Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 42 (1934)Leo Harmaja: EFFECTS OF THE WAR ON ECONOMIC AND SOCIAL LIFE IN FINLAND. New Haven 1933 X + 125 pp.Harald Westergaard Side 74
Dette Bind er et Led i den lange Række af Skrifter om Verdenskrigens Virkninger, som er udgivet af Carnegie Endowment for International Peace. Det slutter sig til de tidligere udgivne Redegørelser for Forholdene i de øvrige nordiske Lande. Det ledsages af et Forord af Seriens Udgiver, Professor Desværre er Skriftet kun en Forkortelse af den paa finsk affattede Beretning, er udgivet af den finske nationaløkonomiske Forening, ligeledes med den velkendte Nationaløkonom og Statistiker Leo Harmaja som Forfatter. der gerne vil orienteres i Finlands begivenhedsrige Historie i den sidste Menneskealder, vil ofte savne et og andet, som er bleven strøget ved Forkortelsen. Men selv som det er, frembyder dette Skrift meget lærerigt til Forstaaelse af, hvad der er foregaaet i dette udsatte Land under de store Omskiftelser, som det har haft, fra det russiske Herredømme til Frigørelsen, under Borgerkrigen og under de ofte vanskelige Aar, som fulgte derefter, indtil Landet kunde staa fuldt rustet til at tage alle økonomiske og sociale Opgaver op. Det er lærerigt at se, hvorledes den haardføre og nøjsomme Befolkning har kæmpet for at overvinde alle Vanskeligheder. Klimaet er strængt og Landet ejer ikke store naturlige Rigdomme, fraregnet de udstrakte Skove, som har kunnet taale en stærk Hugst, og derfor har kunnet yde en betydelig økonomisk Støtte under Arbejdet for at faa ordnede og betryggende Forhold. Hvilke Vanskeligheder, der har været, kan aflæses i det finske PengevæsensHistorie. fik et selvstændigt Pengevæsen i 1860 og gik i 1877 over til Guldmøntfoden, idet Guldværdien af en Mark sattes lig en Franc. Krigen fremkaldte store Forstyrrelser. Guldet blev forladt i 1915, og den finske Mark kom nu ind i voldsomme Bevægelser, indtil den i 1925 stabiliseredestil Side 75
seredestilomtrent 7» af sin
oprindelige Værdi. Alt dette betegnede uhyre
Hvor vanskelige Forholdene var under Krigstiden ses af Statistiken over Forbruget af forskellige Varer. I Aaret 1918 var Finlands Forbrug af Hvede kun faa Procent af, hvad det var i Aarene før Krigen. Forbruget af Rug gik ned til a/3. Kun Kartoffelforbruget steg, men ikke tilnærmelsesvis saa meget, at det kunde dække Nedgangen paa andre Punkter, saa at det var meget knapt med Føden. Ogsaa Varer som Sukker, The og Kaffe gik det stærkt ud over. Efter Krigsaarene kom der dog mere normale Forhold, og Levefoden synes i det hele at være bleven højere end i Aaringerne før Krigen, om Forbruget af Sukker, Kaffe osv. vidner om en langt større Nøjsomhed herhjemme. I mangt og meget kom Forholdene iøvrigt til at minde om, hvad vi oplevede Der som her var der Kamp mod »Kædehandel«, og man kom ind paa Priskontrol og Regulering af Forbruget. Man anstrengte sig for at finde Surrogater og for at fremskaffe Varer, der kunde egne sig til Eksport. Men efter at Krigen var ophørt og Oprøret slaaet ned, aandede Befolkningen op, og der kom nu et betydeligt Opsving, ligesom der nu blev Tid til en kraftig social og økonomisk Lovgivning. Til Forstaaelse af alt dette giver Dr. Harmajas Bog mange Fingerpeg. |