppen med de største Bruttoavancer viser derimod med ret stor Tydelighed, hvilke Faktorer det er, der medvirker dette Resultat: lav Omsætning pr. Person og høj Tilvirkningsproce.n ₅ jvf. den høje Lørmingsprocent.

SPECIFIKATION AF OMKOSTNINGERNE

Specifikationen af Omkostningerne i Tabel 9, der omfatter 80 Forretninger grupperet efter Omsætningens Størrelse, er knap saa vidtgaaende som i de udsendte Spørgeskemaer, idet man for at faa saa mange Besvarelser med i Oversigten som muligt har maattet slaa nogle Poster sammen. I en Række Tilfælde var Udgiften til Indpakningsmateriale opført under »Andre Udgifter«. Vi har derfor Tabellen overalt ladet denne Post gaa ind under »Andre Udgifter«. fremgik det af Besvarelserne, at Fragt for Hjemkørsel af Varer undertiden var medregnet i Rubriken »Reparationer Vedligeholdelse og Drift af Biler, Cykler o. s. v. til Brug ved Udbringning af Varer til Kunderne«, nemlig i saadanne Tilfælde, Hjemkørselen blev besørget med Forretningens eller Indehaverens Vogn, og hvor denne desuden anvendtes ved Udbringning Varer. Ogsaa disse to Poster er derfor slaaet sammen Tabellen.

Hvad de enkelte Udgiftsposter angaar, kan i det hele og store henvises til Tabellen, hvis væsentligste Betydning maa søges deri, at den giver den enkelte handlende indenfor denne Branche en Slags Rettesnor ved Sammenligning med de tilsvarende Udgiftsposteri egen Forretning. Som man vil se, har Posterne »Skatter«og paa Tilgodehavender« ingen Betydning i denne Branche, idet de slet ikke kan komme til at figurere i Tabellen,naar beregnes med en Decimal. Grunden hertiler Skatternes Vedkommende, at der her kun er Tale om

Spiritusafgift, og Spiritus og (fi\ føres kun i ganske enkelte af de her undersøgte Forretninger. At »Afskrivning paa Tilgodehavender«heller kan faa nogen Betydning, fremgaar klart af et følgende Afsnit, hvor det vises, at Kreditgivning spiller en meget ringe Rolle i Viktualiehandelen i København.

To andre Udgiftsposter, som heller ikke forekommer i nær alle Forretninger, men som dog er af nogen Betydning, er Udgiften til Reklame og Udgiften til Rabatmærker. 44 Forretninger har specificeret til Reklame, medens 15 har opført Udgift til Rabatmærker. Tabel 10 ser man, hvorledes de rabatgivende Forretninger sig indenfor de forskellige Størrelsesgrupper, endvidere i denne Tabel udregnet Udgiften til Rabatmærker i pCt. af Omsætningen i disse Forretninger.

Herefter skulde altsaa Rabatmærker spille en aftagende Rolle, naar man inddeler Forretningerne efter Størrelsen af den aarlige Omsætning, men Materialet er naturligvis for lille til, at man kan lægge særlig Vægt paa de anførte Procenttal, Dette gælder ogsaa Omkostningsprocenten og Bruttoavancen. Hvad Omkostningsprocenten tør man muligvis sige, at den ligger lidt højere end i samtlige Forretninger, medens derimod Bruttoavancen ikke synes være paavirket af Rabatgivningen. Resultatet er følgelig en Formindskelse af Nettofortjenesten.

FORRETNINGERNES ALDER. SIDSTE EJERSKIFTE

Af de 85 handlende, hvis Forretninger her undersøges, havde 75 givet Oplysning om Forretningens Oprettelsesaar og 80 om Aaret for nuværende Indehavers Overtagelse af Forretningen. 32 Forretninger var oprettet før 1900, 37 i Tiden 1900—15 og 16 i Perioden 1919—30.

Regner man for Nemheds Skyld, at de 75 Forretninger blev oprettet 1. Januar i det Aar, der er anført i Besvarelserne, havde de den 1. Januar 1933 bestaaet i gennemsnitlig ca. 28 Aar. Paa samme Maade kan man for de 80 Forretninger, for hvilke det er oplyst, hvornaar de nuværende Ejere har overtaget dem, finde, at der gennemsnitlig den 1. Januar 1933 var gaaet ca. 1372 Aar siden sidste Ejerskifte.

For 72 Forretninger kender vi baade Oprettelsesaar og Aaret for de nuværende Indehaveres Overtagelse af Forretningerne. Af de 72 Forretninger havde 30 med en Gennemsnitsalder af ca. 1972 Aar ikke skiftet Ejer siden Oprettelsen, medens 42, der i Gennemsnit 35 Aar gamle, i hvert Fald havde skiftet Ejer een Gang. De nuværende Indehavere af disse 42 Forretninger havde den 1. Januar 1933 haft de paagældende Forretninger i gennemsnitlig godt 972 Aar.

Naturligvis giver disse Tal ikke noget fuldstændigt Billede af Hyppigheden af Ejerskifte, idet der hertil vilde udkræves Kendskab samtlige Ejerskifter siden Oprettelsen for hver enkelt Forretning, og det er ogsaa uvist, hvor vidt de fundne Gennemsnitstal typiske for Branchen. Saa meget kan dog vistnok siges, at de tyder paa en ikke helt ringe Stabilitet indenfor Branchen, hvilket antagelig ikke er uden Forbindelse med, at der, som vi skal se i det følgende, til Start eller Overtagelse af en Viktualieforretning en forholdsvis betydelig Kapital.

En tilsvarende Beregning for de 84 Kolonialforretninger, der er behandlet
den tidligere offentliggjorte Undersøgelse vedrørende Kolonialhandelen
i Hovedstaden, tyder paa endnu større Stabilitet end i Viktualiehandelen.

Af de 84 Forretninger havde 74 opgivet Oprettelsesaaret, 77 Aaret for nuværende Ejers Overtagelse af Forretningen. De førstnævnte havde den 1. Januar 1933 en Gennemsnitsalder af 36 Aar, for de sidstes Vedkommende var der siden nuværende Ejers Overtagelse hengaaet gennemsnitlig 18.9 Aar. 68 Forretninger havde oplyst saavel Oprettelsesaar som Overtagelsesaar. Af disse havde 23 med en Gennemsnitsalder af 25 Aar ikke skiftet Ejer, medens de resterende 45 havde skiftet Ejer mindst een Gang. I Gennemsnit havde de bestaaet i 42.6 Aar og havde været i de nuværende Indehaveres Besiddelse 15.5 Aar.

Man maa dog være opmærksom paa, at det paagældende Materiale i flere Henseender næppe er repræsentativt for hele Kolonialbranchen, og at der derfor er Mulighed for, at de her anførte Tal heller ikke kan anses som typiske.

KAPITALFORHOLD

Om den investerede Kapital giver Materialet ret fuldstændige Oplysninger, idet vi for samtlige 85 Forretninger kender 1) Værdien Varelageret, beregnet som Gennemsnit af Statusværdien ved Begyndelsen og Slutningen af 1932, 2) Værdien af udestaaende ved Udgangen af 1932 og 3) Værdien af Maskiner og Inventar paa samme Tidspunkt.

Af tredie Afsnit i Tabel 11, hvor Forretningerne er inddelt i de sædvanlige 5 Grupper efter Omsætningens Størrelse, fremgaar det, at den samlede Kapital saaledes beregnet varierer mellem 16,7 og 9,4 pCt. af Omsætningen, og at den er forholdsvis mindst i de største Forretninger. Kun Posten »Varefordringer« synes at have en Tendens til at stige stærkere end Omsætningen, men den spiller en ganske forsvindende Rolle i Sammenligning med Varelager Inventar og Maskiner.

Den 1. Januar 1933 udgjorde de udestaaende Fordringer i de
her behandlede 85 Forretninger ialt 15,739 Kr. eller gennemsnitlig

185 Kr. pr. Forretning. Dette er kun 0,3 pCt. af den samlede Omsætning.Hertil at 56 eller næsten 2/3 af samtlige Forretningeroverhovedet havde udestaaende Fordringer. Det fremgaar heraf, at Kreditgivning til Kunderne er en Undtagelse i denne Branche. Men heller ikke i de Forretninger, der havde udestaaende Fordringer, er Kreditgivning i Almindelighed af større Betydning, idet de udestaaende Fordringer i disse 29 Forretningerkun 0,6 pCt. af Omsætningen.

En Sammenligning med de tilsvarende Resultater fra Undersøgelsen Kolonialhandelen viser en meget betydelig Forskel paa dette Punkt. Af de 84 Kolonialforretninger, som blev undersøgt, var der kun 5, som ikke havde udestaaende Fordringer, disse udgjorde gennemsnitlig pr. Forretning 3354 Kr. eller 4,7 pCt. af den samlede Omsætning.

Sammensætningen af den investerede Kapital faar man iøvrigt
det bedste Indtryk af ved at betragte Tabellens andet Afsnit. Man
ser heraf, at Værdien af Inventar og Maskiner udgør mellem 75

og 80 pCt. af hele Kapitalen, medens Varelageret lægger Beslag
paa ca. 20 pCt.

Tabellens sidste Afsnit giver endelig en Forestilling om, hvilken der skal til for at starte eller overtage en Viktualieforretning, man maa dog erindre, at der ikke er indbefattet Afstaaelsessummer for »goodwill« i de anførte Beløb, saaledes at disse maa siges at være Mindstebeløb.

PERSONALETS STØRRELSE OG SAMMENSÆTNING

For at faa et samlet Udtryk for Personalets Størrelse er der i Tabel 12 foretaget en Omregning til Helaarspersoner. Af saadanne der i de 85 Forretninger i 1932 ialt 390, heri medregnet saavel Indehavere som disses Hustruer i det Omfang, de deltog i Arbejdet i Forretningen. Det lønnede Personale alene udgjorde 254.

I de smaa Forretninger betyder Indehaverens og Hustruens Arbejde mere i Forhold til det samlede Arbejde end i de større Forretninger. Herom gives der Oplysning i Tabel 12, hvor de 85 Forretninger er delt i 5 Grupper efter Omsætningens Størrelse.

Hvad Sammensætningen af det lønnede Personale angaar, er der først at bemærke, at Kvinderne spiller en dominerende Rolle indenfor denne Branche og navnlig i de smaa Forretninger. Det egentlige Butiks-(Ekspeditions-) personale bestaar nemlig i alt væsentligt af Kvinder. I de større Forretninger anvendes en Del Karle, Bude, Pølsemagere o. s. v., som bringer Mændenes Procent af det samlede lønnede Personale en Del i Vejret, saaledes som det vil ses af Tabel 13. M. H. t. Tallet, der angiver Ekspeditionspersonaleti af det samlede Personale, maa der iøvrigt tages et vist Forbehold, idet det ikke har været muligt at foretage en helt skarp Adskillelse. Kun hvor vedkommende Person udtrykkeliger

trykkeligeropført som Ekspedient eller Ekspeditrice, er han eller hun medregnet i Ekspeditionspersonalet, men i nogle Tifældeer brugt Betegnelser som Medhjælp o. 1., der muligvis dækker over det samme som Ekspeditrice. Desuden beskæftigedes en Del Elever og Lørdagshjælp, som ogsaa maa antages at have været beskæftiget ved Ekspedition af Kunder. Medregner man samtlige Medhjælpere, Elever og midlertidig Lørdagshjælp til Ekspeditionspersonalet, faar man i Stedet for de i Tabellen opførteTal Ekspeditionspersonale i pCt. af samlet Personale 88, 71, 60, 64 og 67 pCt. Et eller andet Sted mellem Tallene i disse to Talrækker maa de rigtige Tal antages at ligge.

Indenfor Viktualiebranchen falder det iøvrigt naturligt at skelne mellem 3 Kategorier af Arbejde: Ekspedition af Kunderne, Arbejde Køkkenet og Hjem- og Udbringning af Varerne, men de foreliggende Oplysninger om Personalets Stilling i Forretningen er ikke i alle Tilfælde af en saa præcis Karakter, at det har været muligt at gennemføre en saadan Fordeling. Vi har derfor maattet nøjes med at gennemføre Sondringen mellem Ekspeditionspersonale Andet Personale (for det lønnede Personales Vedkommende), selv denne Sondring kan som nævnt kun gennemføres med en vis Fejlmargin.

OMSÆTNINGEN PR. BESKÆFTIGET PERSON

Oplysningerne om det samlede Personales Størrelse i de forskellige har navnlig Interesse derved, at de sætter os i Stand til at beregne den gennemsnitlige Omsætning pr. Person, som er et af de vigtigste Tal til Karakteristik af en Branche og af de Forskelligheder, der gør sig gældende indenfor den samme Branche mellem de enkelte Forretninger indbyrdes. I Overensstemmelse med, hvad vi foran har gjort Rede for, har vi dog ikke udregnet noget samlet Udtryk for Omsætningen pr. Person samtlige 85 Viktualieforretninger under eet, idet vi ikke ved noget om, hvorvidt det foreliggende Udvalg er repræsentativt for Branchen som Helhed. Derimod har vi, som det fremgaar af Tabel 2, beregnet den gennemsnitlige Omsætning pr. Person i de forskellige Størrelsesgrupper.

Efter disse Tal at dømme er der en meget betydelig Forskel mellem smaa og store Forretninger med Hensyn til den effektive Udnyttelse af Personalets Arbejdskraft. Det samme var Tilfældet Kolonialforretningerne, men der fandt vi, at Forskellen indskrænkedes naar man tog Hensyn til, at den mindre Omsætning pr. Person i de mindre Forretninger repræsenterede et forholdsvis stort Antal Ekspeditioner, idet det gennemsnitlige Salg pr. Ekspedition var meget større i de store end i de smaa Forretninger. I Viktualiehandelen er Forskellen mellem Salg pr. Ekspedition i smaa og store Forretninger langt mindre udpræget, og selv om man i Stedet for den gennemsnitlige Omsætning pr. Person holder sig til det gennemsnitlige aarlige Antal Ekspeditioner Person, ændres Billedet ikke væsentligt. Idet det gennemsnitlige pr. Ekspedition i de fem Størrelsesgrupper var henholdsvis 102, 101, 110 og 126 Øre, finder man nemlig, at det aarlige Antal Ekspeditioner pr. Person var 10,506, 12,530, 12,536, 14,928 og 15,554. Tallet for de største Forretninger reduceres vel en Del, men den stigende Tendens gør sig fremdeles gældende, medens man i Kolonialhandel-Undersøgelsen fandt en Stigning, derefter et Fald i Antal Ekspeditioner pr. Person, naar man grupperede efter Omsætningens Størrelse.

Imidlertid maa det ikke overses, at den større Omsætning pr. Person i de store Forretninger ikke opnaas gratis, idet den gennemsnitlige pr. beskæftiget fremmed Person ligeledes stiger stærkt med stigende Omsætning. Den udgjorde i de 5 Grupper 1393, 1436, 1704, 1859 og 2230^Kr.

LØNNINGSFORHOLD

I Viktuealiehandelen er det efter det foreliggende Materiale at dømme en Regel, der kun har meget faa Undtagelser, at Personalet lønnes med Naturalier. Det almindelige i den Henseende at der gives fuld Kost. Det forekommer, at der gives baade Kost og Logis, men ikke særlig ofte.

Skal man skaffe sig et Overblik over Lønningsforholdene, er det altsaa nødvendigt at tage Hensyn til Værdien af Naturalydelserne. har vi i de Tilfælde, hvor vedkommende har faaet Kost og Logis eller Kosten alene, gjort paa den Maade, at vi til Pengelønnen har lagt den af Skattevæsenet benyttede Værdiansættelse Kost og (eller) Logis. I nogle Tilfælde har Personalet kun faaet delvis Kost, som Regel Frokost og Kaffe. Disse Personer holdt udenfor Undersøgelsen i dette Afsnit. Endvidere skal bemærkes, at Personalet foruden Kost eller Kost og Logis i en Række Forretninger har faaet gratis Vask, Kitler o. 1. Værdien heraf er ikke medregnet i det følgende, og man maa altsaa have i Erindring, at de anførte Gennemsnitslønninger af den Grund er noget for lave. Hvor en Person kun har arbejdet en Del af Aaret, har vi paa Grundlag af Oplysninger om den Tid, vedkommende har været ansat i Forretningen, beregnet Lønnen for hele Aaret. Dette gælder dog ikke rent midlertidig Hjælp, om hvis Lønningsforhold i Slutningen af dette Afsnit skal gøres et Par Remærkninger, som iøvrigt er holdt udenfor Undersøgelsen.

For det kvindelige Personales Vedkommende har vi delt Materialeti Dele: Ekspeditricer og andet Personale, henholdsvis omfattende 112 og 45 Personer. I begge Tilfælde finder man, at Lønnen er stigende med Alderen. Den gennemsnitlige Aarsløn

for Ekspeditricerne er udregnet til 1670 Kr. mod 1333 Kr. for det øvrige kvindelige Personale. Bortset fra, at det første Tal naturligviser sikreste, da det er beregnet paa Grundlag af et betydeligtstørre Oplysninger end det sidste, maa det fremhæves,at navnlig er betydelig for Personer under 20 Aar, hvilket skyldes, at der under andet kvindeligt Personale er medtaget en hel Del Elever, hvis Løn trækker Gennemsnittet ned.

Hvad det mandlige Personale angaar, har vi ikke forsøgt en tilsvarende efter Stillingen i Forretningen, idet Materialet synes stort nok til at kunne taale den Opdeling i 3—43_—4 Grupper, som egentlig vilde udkræves, hvis man skulde tage Hensyn de forskellige Betegnelser for Arbej dets Art, som er anført i Besvarelserne. Desuden er det i en Række Tilfælde ikke ganske klart, hvilken Stilling den anvendte Betegnelse dækker. Tallene i Tabel 14 omfatter derfor saavel Ekspedienter som Bude, Karle, Pølsemagere og Køkkenpersonale, og den Stigning med Alderen, som man ogsaa finder i denne Gruppe, hænger følgelig til Dels sammen med, at der netop er Tale om forskellig Arbejdskraft med forskellig Aldersfordeling.

I en Del større Forretninger anvendes en Del Reserveekspeditricer Bestridelse af den forøgede Omsætning paa Dage forud for Helligdage, til Afløsning o. lign. De lønnes efter de foreliggende gennemgaaende med ca. 10 Kr. om Dagen, hvortil kommer fuld Kost paa Arbejdsdagen.

OMSÆTNINGENS FORDELING PAA UGEDAGENE

Af de Forretninger, der besvarede de udsendte Spørgeskemaer, opgav ialt 60 Antallet af Ekspeditioner og Omsætningens Størrelse hver Dag i Løbet af en Uge, der dog ikke var den samme for alle Forretninger. Man er altsaa i Stand til at undersøge Variationerne i Antallet af Ekspeditioner og Salgets Størrelse fra Dag til Dag i Ugens Løb, saaledes som det er gjort i Tabel 15, hvor Forretningerne er delt i 3 Grupper efter Kvarterets Art. Tallene de enkelte Dage angiver Antallet af Ekspeditioner og Salgets Størrelse den paagældende Dag i Procent af Antallet af Ekspeditioner henholdsvis Salgets Størrelse for hele Ugen.

Det viser sig, at tæt op imod 30 pCt. af samtlige Ekspeditioner og godt 40 pCt. af hele Ugens Omsætning falder paa Lørdagen. Endvidere lægger man Mærke til, at saavel Antallet af Ekspeditionersom stiger uafbrudt fra Mandag til Lørdag. Den

mindste Ugevariation finder man i de velhavende Kvarterer, navnligfor Vedkommende er Ophobningen paa Ugens to sidste Dage tydeligt mindre stærk end i saavel Arbejder- som blandede Kvarterer, hvor de enkelte Dages Andel i Ekspeditionernes Antal og Salget forøvrigt er praktisk talt ens. Fredag og Lørdag tilsammenhar de velhavende Kvarterer 52,9 pCt. af Ugens Salg, i Arbejderkvartererneog blandede Kvarterer er de tilsvarende Tal 58,0 henholdsvis 55,7 pCt.

I Tabel 16 er beregnet det gennemsnitlige Salg pr. Ekspedition
for hver Dag i Ugen. Saavel for de undersøgte Forretninger som
Helhed som indenfor de enkelte Kvarterer synes Salget om Fredagenat

dagenatvære noget større end i Ugens fire første Hverdage, og om Lørdagen er det meget større end de øvrige Dage. Som det var at vente er det gennemsnitlige Salg pr. Ekspedition størst i de velhavende Kvarterer, medens der kun er ringe Forskel paa Arbejder og blandede Kvarterer i denne Henseende.

En Sammenligning med den tidligere offentliggjorte Undersøgelse Forholdene i Kolonialhandelen i Hovedstaden viser, at Omsætningen er endnu mere koncentreret paa Lørdagen i Viktualiehandelen i Kolonialhandelen. Dette gælder dog navnlig Salget, i ringere Grad Antallet af Ekspeditioner. løvrigt kan man gøre opmærksom paa, at medens saavel Antallet af Ekspeditioner som Omsætningen er stigende fra Mandag til Lørdag i Viktualieforretningerne, Bevægelsen en anden Tendens i Kolonialforretningerne, Tallene var faldende fra Mandag til Torsdag inklusive. Hvad angaar Salget pr. Ekspedition er det i Gennemsnit hele Ugen størst i Kolonialbranchen, men for Lørdagen alene er det gennemsnitlige Salg størst i Viktualieforretningerne.

Af de 60 foran nævnte handlende har 32 særskilt opgivet Antal Ekspeditioner og Salg for Tiden Fredag Kl. 18_—19 og Lørdag Kl. 18_—20. I Tabel 17 er angivet Antal Ekspeditioner og Salg Fredag Kl. 18—19 og Lørdag Kl. 18—20 i pCt. af Antal Ekspeditionerog henholdsvis hele Fredagen og Lørdagen. Desuden er for de 32 Forretninger udregnet gennemsnitligt Salg pr. Ekspeditionfor nævnte Timer og for hele Fredagen og Lørdagen. Det

fremgaar heraf, at Publikum i Arbejderkvartcrcrne i langt højere Grad end i de velhavende Kvarterer benytter de sidste Aftentimer til Indkøb, og at det gennemsnitlige Salg i Arbejderkvartererne i disse Timer er lige saa stort, om Fredagen større, som for hele Dagen.

Dette har uden Tvivl sin Aarsag i den Omstændighed, at de fleste Arbejdere faar deres Ugeløn udbetalt om Fredagen. I de velhavende Kvarterer falder derimod en større Procentdel af Ekspeditionerne af Salget paa Aftentimerne, d. v. s. Indkøbene er gcnnemgaaende mindre end for hele Dagen i Gennemsnit. Det skal dog bemærkes, at Materialet her er meget spinkelt, idet det kun omfatter 4 Forretninger. Da Forholdet imidlertid ganske svarer til, hvad vi tidligere har konstateret i Kolonialhandelen, tør man dog gaa ud fra, at der her foreligger en typisk Forskel.

Det kan tilføjes, at regner man med en samlet Aabningstid af 11 Timer om Fredagen og 12 Timer om Lørdagen, skulde der, hvis Salget fordelte sig jævnt over samtlige Dagens Timer, sælges 9,1 pCt. af Omsætningen i Tiden 18_—19 om Fredagen og 16,7 pCt. af Omsætningen i Tiden 18_—20 om Lørdagen. Man ser altsaa, at de ekstra Aabningstimer om Fredagen og Lørdagen spiller en meget Rolle. Kun i de 4 Forretninger, der er beliggende i velhavende Kvarterer, er Salget om Lørdagen i de to Aftentimer mindre end Gennemsnittet for hele Dagen.

BRUTTOAVANCEN PAA DE ENKELTE VARER

Paa et særligt Spørgeskema indhentede man Oplysning om Bruttoavancen paa en Række Varer, udtrykt i Procent af Salgssummen. Hensyn til Ensartetheden blev der kun spurgt om Bruttoavancen for indkøbte Varer, der sælges i uforarbejdet Stand, og det blev overfor de handlende præciseret, at det, man i denne Forbindelse ønskede oplyst, var Bruttoavancen uden Hensyn Svind og Spild.

Resultatet af Undersøgelsen er sammenfattet i Tabel 18, der for hver Vare viser i hvor mange Tilfælde de forskellige Avancer forekommer i det Materiale, der har staaet til Raadighed. Endvidereer den gennemsnitlige Bruttoavance for hver Vare, og endelig er anført Modalværdien, d. v. s. den hyppigst forekommende Bruttoavance, med Angivelse af Hyppigheden. Det bør bemærkes, at indenfor de anvendte Intervaller (under 3, 3—73_—7 o. s. v.), er de midterste Tal (0,5 o. s. v.) langt de hyppigst forekommende,saaledes

kommende,saaledesat man i de fleste Tilfælde uden nævneværdigFejl Stedet for Intervallerne kunde have brugt Tallene 0, 5, 10 o. s. v. Dog forekommer ogsaa Avancen 33 pCt. forholdsvis ofte og oftere end 35 pCt., hvilket naturligvis hænger sammen med, at en Bruttoavance paa 33 pCt. af Salgssummen svarer til 50 pCt. Tillæg til Indkøbssummen.

Ordner man nu Varerne efter Avancens Størrelse, idet man
tager sit Udgangspunkt i den Hyppighed, hvormed Avancen forekommerindenfor

kommerindenforIntervallerne i Tabel 18, faar man følgende
Række — Tallene i Parentes efter Varen angiver henholdsvis det
aritmetiske Gennemsnit og Modalværdien:

Herefter skulde altsaa den almindelige Bruttoavance for de fleste af de her nævnte Varer være 20 pCt, hvilket maa forekommeret i Betragtning af de gennemsnitlige Bruttoavancer, vi i det foregaaende har kunnet konstatere. Man maa jo desuden erindre, at de Bruttoavancer, vi i dette Afsnit opererer med, inkludererSvind Spild, der for mange af de her nævnte Varer er betydeligt. En handlende anfører saaledes i en Anmærkning, at man regner med 10_—20 pCt. En ret betydelig Del af Omsætningenomfatter Varer af egen Tilvirkning, der som nævnt ikke er medtaget i ovenstaaende Oversigt, og dette Forhold kan formentlig forklare i hvert Fald en Del af den tilsyneladende Uoverensstemmelse. Men det er ogsaa muligt, at nogle af de

handlende ved Udfyldningen af Skemaerne har taget Hensyn til Svind og Spild til Trods for, at det blev indskærpet overfor dem, at dette ikke var Meningen, og at Tallene som Følge heraf gennemgaaendeer for lave. løvrigt omfatter Tabellen jo kun en Del af de Varer, der forhandles i Viktualieforretningerne, og vi kender i Almindelighed ikke noget til, hvorledes Omsætningen fordeler sig paa de forskellige Varer. ?

Hvorledes dette nu forholder sig, er der Grund til at antage, at de Forskelligheder mellem de enkelte Varer indbyrdes m. H. t. Bruttoavancens Størrelse, som fremgaar af det foregaaende, svarer til Virkeligheden. Som man ser er det Paalægsvarerne, har den højeste Bruttoavance, hvilket er meget naturligt, Svind og Spild her er størst. Bruttoavancen er dog i disse Tilfælde saa høj i Forhold til Svind og Spild, at den gennemsnitlige i de udprægede Paalægsforretninger som nævnt ligger noget højere end i Viktualieforretningerne i Almindelighed.