MÆND OG MENINGER I DANSK SOCIALPOLITIK 1866—1901. Under Redaktion af Povl Engelstoft og Hans Jensen. (Studier fra Institutet for Historie og Samfundsøkonomi G. B. N. F. Kbh. 1933. 174 S. Pris 4 Kr.).

Det er maaske lidt dristigt af Institutet for Historie og Samfundsøkonomi, naar det ved Siden af sine »Skrifter« med vægtige Bidrag fra hel- eller i al Fald halvbefarne Historikere og Socialøkonomer udsender »Studier«, skrevne af Forfattere, der endnu er Lærlinge, d. v. s. Studenter eller unge Kandidater. kan ikke være andet, end at Læseren og derfor ogsaa Anmelderen enten maa anvende en mere lemfældig Maalestok paa Studierne end paa Skrifterne eller maa finde de første relativt undervægtige.

Skal Studierne kunne hævde sig, maa det være, fordi de fremdrager en Del Stof, som ellers er vanskeligt tilgængeligt, og som dog har Interesse for dem, der sysler med Historie og Økonomi. Af saadant Stof fandtes adskilligt i det første Bind »Sociale Studier i dansk Historie efter 1857«. Ogsaa i dette andet Bind om Mænd og Meninger i dansk Socialpolitik findes saadant Stof. Men det forekommer unægtelig Anmelderen, at Udbyttet af de Efterforskninger, ligger bag ved de 7 Afhandlinger, er forholdsvis magert. Noget af Grunden dertil maa vist søges i, at der i saa udstrakt Grad bygges paa Rigsdagstidende. Nu skal det paa ingen Maade nægtes, at der i Rigsdagstidende meget socialt Stof. Men den, der selv har prøvet at uddrage det, ved, at Arbejdet med at finde det virkelig positive Stof i de alenlange Spalter er omtrent som at lede efter en Synaal i en Høstak. I denne Bog drejer det sig ganske vist ikke om positive Kendsgerninger, men om forskellige sociale Meninger. Men skulde disse have virkelig Interesse, maatte der findes ejendommelige Udtryk for de paagældende Mænds Anskuelser og disse i et Kraftuddrag fremstilles for Læserne. Men der er i denne Bog ikke mange Udtryk, der hager sig fast hos Læseren.

Det vilde imidlertid være uretfærdigt at skyde Skylden for Bogens forholdsviseMagerhed
over paa de unge Forfattere, der synes at have
gjort sig megen Flid, og som, hvor de bevæger sig mere frit, f. Eks. i Karakteristikkenaf

teristikkenafde omtalte Mænd, i flere Tilfælde baade litterært og sagligt set frembringer noget læseværdigt. Ulykken synes at være, at de trods al Flid kun har fundet saa lidt af, hvad de søgte. Af de 7 Afhandlinger angaar de 5 Venstres Mænd: Høgsbro, Thomas Nielsen, Frede Bojsen, Holstein-Ledreborgog C. Christensen. Men af disse kan egentlig kun Thomas Nielsen karakteriseres som Socialpolitiker. Afhandlingen om ham af Gudmund Boesener, rent litterært set, noget af det bedste i Bogen og sætter denne noget oversete Mand et smukt og fortjent Minde. De andre Venstremænd udtaler sig lejlighedsvis om sociale Spørgsmaal og Lovforslag, men uden dybere Interesse derfor. Hvad en af Forfatterne Troels Fink slutter sin Afhandlingom med: »man kunde fristes til at give dette lille Arbejde en Overskrift: Holstein-Ledreborg og det sociale Spørgsmaal — en negativ Bestemmelse«, kunde, om end ikke i saa stærk Grad, anvendes paa de andre Venstremænd undtagen Thomas Nielsen. I de to resterende Afhandlingeromtales Stilling til den sociale Lovgivning 1870—91 og Socialdemokraternes Stilling til det sociale Spørgsmaal paa Rigsdagen 1884 -90.

Bogen indeholder som nævnt adskilligt læseværdigt, men vilde have vundet
ved en radikal Forkortelse. „ ?