Edward Chamberlin: THE THEORY OF MONOPOLISTIC COMPETITION. Harward Studies. 1933. 213 S. Joan Robinson: THE ECONOMICS OF IMPERFECT COMPETITION. Macmillan. 1933. 351 S. (tilsendt gennem Høst & Søn).

Samtidig med at Teorien om de mere omfattende Prisbevægelser er i Udvikling Indflydelse af Tidens Begivenheder, er der ogsaa en Vækst i Teorien om Markedsbetingelser og Prisdannelse for de enkelte Varer. Udgangspunkterne her dels Driftsøkonomiens Studie af den enkelte Virksomheds Omkostningsforhold Prispolitik og dels den i det sidste 10-Aar genoplivede rent teoretiske Diskussion om Cournots Duopol og Polypol, d. v. s. Markeder, hvor to eller faa Virksomheder samtidig driver Prispolitik under gensidig Paavirkning af hinanden. Som et Forspil til de to her anmeldte Bøger kan ogsaa nævnes de senere Aars Tidsskriftsdiskussion navnlig i Economic Journal om Prisdannelsen, hvor Stordriftens Fordele gør sig gældende, jfr. f. Eks. ogsaa Schneiders to Artikler her i Tidsskriftet.

Karakteristisk baade for Chamberlins og for Mrs. Robinsons Bog er, at de giver en intim Forening af Omkostningsteori og Prispolitik og som Hovedemne Sammenspillet mellem den enkelte Virksomheds Handlemaade og Forholdene paa Markedet, der iøvrigt slet ikke mere er det gamle, ensartede for en »Vare«, der overalt sælges under fuldstændig lige Vilka ar.

Chamberlins er den korteste, den fastest opbyggede og den mest praktisk anlagte af de to Bøger. Joan Robinsons Bog, der ogsaa er et meget værdifuldt er noget uensartet, gennemgaar ved Variation af Forudsætningerne Utal af Kombinationer, der illustreres ved i alt 70 grafiske Fremstillinger. er ikke lige væsentligt og næppe lige sikkert i denne til Tider ret tunge Bog, der dog Gang paa Gang oplives af rammende og dybtgaaende Bemærkninger.

Den Konkurrence, der gør sig bemærket i de mest iøjnefaldende Former som »Konkurrencekamp«, »Konkurrencepriser«, »illoyal Konkurrence« eller »Sikring af Afsætningen mod Konkurrenternes Angreb«, er slet ikke den fri übegrænsede Konkurrence, som er Forudsætning for store Dele af Teorien og de deraf afledede politiske Doktriner, og hvortil der findes Tilnærmelse paa Markeder, hvor den enkelte Køber eller Sælger er saa lille, at han maa tage Prisen som et udefra givet Faktum. Hvor den enkelte kan føre Prispolitik, d. v. s. har Fordele af at veje Sammenspillet mellem egen Pris og Omsætning, og Konkurrenternes enkeltvis mødes og mærker hinandens skiftende Træk, findes derimod, hvad Chamberlin kalder monopolistisk og Mrs. Robinson »imperfect« Konkurrence. Begrænsningen i Konkurrencen kan

bero paa ulige nær lokal eller personlig Forbindelse mellem Køberne og de forskellige Sælgere, eller paa at det i Virkeligheden drejer sig om forskellige Produkter, som kun delvis kan erstatte hinanden. Chamberlin behandler desudeni 11, der nærmere uddybes i Appendix A, Tilfældet, hvor der er to eller nogle faa ens stillede Sælgere af ganske samme Produkt (Duopol og Polypol), og han kommer sikkert meget rigtigt her til forskellige Løsninger alt efter de nærmere Forudsætninger med Hensyn til Parternes Handlemaade (om man varierer Pris eller Mængde, og i hvilken Udstrækning man regner med, at ens egen Handlemaade vil faa Konkurrenten til at ændre sin).

Teorien om fuldt homogene Markeder med faa Sælgere vil dog formentlig kun i forholdsvis faa Tilfælde give et brugbart Billede af Virkeligheden. Det er paa Markederne med de mere eller mindre differentierede Produkter, med den »monopolistiske Konkurrence«, at det virkelig foregaar.

Som Chamberlin siger, er det i Virkeligheden kun en Gradsforskel, der adskiller, hvad man kalder Konkurrence og Monopol: »If the product is fairly individual, as the services of an electric street railway, or if it has the legal stamp of a patent or a copyright, it is usually regarded as a monopoly. the other hand, if it stands out less clearly from other »produets« in a general class, it is grouped with them and regarded as part of an industry field of economic activity which is essentially competitive«. »All value problems are releated to one category or the other according to their predominant element; the partial check exerted by the other is ignored«. »Monopoly and competition is very generally regarded, not simply as antithetical, as mutually exclusive. To demonstrate competition is to prove the absence of monopoly, and vice versa« (S. 57). Eller som Mrs. Robinson siger, hvad der karakteriserer Monopol i den gammeldags Betydning er blot, at der er et vist Spring i Kvalitet mellem Virksomhedens Produkt og andres Produkter. Men hvad er »en Vare«? Er den Midlet til at tilfredsstille et Behov, vil der altid være en vis Konkurrence; og er det et helt ensartet Gode, vil de enkelte Virksomheder altid til en vis Grad have Monopol. Det absolute Monopol uden nogen Art Konkurrence kan ikke tænkes, med mindre det samtidig alle Varer. Den fuldkomne Konkurrence kan derimod tænkes som et Grænsetilfælde, hvor Efterspørgslen efter den enkelte Virksomheds Varer er uendelig elastisk, d. v. s. at dens Salg kan udvides, uden at Prisen i mindste Maade trykkes.

Chamberlin kommer nærmere ind paa nogle af de Forhold, som særlig tydeligt adskiller de enkelte Sælgeres Produkter, bl. a. Patenter og Varemærker. det sidste Omraade argumenteres der imod den falske, politiske Dialektik, som siger, at Eksistensen af Konkurrence mellem forskellige Mærker viser, at Mærket ikke giver nogen monopolistisk Beskyttelse, idet det med Urette paastaas, at Eksistensen af Konkurrence udelukker Monopol. I et Appendix med Titlen »Some arguments in favör of trade-mark infringement and »unfair trading««, hævdes det, at Beskyttelse mod illoyal Konkurrence er Beskyttelse af Monopol, at Mærket burde omfatte en bestemt Kvalitet og ikke en bestemt Producents Varer, og at man eventuelt skulde ind paa tidsbegrænset af Varemærker.

Ved Behandlingen af Prisdannelsen paa Markeder, hvor Køberne stiller sig
forskelligt til de enkelte Virksomheders Produkter paa Grund af Kvalitetsforskeleller
Afstand og dermed følgende Transportudgifter, spiller

den enkelte Sælgers individuelle Efterspørgselskurve — der iovrigt er afhængigaf andre Sælgeres skiftende Forhold og Politik — en afgørende Rolle. Mrs. Robinson kommer ind paa Begrebet »elasticity of substitution« i Forbindelsemed mellem Produktionsfaktorerne. Den Anvendelse, J. R. Hicks nylig i »Economica« har givet samme Begreb med Hensyn til konkurrerende Kvaliteter af Forbrugsvarer vil muligvis ogsaa med Fordel kunne anvendes ved Behandlingen af den monopolistiske eller ufuldkomne Konkurrence. En anden Udvikling af Efterspørgselsbegrebet fra en simpel Funktion mellem Pris og Mængde for samme Kvalitet er Chamberlins Fremhævelseaf, den enkeltes Salg ikke alene varierer med hans Pris, men med Produktets skiftende Kvalitet og Reklameudgifter. Disse sidste omtales udførligt. Ligesom for Produktionsomkostningerne er der her en bestemt Relation mellem Udgift og Virkninger, men Virkningen er her at ændre Efterspørgslen enten ved at øge Købernes Viden eller ændre deres Behov. Princippet er i væsentlig Grad at splitte Markedet ved at binde Køberne til de enkelte Sælgere, altsaa gøre Konkurrencen mindre fri. I Forbindelse med Udviklingen og Kompliceringen af den simple Efterspørgselsfunktion, naar man forlader det tænkte, ensartede Konkurrence-Marked, skal nævnes, at den fuldt nøjagtige Løsning paa et lokalt splittet Marked opnaas ved, at de konkrete Prisforskelle svarende til Transportomkostningerne tages i Betragtning.(Chamberlin ogsaa denne Metode). Naar det drejer sig om Forskellighed paa Grund af Varens Kvalitet m. m., bliver det sværere at naa frem ad denne Vej. Det er ikke nok at behandle Markedets samledeEfterspørgsel som en Række Relationer mellem en tænkt fælles Markedspris og samlet Afsætning; hvor meget der sælges, vil bero paa alle de Priser, der anvendes mellem de enkelte Købere og Sælgere. Endvidere maa (som Chamberlin ogsaa antyder) Usikkerhedsmomentet og Virkningen af Tidsforløbetoverfor mellem Pris og Salg tages i Betragtning; og som Schumpeter fremhæver, er Studiet af Ligevægtsbetingelser kun en Begyndelse:»our analysis is really a tool for the analysis of cronic disequilibrium«.

Ved teoretiske Undersøgelser angaaende den fordelagtigste Prispolitik paa Omraader, hvor Prispolitik kan føres, d. v. s. hvor Konkurrencen ikke er absolut gnidningsfri, har man sædvanlig som Maalestok anvendt Maximum for Overpris Gange Mængde (udtrykt paa en Figur som et Areal), beregnet paa Grundlag af Efterspørgselskurve og Gennemsnitsomkostninger, medens Grænseanalysen har været anvendt i Tilfælde af fri Konkurrence. Begge Forfattere— Mrs Robinson — lægger imidlertid ligesom adskillige andre- Økonomer i de sidste Aar stor Vægt paa Grænseanalysens Anvendelighed i alle Tilfælde, ogsaa overfor den monopolistiske Ligevægt. Den for Monopolistengunstigste bestemmes da, hvor Grænseomkostningen svarer ikke til Prisen, men til Tilvæksten i Bruttoindtægt, den saakaldte »Grenzumsatz«.Denne er lavere end Efterspørgselsprisen ved Grænsen, fordi en Udvidelse af Omsætningen samtidig med, at den forringer Grænseefterspørgslen,nedsætter for de tidligere Enheder. Medens den almindeligeEfterspørgselskurve til Gennemsnitsindtægten pr. Stk. ved forskelligOmsætning, Mrs. Robinson undertiden lader den optræde med det ny Navn Gennemsnitsindtægtskurven, er nævnte Tilvækstkurve et afledet Udtryk for Efterspørgselskurven. Ved fri Konkurrence, hvor man har en

vandret, individuel Efterspørgselskurve for Sælgeren, der er identisk med Prisen, falder Pris, Grænse- og Gennemsnitsomkostning sammen. Grænseomkostninger lig Pris, fordi denne i det specielle Tilfælde svarer til Grænseindtægt. Ogsaa ved Prisdifferentiering maa Tilvæksten i Indtægt ved en marginal Udvidelse paa hvert af Delmarkederne svare til den marginale Omkostning. Det monopolistiske Ligevægtspunkt kan iøvrigt foruden ved Hjælp af nævnte Arealmetode, der bygger paa Efterspørgselskurve og Gennemsnitsomkostningskurve,og nævnte Grænsemetode findes ved at se, hvor Afstanden er størst mellem Kurver, der udtrykker Totalindtægt og Totaludgift. Mrs. Robinson finder et af Efterspørgslens Elasticitet bestemt Forhold mellem Monopolpris og Grænseomkostning. (Denne skal multipliceresmed divideret med Koeficienten minus 1).

Begge Forfattere regner sædvanlig med, at Grænse- og Gennemsnitsomkostninger den enkelte Bedrift først falder ved Udvidelse af Produktionens Størrelse indtil et Minimum, der ligger senest for Gennemsnitsomkostningerne (nemlig hvor disses Kurve skæres af Grænsekurvens opadstigende Gren), og derefter atter stiger. Nogen nærmere Analyse af Omkostningsforholdene i det lange og det korte Løb — svarende til Jantzens Kapacitetslov og Harmonilov eller til Schneiders partielle og totale »Anpassung« — kommer de ikke ind paa. Det kan nævnes, at Mrs. Robinson bruger Udtrykket quasi — langt Løb om en Tilpasning, hvor Virksomhedernes Antal forudsættes uforandret. Ved fri Konkurrence er den enkelte Virksomhed i Ligevægt, hvor Prisen svarer til Gennemsnitsomkostningernes Minimum og dermed ogsaa til Grænseomkostningerne. den ufuldstændige eller monopolistiske Konkurrence, hvor den individuelle Efterspørgselskurve er nedadskraanende, naas Ligevægten for den enkelte Virksomhed, f. s. v. der hersker fri Tilgang til Faget, ligesom i det forrige Tilfælde ved den Omsætning, hvor Efterspørgselskurve og Gennemsnitsomkostningernes berører hinanden (de to Grænsekurver maa da samtidig skære hinanden ved en lavere Pris); men da Efterspørgselskurven er nedadskraanende, sker denne Berøring ved en mindre Omsætning end svarende Gennemsnitsomkostningernes Minimum, der ved fri Konkurrence berøres af den vandrette individuelle Efterspørgselskurve. Omsat til almindeligt betyder det, at ved ufuldstændig Konkurrence faar man, som man kender det fra Detailhandelen, mange, smaa og dyre Virksomheder sammenlignet med, hvad man vilde have ved fri Konkurrence. Skal Virksomhederne Fordelen ved den gunstige Forbindelse med de nærmeste Kunder, en Fordel, der aftager, jo mere Omsætningen udvides, fører prispolitiske, v. s. monopolistiske Hensyn til en Omsætning, der er mindre end den optimale, d. v. s. den, der svarer til de laveste Gennemsnitsomkostninger.

Det næste er Spørgsmaalet om en fælles Udbudskurve paa et ufuldkomment Marked. Mrs. Robinson synes at være klar over Vanskelighederne og de fiktive Forudsætninger, der maa knyttes til en fælles Udbudsrække, hvis man i det hele vil anvende dette Begreb. Chamberlin bruger slet ikke Begrebet Udbudskurve. Hver Virksomhed indretter, under Hensyn til sit Marked Betingelser,sin Størrelse og Kvalitet samt sin Prispolitik og Reklame saaledes, at en individuel Ligevægt søges opnaaet, der samtidig maa være i Harmoni med Købernes og de andre Sælgeres eller, om man vil, »Markedets« Ligevægt. De enkelte Virksomheders Varekvalitet, Priser, Størrelse og Gevinst kan være forskellig. Alle Virksomheder og ikke blot saakaldte »Grænsefirmaer«,der

maer«,derarbejder uden Gevinst paa Omraader, hvor Tilgangen er fri, virkeraktivt
ved Prisdannelsen, idet de enten paa den ene eller den anden
Maade tilpasser sig efter de skiftende ydre Betingelser.

Mrs. Robinson kommer ind paa Begrebet »rent« og siger bl. a.: »For any intra-marginal firm the difference between its total receipts and its total cost, including the transfer earnings of the entrepreneur, is the rent of the entrepreneur«. »The difference between the earnings acutally received by a certain unit of a factor and its transfer price is its rent from the point of view of the industry«. »The essence of the conception of rent is the conception a surplus earned by a particular part of a factor of production over and above the minimum earnings necessary to induce it to do its work« (S. 124, 110 og 102). Forudsætningen for at der skal opstaa »rent«, taget som Overskud udover Betalingen i andre Anvendelser, maa være, at der ikke er fri Tilgang af paagældende Faktor enten paa Grund af positive Hindringer, eller fordi Tilgangen, hvad der specielt gælder for Driftsherrerne, sker diskontinuert udelelige Enheder af en vis Størrelse. Der er da et Overskud sammenlignet med Indtægten for tilsvarende Produktionskræfter paa et bestemt Omraade. At man under monopolistiske Forhold kun finder forholdsvis lidt rent i nævnte Betydning, men at Virksomhedens Bruttoindtægt det væsentlige dækkes af Omkostningerne, betyder dog ingenlunde, at Monopolet ikke virker paa Prisforhold og Fordeling; dette sker i stort Omfang det begrænsede Monopol ved Ændring i Virksomhedens Størrelse og Kapacitetsudnyttelse, Tilføjelse af Salgsudgifter og en ændret Pris paa de benyttede Faktorer paa Grund af ændret Anvendelse. En Regulering af Monopolet derfor ikke tage sit Udgangspunkt i givne Priser og Produktionsformer m.

I Mrs. Robinsons Bog er yderligere behandlet en Række Emner, som man ikke her skal komme nærmere ind paa: Prisdifferentiering, Nyttebegrebet, Købernes Monopol, der betegnes med det besværlige Ord Monopsony, men som man paa Forhaand kunde vente vilde følge ganske tilsvarende Regler som Monopolet, saalænge man i Overensstemmelse med denne Forfatter holder sig fra Virkelighedens Detailler. Specielt behandles Monopol ved Indkøb af Arbejde og Spørgsmaal om Udbytning. Udbyttet af de fleste af disse Afsnit forekommer dog mere begrænset. Som ogsaa antydet af Chamberlin kritiseres Grænseproduktrvitetsteoriens Anvendelse, hvor der findes monopolistisk Konkurrence. vil paa Grund af det Prisfald og eventuelt den Lønstigning for hele Produktionen, der følger med en Udvidelse, ikke staa sig ved at betale Grænsearbejderen en Værdi svarende til Værdien af det af haia tilføjede Produkt; Lønnen vil blive lavere end Grænseproduktets Værdi og Beskæftigelsen vil tillige indskrænkes.

Til sidst opstilles Spørgsmaalet om, hvordan det gaar i en »World of Monopolies«,om Produktionen vil blive indskrænket, hvis alle Produktioner er monopoliserede. Det er dog kun visse Sider af Spørgsmaalet, der tages op. Produktionsfaktorernes Monopolpolitik burde ogsaa være taget i Betragtning.Man iøvrigt her let i politiske Spørgsmaal om Tvangsliberalisme, kontrollerede Korporationer eller socialistisk Planøkonomi. Selv hvor Monopolismener begrænset, men dog i væsentlig Grad præger Samfundsforfatningen,opstaar samme Spørgsmaal og desuden Spørgsmaal om Virkningpaa og samlet Beskæftigelse. Saavel med Hensyn til disse

videre Spørgsmaal som med Hensyn til de i de anmeldte Bøger behandlede driftsøkonomiske Betingelser for Virksomhederne og samfundsøkonomiske Forholdfor enkelte Brancher er der stadig meget at gøre ogsaa efter Fremkomstenaf to Værker. Paa Grund af Synspunkternes Nyhed og Nødvendighedenaf at gøre op med en i stor Udstrækning forældet, klassisk paavirket Tankegang har Arbejdet hidtil været stærkt abstrakt. Den næste og meget interessante Opgave bliver en empirisk Udfyldning af Rubrikkerne.