Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 42 (1934)

Fritz Machlup: FÜHRER DURCH DIE KRISENPOLITIK. Beiträge zur Konjunkturforschung vom österreichischen Institut für Konjunkturforschung Nr. 6, Julius Springer, Wien 1934. 232 Sider. Pris R.M. 7.80.

Carl Iversen

Side 445

Det er jo paa den økonomiske Politiks Omraade endnu for en stor Del saaledes, at det er Patienten selv, der skriver Recepterne. Medens man f. Eks. paa Lægevidenskabens Omraade i den Grad har givet sig Sagkundskaben i Vold, at det er muligt omtrent med det samme at omsætte ethvert Fremskridt Praksis, maa den økonomiske Videnskabs nye teoretiske Resultater først arbejde sig ind i den jævne Mands Bevidsthed. Det er ikke engang tilstrækkeligt bibringe hans politiske Førere den rette Indstilling, thi deres Handlefrihed begrænses af de Fordomme og Vrangforestillinger, de støder paa hos Vælgernes store Flertal; de nødes til at regne med, hvorledes Folk faktisk vil reagere overfor en bestemt Foranstaltning, selv om det er aldrig saa irrationelt. Ikke helt med Urette definerer en engelsk Økonom en Praktiker en Mand, der praktiserer de Teorier, der var nye for Hundrede Aar siden.

Som et Forsøg paa at reducere denne »time-lag« mellem Teori og Praksis maa det derfor hilses med Glæde, at det østrigske Konjunkturinstitut i sine »Bidrag til Konjunkturforskningen« ikke blot publicerer nye Forskningsresultater,men søger at gøre de allerede vundne til Befolkningens Almeneje. Netop det her foreliggende Arbejde, som skyldes en af de mest lovende yngre teoretiske Økonomer, afhjælper utvivlsomt et Savn hos de mange, der uden at kunne indlade sig paa et egentligt nationaløkonomisk Studium dog ønsker en mere saglig og dybtgaaende samlet Udredning af den økonomiske Politiks aktuelle Problemer end den, man sædvanligvis finder i Dagspressens Spalter. Forf. er sig klart bevidst, at »Gemeinverständlichkeit« og fuldstændig videnskabeligNøjagtighed uforenelige Modsætninger, men han forfalder intetstedstil Overfladiskhed, der gør mange »populærvidenskabelige« Skrifter saa temmelig værdiløse, og som netop paa det økonomiske Omraade kan være saa farlige. Noget nyt prætenderer Bogen ikke at give, og der er derfor

Side 446

ingen Anledning til her at gaa nærmere ind paa dens Indhold. Det maa være nok at nævne, at saa godt som alle Sider af de sidste Aars iværksatte eller diskuterede Krisepolitik tages op til Drøftelse: Kreditudvidelse; offentlige Arbejderog Financiering; Forkortelse af Arbejdstiden; Reduktion af Produktionsomkostningerne (Rentesænkning, Lønnedsættelser; Skatte- og Toldlempelser);Gældssanering; og indre Kolonisation; Nedbrydningaf Kontingenter og Valutarestriktioner; Reformer paa Pengevæsenets Omraade; Indgreb i den frie Konkurrence; Planøkonomi. Ogsaade debatterede Spørgsmaal: skal vi spare mere eller forbruge mere? Skal vi hæmme eller fremme det tekniske Fremskridt? faar en alsidig Belysning. Selv om man paa enkelte Punkter kan være uenig med Forf. i hans Argumentation, maa man ønske, at mange vil gøre Brug af hans Førerskabgennem politiske Slagords Labyrint. Mange Bjergførere maa til deres Anbefaling af visse særlig farlige og interessante Ture føje Klausulen: »Nur für Schwindelfreie«. Det Maal, Maclup har sat sig som Fører gennem den økonomiske Politiks vanskeligt tilgængelige Terræn, er at gøre Almenheden»schwindelfrei«, den Nøgternhed og Salighed, der præger hans hele Fremstilling, gør den til et udmærket Middel til at naa dette Maal.