W. Winkler: STATISTIK, 2. Udgave. Verlag von Quelle & Meyer, Leipzig 1933. 150 Sider.

At anmelde denne lille »Einführung« i Statistiken, udkommet i Serien »Wissenschaft und Bildung«, uden tillige at omtale Forf.s større Lærebog, Grundriss der Statistik (Jul. Springer, Berlin), der nu foreligger færdig samtidig 2. Udgave af den lille Lærebog, er temmelig vanskeligt, dels paa Grund af den Forbindelse, der faktisk og med Hensigt bestaar mellem de to Bøger, dels fordi Formaalet med denne Forbindelse som Formaalet i det hele taget med en »lille« Lærebog i Statistik rejser Spørgsmaal om Statistikens overfor andre Omraader, om hvilke Spørgsmaal de mest forskelligartede Anskuelser faktisk er i Omløb. Da den lille Bog imidlertid efter mit Skøn i flere Henseender hører til de bedre af Slagsen og hæver sig betydeligt over, hvad der af tilsvarende Fremstillinger foreligger f. Eks. fra engelske og amerikanske Forfattere, er det fristende at recensere den, som den foreligger, betragtet for sig, og blot til Slutning berøre Forholdet til »Grundriss«.

Bogen falder i 3 skarpt adskilte Afsnit: 1. Statistikens Teori, 2. Statistikens
og 3. Anvendelser.

Man kunde mene, at det pædagogisk set vilde have været bedre at begynde en Omtale af almindeligt anerkendte statistiske Opgaver (Anvendelser) gennem Betragtningen af saadanne at lade Nødvendigheden af visse teoretiske Overvejelser vokse frem »af sig selv«. Imidlertid kan Indledningen de statistiske Grundbegreber jo vanskeligt foregaa uden stadig Anvendelse af Eksempler; til syvende og sidst bliver Forskellen altsaa faktisk stor; det er i alt Fald lettere at gøre Fremstillingen systematisk paa Forf.s Manér, omend det fulde Indhold af en streng Systematik naturligvis senere kaperes af den til en Begyndelse ikke kyndige Læser.

løvrigt skal om dette teoretiske Afsnit kun bemærkes, at »det er der altsammen«, det, man med Rimelighed kan forlange af en ganske elementær fra Begrebet en statistisk Masse og dens Enheder og disses føres man til Grupperingen og derfra til Fordelingstabellerne og Tids- eller andre Rækker; under Behandlingen af disse sidste faar Forf. endog Plads til en Omtale baade af Interpolation og Udjevning. Fra Fordelingstabellen føres man paa naturlig Maade ind paa Repræsentanter Fordelingernes Beliggenhed (Middelværdier) og Spredningsmaal for Enhedernes Fordeling; naar det bemærkes, hvor langt man selv ved Opgaver, der falder uden for en populær Fremstillings Omraade, kan komme uden at bekymre sig om Karakteristiker (Momenter, Halvvarianter etc.) af højere end 2. Orden (Middeltal og Middelfejl), kan ingen mere end jeg være enig i, hvor velvalgt det er at begrænse sig hertil. Paa Baggrund heraf synes derfor en halv Side med »petit« om Maal for Fordelingskurvers Skævhed paaklistret og usystematisk og maaske ikke helt uskadelig. Den teoretiske Del omfatter endnu en meget udførlig Omtale af statistiske Forholdstal Indekstal; til Trods for den paa dansk Mentalitet undertiden lidt komisk virkende Omhu og Alvor, hvormed disse Tal inddeles, rubriceres og betegnes — i nogle Tilfælde kunde der fra et teoretisk Synspunkt snarere være Grund til at understrege Identiteten end Differentieringen — indeholder Omtale ikke blot en Mængde vel registrerede Bemærkninger, men den maa i det store og hele retfærdigvis ogsaa betragtes som en formentlig virkningsfuld Bestræbelse paa at »stige ned« paa Læsernes Niveau — i Virkeligheden fortjenstfuld og ingenlunde arbejdsfri Bestræbelse. Denne teoretiske Del slutter derefter med et Par meget korte Kapitler om »de store Tals Lov« og »statistisk Eftersøgning af Aarsager« — om hvilke Kapitler mere nedenfor.

Om de to andre Afsnit om Tekniken og Anvendelserne skal kun bemærkes, det anlagte Synspunkt — næppe tilfældigt — i det store og hele alene synes at være det, der falder den i den officielle Statistiks Tjeneste praktiserende ikke uligt, hvad Tilfældet f. Eks. ogsaa er med Gunnar Jahn's her i Landet mere kendte Bog. Dette medfører en vis Mangel, idet Eksempler og Anvisninger paa bevidste Overvejelser over, hvilket Materiale Løsningen af et givet konkret Problem kræver, og hvorledes man bedst skaffer sig det, enten helt glemmes eller let behandles stedmoderligt; i nogle Tilfælde kan eller maa man gribe til allerede foreliggende, muligt officielle, Data; i andre melder der sig Krav om, at lagttagelser skaffes alene for det givne specielle Formaals Skyld. Der ligger her en Række Opgaver, som der fra den officielle Statistikers Synspunkt er mindre Anledning til at pleje, men som Lærebogsforfatteren i hojere Grad burde gaa ind paa.

Skuer man imidlertid efter Læsningen af denne lille Bog tilbage og gør op, hvad Forf. har naaet at faa nogenlunde afrundet med eller i det mindste lejlighedsvis virkelig har formaaet at give Perspektiver af, kan det forekomme at være lidt for meget baade med Hensyn til Stofomraade og Detailler end de ofte magre Resultater, Forsøg paa Popularisering kan føre til; at Fremstillingen er populær, kommer man ikke uden om. Her er hverken Differensskemaer eller Integraler og Summationstegn, knap nok en ærlig Formel med Symboler i; alt den Slags er givet ved numeriske Regneeksempler. synes bedst om at være fri for, andre falder det besværligt undvære forkortede Skrivemaader; det kan umuligt være herpaa det kommer an, og i en populær Bog er der endelig ikke noget Valg. Derimod kan man spørge, om det er muligt, specielt om det er lykkedes Forf., at materialisere Aand for sine Læsere »volkstümlich«. Dæmrer det for Ikke-Specialisten, naar han har studeret Bogen, hvad der gør den statistiske Erkendemaade ejendommelig, og hvordan dens egentlige Omraader er afgrænset? er Læseren lige vidt og f. Eks. fortsat tror, enten at Statistik er »Mørketale«, eller at Tvivlen altid er færdig, naar Tallene har talt — alt efter hans oprindelige Indstilling?

Da man her træffer baade paa Spørgsmaalet om, hvad Statistik egentlig
er, og hvilke Virkemidler den har, er det ogsaa her, at man ikke ret kan
abstrahere fra Forf.s »Grundriss« og det Program, der ligger bag.

Det er nu allerede mere end en halv Snes Aar siden, Forf. proklamerede dette Program, der efter den Form, det er iklædt, gaar ud paa, at den skadelige Strid mellem de to i Statistikens Historie sideløbende og fjendtlige Retninger, betegnet som den »logiske« og »matematiske«, og af hvilke ingen efter Forf.s Mening udtømmer Statistikens Væsen, maa bringes til Ophør ved en Sammensmeltning. Ikke uden en vis Selvfølelse tilegner Forf. sig Opstillingen af dette Program (die von mir vertretene neuen theoretischen Einstellung) og betegner det som »etwas wesentliches Neuartiges, in dem weder das eine noch das andere restlos aufgeht«.

I Sandhed »eine grausame Salbe«, som det dog ikke er nødvendigt at tage højtideligt. Heldigvis, for det er ikke let at indse, hvordan man kan sammensmelte gale Biveje, end sige hvordan man derved kan finde den rigtige Principet bestaar naturligvis simpelthen — som begge Forf.s Bøger ogsaa viser — deri, at man opgiver de gale Veje, d. v. s. opgiver at være »Vertreter« for noget forudfattet, idet man bruger de Midler, der i hver Situation forekommer naturligst. I den lille Bog fører dette til ingen Matematik, i den store Bog til et Kvantum, jeg som Parthaver i en Lærebog kun kan nikke genkendende til. Denne »neue Einstellung« kan næppe være mere enkel og ligetil; i den mere moderne Tid ligger den ogsaa mere og mere i Luften (jfr. f. Eks. ogsaa Westergaard og Nyhølle Stat.s Teori S. 501 —02) og er ikke særlig egnet til Prioritering.

Vanskeligere end Spørgsmaalet om Midlerne er Spørgsmaalet om StatistikensVæsen. er her de store Tals Lov, efter hvilken ikke blot organiseret Samvirken, men ogsaa fuldkommen uorganiseret, men samtidig Virken kan frembringe noget relativt stabilt og forudberegneligt, hvis Betydningfor Livsvilkaar rigeligt maaler sig med det Omfang, i hvilket det cooperativt er lykkedes at sikre Stabilitet. Det synes mig derfor ogsaa ugørligt at tilvejebringe en videnskabeligt begrundet statistisk Teori

uden Sandsynlighedsregningens Hjælp. At denne Anskuelse ogsaa for Forf. er det, der karakteriserer den statistiske Betragtningsmaade, ses tydeligt af »Grundrisse — men mindre tydeligt af »Statistik«. Ikke saa meget, fordi Forf. som angivet ovenfor i den lille Bog forholdsvis sent naar frem til positiveErklæringer Indhold og Betydning af Statistikens Væsen, hvad pædagogiskeGrunde retfærdiggør; ejheller fordi Sandsynlighedsregningens virkelige Betydning for dette Kardinalpunkt i den populære Fremstilling vanskeligt kan klares helt, men ligefrem fordi Statistik nu eengang er Statistik,og mellem Maal og Midler raser videre, ogsaa efter at Mamatikener og frister til at spille paa Galleriet. Saaledes faar man som Modsætning til nogle lyrisk valgte Eksempler paa ikke-statistiske Udsagnfølgende: statistische Aussage lautet dagegen: »Die Volkszahl Preussens betrug am 16. Juni 1925 38 054 172 Personen«; hvor let vil den »volkstümliche« Læser paa dette tidlige Stadium ikke opfatte ogsaa: »Jeg har syv Øre i min Pung«, som Statistik, eller, hvis han allerede skulde lægge større Vægt paa store Antal, i det mindste opfatte Udsagnet: »N. N. Banks Status balancerede 16. Juni 1925 med 38 054 172 Kroner« som Statistik. Da Kronerne (forhaabentlig da) er übetinget, men Personerne kun betinget identiske, ser man, at det ikke er nok at ombytte Lyrik med Tal for at faa Statistik.

Paa et andet Punkt kniber det ogsaa med Frau Statistika's Portræt, og her er den store og den lille Bog lige gode om det, saaledes at det næppe er Populariseringen, der bærer Skylden; det drejer sig her om Behandlingen af Anvendelserne, Afsnittene »die statistische Ursachenforschung« inklusive. Om disse er allerede en vis Ensidighed fremhævet ovenfor. Med Hensyn til Opfattelsen af det karakteristiske i Statistiken medfører denne Ensidighed en vis Fortegning af Billedet; dels fordi en stor Mængde af det Stof, der her behandles, blot paa Grund af Konvention og uden at have Relation til de store Tals Lov populært regnes med til Statistik, men ligesaa fuldt hører til forskellige Grene af Økonomien, dels fordi den »Forening af Ord og Toner«, der bringer Teorien i uopløselig Forbindelse med det konkrete, her ganske overskygges af Omsorgen for rent praktiske Anvisninger. Ganske særlig i den store Bog faar man herved det Indtryk, at Formaalet mere er Konservering en gennem Menneskealdre surt erhvervet Tradition end Klarlæggelsen Statistikens særlige Spørge- og Svareform, og paa dette Punkt minder Sammensmeltningen af de to Retninger saa meget om en simpel Addition, Resultatet vanskeligt kan blive det »Neuartiges«, der indeholder mere end akkurat Summen af Ingredienserne.

Bortset herfra skulde imidlertid Omfanget af denne Omtale tjene som
Anbefaling.
0 11 /-•! A7..T,„11„