LES ÉCHANGES INTERNATIONAUX ET LA POLITIQUE DOUANIÉRE FRANCAISE AU COURS DE LA CRISE ÉCONOMIQUE. Rapport présenté par Af. Adéodat Boissard et adopté par le Conseil National Économique dans sa Session du 21 Novembre 1932 (Paris 1932, 91 S. Pris 5 frcs.).

Denne Undersøgelse fremtræder som et Led i det franske Økonomiske Raads Undersøgelser af Spørgsmaalet om de Forholdsregler, der paa det told- og traktatpolitiske Omraade bør tages til Beskyttelse af den franske Økonomi under den herskende Krise.

Beretningen indledes med en kort historisk Oversigt over den franske Toldpolitik i dens forskellige Faser (1892-1914, 1914-18, 1918-27, 1927—30). Herefter gaar Forfatteren over til en Redegørelse for de sidste Aars Toldpolitik for de under de herskende Kriseforhold mest paakrævede Toldog

Uden at indlade sig paa en teoretisk Diskussion om Frihandel og Beskyttelse Fort, at den franske Politik kunde ledes i to Retninger: én mere autokratisk rettet mod Beskyttelse af Hjemmemarkedet og en Udvikling Handelsforbindelsen med de franske Kolonier, og en anden mere liberal, gaaende ud paa at fremme den internationale Handelsomsætning. Det franske økonomiske Raad udtaler sig til Gunst for den sidste Retningslinie.

Til Opfyldelse af dette Formaal anbefaler det: dels internationale Foranstaltninger Toldnomenklatur, Ophævelse af indirekte Beskyttelse, Landbrugs- og Industriaftaler etc.), dels nationale Foranstaltninger (Precisering det nødvendige Minimum af Beskyttelse, Foranstaltninger til Sikring af Eksportinteresserne, herunder Revision af Handelstraktaterne).

Hvad angaar de nationale Foranstaltninger anbefales en snævrere Undersøgelse af de forskellige Produktionsgrene, saaledes at det kan fastslaas, hvilke Landbrugs og Industrigrene, der paa Grund af deres Betydning og Effektivitet virkelig livsvigtige og følgelig bør beskyttes. Herefter bør der finde en Revision af Toldloven Sted. Og den ny Toldlov bør baseres paa Hovedprincipet i 1892-Loven, d. v. s. Toldafgifterne bør udelukkende være Kompensationsafgifter, bør kun undtagelsesvis finde Sted, og Tarifen bør være en Dobbelttarif. Med andre Ord, en Tilbagevenden til den autonome Toldpolitik, Frankrig afgjort brød ved Handelstraktaten af 1927 med Tyskland.

Endvidere anbefaler det Økonomiske Raad en Reorganisation af Kontingentsystemet. bør kun være midlertidige Foranstaltninger og ikke danne Grundlag for et Fremtidssystem. Selv om Kontingenter ikke under de nuværende Forhold helt kan afskaffes, bør de begrænses til et Minimum, de Kontingenter, som opretholdes, bør organiseres paa en rationel Maade.

Ved en Revision af Handelstraktaterne anses det ikke for nødvendigt ligesom 1918 at opsige alle Handelstraktaterne. Kun de Traktater, som indeholder af Toldsatser, behøver at revideres. De nye Traktater bør ikke baseres paa den übegrænsede Mestbegunstigelsesklausul, men denne Klausuls Anvendelse bør begrænses til de Varer, som er af særlig Interesse (altsaa med andre Ord listemæssig Mestbegunstigelse).

Den franske Handelspolitiks seneste Udvikling har dog kun delvis fulgt det Økonomiske Raads Forslag. Man har vel søgt at frigøre sig for sine Toldbindinger at basere sine nye Handelstraktater paa listemæssig Mestbegunstigelse Eks. Handelstraktaten af Decbr. 1932 med Tyskland), men Kontingenteringspolitiken blevet et vigtigt Led i de franske handelspolitiske Forhandlinger med andre Lande, idet Frankrig i Modsætning til sin hidtidige autonome Kontingenteringspolitik er gaaet over til at give aftalemæssig tilsikrede til andre Lande mod Kompensationer fra disse Landes Side.

Med andre Ord, Udviklingslinien i den nyeste franske Handelspolitik er
den: Fra Tarif traktater til Toldautonomi, fra autonome Kontingenter til traktatmæssige
fra übegrænset til listemæssig Mestbegunstigelse.