K. Mellerowicz: KOSTEN UND KOSTENRECHNUNG I, THEORIE DER KOSTEN. Walter de Gruyter & Co., Berlin und Leipzig 1933. 431 Sider. Pris K.M. 9.80.

Forfatterens Udgangspunkt er Ønsket om et nærmere Samarbejde mellem den driftsøkonomiske Omkostningslære, saaledes som den er udviklet af Schmalenbach, Nicklisch Schmidt og mange andre, og den nationaløkonomiske herunder særlig den østrigske Skole, Marshall, Pigou, Clark etc., og dette Samarbejdet ønskes særlig udviklet paa Omraader, hvor der ikke i Forvejen findes en omfattende Litteratur (altsaa mindre Fabrikationsomkostninger mere m. H. t. Salgsomkostninger, Risiko og Reklame etc.).

Behandlingen af Materialet er overvejende driftsøkonomisk. Hovedafsnittet, der fylder omtrent 2/₃ af Bogen, omhandler Analyse af de funktionale Omkostningerog delt i Kapital-, Fabrikations- og Fordelingsomkostninger. I Afsnittetom behandles Rente, Afskrivning, Risiko og Skatter,og gaar stærkt ind for, at Rente af Egenkapital maa behandlessom

lessomOmkostning, idet der ellers mangler Grundlag for Sammenligning mellem forskellige Investeringer og Produktionsmuligheder; heri er jeg enig med ham. I Afsnittet om Afskrivninger lægger Forfatteren i Modsætning til de mere mekaniske Afskrivningsregler Vægt pau Variationer i Genstandenes Markedspriser og vil have taget Hensyn hertil gennem hyppigere Vurderinger,som f. Eks. finder Sted i de forenede Stater. Risikoen deles i en fast Omkostning (Risiko, der kan maales) og i en ganske überegnelig Faktor, der raaa tages af Overskudet. Bedst er Fordelingsomkostningerne behandlet, og Forfatteren viser med mange statistiske Oplysninger, hvorledes disse stiger hurtigere og tidligere end Produktionsomkostningerne. Værdifuldt er Oplysningerneom, stor en Del af Fordelingsomkostningerne, der maa betegnes som faste, og han mener at kunne paavise, at de store faste Omkostninger for mange Forretningstyper bevirker, at de smaa Ordrer hentes med Underskud. Paa dette Punkt har Forfatteren formentlig ikke Ret. Hvis en lille Ordre kan betale sine Grænseomkostninger og et Bidrag til Dækning af de faste Omkostningerkan hvor der er uudnyttet Kapacitet, ikke tale om Underskud uden nærmere at forklare, hvad hermed menes. Der er imidlertid det værdifuldei Betragtninger, at man gennem de mange Omkostningsanalyserfaar over, hvorledes de enkelte Forretninger paa Grund af deres faste Omkostninger egner sig for bestemte Arter af Salg, og hvorledes de igennem deres Rabatpolitik maa søge at trække saadanne Salg til sig. Detailhandelens Omkostninger behandles i et meget stort Afsnit, der indeholderen statistiske Oplysninger fra forskellige Lande.

Væsentlig svagere end ovennævnte Afsnit er Behandlingen af Stykket om Kapacitetsomkostninger. Forfatteren er klar over, at den moderne Produktion er en Kamp om Udnyttelse af Kapaciteten, og at Kendskabet til Grænseomkostningerne af afgørende Betydning. Forfatteren tager imidlertid Afstand Schmalenbachs Deling i faste og proportionale, og hævder, at Opfattelsen Grænseomkostninger som rent proportionale giver et helt forkert Billede; Forklaringen paa denne Modsætning er vel, at Schmalenbach har sine Erfaringer fra Fabrikationen. Mellerowicz derimod særlig fra Fordelingen. Svagheden i Mellerowicz' Betragtninger kommer tydeligt frem, naar han S. 349 paa empirisk Grundlag (ved Hjælp af de mindste Kvadraters Metode) vil beregne Omkostningskurven for et Støberi i U. S. A., og kommer til følgende Resultat = 0,011754273543x3^-3,78061772724x² + 469,571368684x h- 1913,21565565. Den uhyre Mængde Decimaler viser, at Forfatteren ikke maa have forstaaet den uundgaaelige Usikkerhed, der knytter sig til saadanne Beregninger, og som gør de mange Decimaler ganske værdiløse. Endvidere kan Funktionen ikke være anvendelig for hele Omraadet, hvilket fremgaar af at indsætte x=o, og Forfatteren har da ogsaa i sine Tegninger indskrænket sig til at tegne Kurven for det Omraade, hvor der havdes praktiske Erfaringer igennem Maaneder. Hvis Forfatteren i Stedet for at interessere sig meget for Antallet af Decimaler og for højere Potenser af x, vilde have Opmærksomheden paa, at Omkostningskurven ikke er kontinuerlig, men at det stadig er nødvendigt at gøre nye Indskud af faste Omkostninger, naar Produktionen øges, vilde han maaske være naaet til det ulige vigtigere Problem Kombination af faste Anlæg med forskellig Kapacitet og Muligheden for at opnaa fuld Udnyttelse af de forskellige Kapaciteter.

Tager man Bogen som Helhed, er den værdifuld, for saa vidt som den

indeholder en Mængde statistisk Materiale, særlig fra Tyskland og de forenede Stater, som det lønner sig for interesserede at stifte Bekendtskab med. Det i Indledningen opstillede Ønske om en Kombination mellem driftsøkonomiske og nationaløkonomiske Teorier er kun i ringe Grad opfyldt. Maaske dette hænger sammen med, at Forfatteren tilsyneladende ikke er klar over, at Omkostningskurvernemaa forskellige, eftersom Arbejdslønnen er helt varierende(den Virksomheds Synspunkt) eller mere eller mindre fast (det samfundsmæssige Synspunkt), men forlanger social Bevidsthed af Arbejdsgiveren,og Nicklisch og de fleste tyske Driftsøkonomer stiller Maalet: gemeinwirtschaftliche Wirtschaftlichkeit. Denne Uklarhed fører Forfatteren til S. 366 at udtale: »Richtige Betriebsplanung macht (unter halbwegs normalenUmständen) unnötig. Sie ist in jedem Falle ihre Grundlageund Den manglende logiske Sammenhæng mellem de to hinandenfølgende viser Bogens Mangler. Hvis Forfatteren havde skelnet mellem den enkelte Virksomheds Synspunkt og Samfundets Synspunkt, vilde man meget lettere have opnaaet en Vekselvirkning mellem Nationaløkonomi og Driftsøkonomi og opstillet en derpaa opbygget Omkostningsteori.