Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 42 (1934)Sven Wicksell: BEFOLKNINGSRÖRELSEN I SVERIGES HÄRADER, TINGSLAG OCH STÄDER 1911—25 SAMT I SVERIGES BYGDER 1901—25. Skrifter utgivna av Fahlbeckska Stiftelsen Bd. XX. C. W. K. Gleerup. Lund 1934. 134 Sider.H. Cl. Nybølle Side 275
Dette Arbejde er i Virkeligheden et Bidrag til Sveriges officielle Statistik; men det er udarbejdet af Lunds Universitets statistiske Institut med Bidrag fra den Fahlbeckske Fond. Centralbyråns Bidrag til Publikationen har været, at det har stillet Primærmaterialet (de aarlige Sognelister) til Raadighed og »paa flere Punkter vist Interesse« for Publiceringen. I Sverige, hvor statistiske Data vedrørende Befolkningens Bevægelser i mindre,regionale af Landet tidligere til og med dem for Tiaaret 1901—10 udarbejdedes og offentliggjordes i Tiaarsoversigterne over »Befolkningsrörelsen«,fortsættes Udarbejdelsen eller Offentliggørelsen af disse Data Side 276
mere at' Sparehensyn. I ældre Tid gjorde ellers bl. a. Sundbärg megen Brug af disse Tal, f. Eks. i hans Arbejder over Udvandringen, og i nyere Tid har Professor Wicksell særlig i Anledning af Nedgangen i Fødselshyppigheden paany dyrket Sporgsmaalet om de regionale Forskelligheder i Befolkningsbevægelserne,saaledes Afhandlinger i Ekonomisk Tidskrift og StatsvetenskapligTidskrift. saa har man altsaa Miseren. Visse Bemærkninger om Bevillingsmyndighedernes Sparebestræbelser og andres Virke for at afbøde Virkningerne af dem kunde den faktiske Tilendebringelse dette Arbejde saaledes nok give Anledning til. Men det er et større Kapitel ikke blot om Konteringen af Samfundets Udgifter til videnskabelige men specielt ogsaa om rationel Organisation af Udarbejdelsen Offentliggørelsen af officiel Statistik. Da man imidlertid i Sverige alle Dage synes at have haft temmelig gode Raad til at se bort fra de økonomiske ved Koncentration, kan man maaske her nøjes med at pege paa Problemet. Det foreliggende Arbejde giver med en i nogle indledende Bemærkninger nærmere angiven Begrundelse i to større Hovedtabeller for hver af Perioderne 1911—15, 1916—20 og 1921—25 Oplysning om Middelfolketal og den relative Hyppighed af Ægteskaber, Fødsler, Dødsfald særskilt for Sveriges enkelte »städer« og for Landdistrikterne for hver enkelt »härad«, begge Tabeller med udførlige Noter om Ændringer i lokale Omraaders Henhørsforhold den for hele det betragtede Tidsrum herved benyttede Regnemaade; en fuldstændig Oversigt over Inddelingen i »bygder«. Da »Centralbyrån« samtidigt med, at det opgav Publiceringen, ogsaa opgav Udarbejdelsen, væsentligt har bestaaet i at sammentælle de aarlige Sognelister de benyttede regionale Grupper, ligger der ogsaa bag Udgivelsen et omfattende Stykke egentligt Bureauarbejde. Vanskelighederne ved ad statistisk Vej at paavise regionale Forskelligheder i »Befolkningsrörelsen«s Elementer og at faa fat paa de vigtigste Grunde til disse Forskelligheder er betydelig større end i adskillige andre Henseender og efter mit Skøn betydelig større, end det almindeligt antages; ganske særlig i den moderne Tid, der i ganske anden Grad, end det tidligere var Tilfældet, har Tendens til ikke blot at udviske Forskellen mellem Udslagene af de regionale Forskelligheder, men ogsaa ligefrem til at formindske Forskellen mellem de bag Udslagene virkende Kræfter. Hertil kommer yderligere den rent tekniske Vanskelighed, at man af praktiske Grunde nødes til at regne mere summarisk, f. Eks. med ganske raa Kvotienter, naar ogsaa, i Reglen mange, regionale Delinger skal tages i Betragtning. Imidlertid ligger Forholdene, hvad »Befolkningsrörelsens« simpleste og lettesttilgængelige angaar, højst forskellig i det lille Danmark og det store og for Samkvem mellem alle Rigets Dele langt besværligere Sverige. Alligevel bliver Spørgsmaalet, ad hvilke Veje man lettest og sikrest kommer de Problemer til Livs, der her er Tale om; selv om Prof. Wicksell ikke uden Udbytte gør udstrakt Brug af Korrelationsregningens Metoder, er hans Bestræbelserforsaavidt af en vis Klassicisme, som hans Fremgangsmaade stiller den klassiske Fordring, at lagttagelserne omfatter hele Riget, hvilken Fordring det alle Dage er faldet særlig i den officielle Statistiks Lod at skulle indfri. For Danmarks Vedkommende, formodentlig i det lange Løb ogsaa for Sveriges og andre Landes, maa man vist engang kunne bringe det dertil, Side 277
at man erkender Hensigtsmæssigheden af lokalt begrænsede Specialundersøgelser,til Gennemførelse der kræves langt færre, men helt ud tip-toplagttagelser,indsamlede den enkelte Undersøgelses Formaal for Øje. Opgavenbliver mindre »statistisk« af den Grund — tvertimod, og den virkelige Betydning af Tallene vil da være langt lettere at kontrollere og overskue. Som Eksempel kan næppe anføres noget bedre end Rubin og WestergaardsUndersøgelse Landbefolkningens Dødelighed i Fyens Stift 1876 -83. De herhen hørende Problemer diskuteredes bl. a. ved det 15. nordiske statistiske i Helsingfors i 1931, omend i speciel Anledning (Børnedødelighed); henvises til Beretningen fra Mødet. Siden har en Forf. (Harald F. Dorn: The effect of allocation of non-resident deahts upon official mortality statistics) i Journ. of American Stat. Assoc. vol. XXVII, 1932 ment at kunne hævde, at man ved regionale Delinger bør regne med den hjemmehørende Befolkning, ikke den faktiske; han synes saaledes ikke at være opmærksom paa, at Problemet (hvorledes man klarer Vanskeligheden med Vandringerne) i begge Tilfælde er det samme. Heller ikke L. Hersch, der for ganske nylig i April-Hæftet af Revue de l'lnstitut International de Statistique søger at rehabilitere raa Kvotienter« kommer ind paa den her berørte Side af Spørgsmaalet, ellers kan blive generende nok, særlig ved Betragtning af mindre Landomraader. Prof. Wicksell anfører saaledes et — ganske vist groft — Eksempel paa, hvorledes Fødselshyppigheden blandt ugifte i en Bygd steg fra 972 til 26 p. m. fra 1916—20 til 1921—25, blot fordi der i det første Femaar aabnedes et privat Fødehjem i vedkommende Bygd, og i Archiv für sociale Hygiene und Demographie, Bd. VIII har E. Roesle — ligeledes for nylig — i Afhandlingen: »Das Problem der statistischen Erfassung der lokalen Mortalität« netop den officielle Statistiks Besværligheder med de summariske fra denne og lignende Slags »Vandringer«. |