Sven Regind: ALKOHOLBESKATNINGEN I NORDENS LANDE. (G. E. C. Gads Forlag, København 1933). 226 Sider. 6 Kr.

Alkoholbeskatningen er for Tiden naaet til et betydningsfuldt Stoppested paa Udviklingslinien. Forbudet er praktisk taget opgivet — foreløbig da — som Hovedmidlet i Alkoholpolitiken, og Pladsen er tilfaldet Beskatningen; det er dermed fastslaaet, at der ved dennes Udformning maa tages Hensyn til de to Sider, den finansielle og den sociale. Røginds her omtalte Bog er derfor kommen paa et heldigt Tidspunkt. Den redegør indgaaende for Alkoholbeskatningen i de 5 nordiske Lande, baade dens nuværende Indhold og dens historiske Udvikling, fortrinsvis til Midten af forrige Aarhundrede.

Under Alkoholbeskatningen er medtaget Beskatningen af 01, Brændevin og andre destillerede stærke Drikke, Vin, Frugtvin, Mjød o. 1. Fremstillingen er delt efter Tidsperioder, ikke efter Lande. Det kan selvfølgelig omdisputeres, hvilken Inddeling af det store, stærkt detaillerede Stof, der er mest frugtbar; det kommer vel ogsaa an paa, om Bogen fortrinsvis skal være en Haandbog eller en Lærebog. Trods alt tror jeg imidlertid, at der kommer mest ud af en Inddeling efter Lande, suppleret med et Resumé tilsidst, hvor de principielle i Udvikling og Standpunkt kommer frem.

Hovedindholdet er en Redegørelse for Skattebestemmelsernes Principper og Detailler paa de forskellige Tidspunkter. Medens der sikkert ikke kan indvendesnoget de medtagne Enkeltheders Rigtighed, kan der maaske indvendes, at det af de Bestemmelser, der er taget med, ikke altid er lige let at forstaa Sammenhængen. Desuden indeholder Bogen en fyldestgørende Omtaleaf Motiver, der paa de forskellige Tider har spillet en Rolle ved LovenesUdformning lejlighedsvis en Karakteristik af Lovens Virkninger paa Omsætningens Størrelse, Varepriser o. 1. Indenfor det Omfang, Bogen har, er det dog udelukket at behandle begge Sider — det faktiske og det finansvidenskabelige— grundigt, og Hovedvægten er — som sagt — lagt paa den førstnævnte. Det medfører den Fare, at der kommer noget generelt og almindeligt over Ræsonnementerne med Hensyn til den sidste. Tager man f. Eks. Omtalen paa S. 53 af den meget omtalte Forhøjelse af den danske Ølbeskatning for de to Klasser Luksusøl, er det vel rigtigt, at Forbruget af disse Ølsorter gik ned, men Sammenhængen er formodentlig, at de paagældendeMennesker Stedet for har konsumeret en anden Ølsort, saaledes at Statens finansielle Gevinst og Tab maa gøres op under Hensyntagen hertil. Klar er heller ikke Forfatterens Sondring mellem Omsætningsafgifter og Forbrugsskatter(f. S. 219). En Omsætningsafgift, der udgør f. Eks. en bestemtProcentdel Omsætningsværdien, er vel en Forbrugsskat; om den faktisk overvæltes eller ikke, er ligegyldigt i denne Forbindelse. Er Omsætningsafgiftenet Beløb pr. Virksomhed, er den vel snarest at betragte

som en Næringsafgift. Jeg tror ikke, at Vanskelighederne ved Gennemførelsen af den her i Landet i 1930 indførte Omsætningsafgift paa stærke Drikke har været andre end saadanne, der altid følger med en ny Lov. Naar det i samme Forbindelse (S. 219) anføres, at denne Lov medfører »et ret stort Bogføringsarbejde for de afgiftspligtige Virksomheder«, maa det bemærkes, at dette kun gælder visse Virksomheder. For de fleste afgiftspligtige Virksomheder,der ordentlig Regnskabsførelse i Forvejen, er Besværet ringe, og hertil kommer, at de Virksomheder, som ikke tidligere havde saadant Regnskab, men nu tvinges dertil, ogsaa selv har Nytte deraf.

Disse Anmærkninger er dog kun Smaating. Bogen svarer godt til sit Hovedformaal: give Besked. Jeg vil tilsidst fremhæve, at dette ikke mindst gælder interessante Redegørelser for de Monopolordninger af forskellig Slags, som Nordens Lande for Tiden kan fremvise, og som netop nu er af særlig Betydning, fordi man, naar Forbudet er lagt paa Hylden, standser ved det vigtige Spørgsmaal: hvorledes skal Forholdet mellem de private Erhverv og Staten ordnes paa dette Omraade. Mange af Momenterne til en Bedømmelse heraf indeholdes i disse Redegørelser. J. T.