JØDERNE I DANMARK OMKRING 1931

DE sidste Aar har bragt særlig Røre om Jødespørgsmaalet, og
til Belysning af Jødernes nuværende Stilling i Danmark er
foretaget den følgende befolkningsstatistiske Undersøgelse.

Ved tidligere Undersøgelser over dette Spørgsmaal, her i Landet de, der er foretaget af Kontorchef Cordt Trap, har selve Udgangspunktet været de Oplysninger, der fremgik af Folketællingerne. indeholdt en Rubrik angaaende hvilket Trossamfund, de enkelte Personer tilhørte, og det var derfor ret let at udskille de Personer, der paa det paagældende Tidspunkt tilhørte det mosaiske Trossamfund. Samtidig havde man en let Adgang til alle de nødvendige Oplysninger om Alder, Fødested, Erhverv m. m.

Ved Folketællingen 1930 fandtes derimod ikke Rubrikken »Trossamfund« Spørgeskemaerne, og det var derfor ikke muligt at skaffe en tilsvarende let tilgængelig Oversigt over de nuværende Medlemmer af det jødiske Samfund. Den første Opgave blev derfor af et Kartotek over alle Jøder i Danmark, og for at faa dette saa fuldstændigt som muligt, er man gaaet frem ad forskellige Veje. Udgangspunktet er navnlig taget fra følgende 1) De Skattelister, som det mosaiske Trossamfund fører hvert Aar, indeholdende Navne paa alle Jøder, der svarer Skat til Samfundet; 2) Lister over de Personer, der i de senere Aar har faaet Understøttelse gennem Samfundets forskellige Hjælpefond; 3) Lister over Børnene i de jødiske Drenge- og Pigeskoler; Kartoteket over de jødiske Børn, der gaar i københavnske 5) Andre Kilder, særlig Fortegnelsen over de Personer, der tidligere har været Medlemmer af Trossamfundet, 6) Udskrift af Folketællingen 1921 omfattende alle Jøder i Danmark 1921.

Udfra disse forskellige Kilder har man i første Omgang fremstilletet
over de Personer, man paa denne Maade har

fundet, og derfra har man ved at gaa tilbage til Folketællingsskemaerne1930 gennem Folkeregistret ogsaa optaget i Kartoteketalle Jøder, der fandtes i de Husstande, man herved kom i Forbindelse med. Derefter foretoges en kritisk Gennemgang af dette Kartotek, hvorved man navnlig har udskudt en Del Personer,især om hvilke det har kunnet oplyses, at de har skiftet Trossamfund.

Slutresultatet blev, at der i Hovedstaden (København, Frederiksberg
Gentofte) i 1931 skulde findes et Antal Jøder paa
5.635 mod 5.482 i 1921.

Selvom nogle Personer ved denne Fremgangsmaade maaske er undgaaet os, tyder alt dog paa, at Antallet i det store og hele er rigtigt. Ganske vist har der siden 1921 utvivlsomt fundet Indvandring her til Landet, navnlig i de første Aar; de i de senere Aar stærkt skærpede Regler for Opnaaelse af Opholdstilladelse sikkert medført, at Antallet af Indvandrede efterhaanden blevet forsvindende. Da Fødselshyppigheden ogsaa i Jødebefolkningen har haft et kraftigt Fald, ligesom i den øvrige Befolkning, jfr. det følgende, samtidig med at Antallet af døde i den jødiske Befolkning er forholdsvis stort paa Grund af den særlige i 1921 med relativt mange i de ældre Aldersklasser, som det fremgik af Folketællingen, tør man gaa ud fra, at den fundne Tilvækst paa ca. 250 i Antallet af Jøder nogenlunde til Virkeligheden, og i alle Tilfælde kan vort Materiale for fuldt ud repræsentativt til den videre Undersøgelse.

Antallet af Jøder udenfor Hovedstaden har aldrig været betydeligt, gennem de senere Opgørelser har det stadig vist stærkt Fald. Ifølge Folketællingen 1921 var der opført 465 Jøder udenfor Hovedstaden; men dels var en stor Del af disse saakaldte »Nazaræere«, ikke egentlige Jøder, og dels er Tendensen fra tidligere stærk Vandring til Hovedstaden fortsat i det forløbne Tiaar, saaledes at der i det nævnte Kartotek kun er medtaget ca. 150 Jøder udenfor Hovedstaden; man har heller ikke villet ofre det uforholdsmæssigt store Arbejde paa at finde de enkelte meget spredt boende Personer, der eventuelt mangler i dette Tal, da Antallet i Sammenligning med de i Hovedstaden boende er betydningsløst.

Ved Hjælp af dette Kartotek indeholdende alle de Individualoplysninger,
har været muligt at fremskaffe, kan udledes de
i det følgende meddelte Resultater.

Aldersforskellen fremgaar af følgende Tabel for de vigtigste
særskilt for Mænd og Kvinder.

Antallet af Mænd udgør 48,4 pCt. af det samlede Antal, hvilket
svarer ret nøje til de 48,9 pCt. for hele Danmarks Befolkning.

Sammenligner man Jødernes Aldersfordeling med den Fordeling, Danmarks Befolkning udviser, vil det ses, at der ikke er større Forskelligheder at paavise; dog er Barneaarene (under 15 Aar) lidt mindre repræsenteret hos Jøderne nu i Modsætning til det, der fremgik af Folketællingen 1921, hvor Barneaarene var lidt stærkere repræsenteret. Det store Fald i Fødselshyppigheden, som er konstateret for hele Befolkningen, synes her at være særlig jfr. følgende Oversigt over Fødslerne blandt Jøderne i Aarene omkring 1921 og 1931.

I Uddannelsesaarene (15^—20 Aar) er der forholdsvis mange Jøder, nemlig 10,7 pCt. mod hele Befolkningens 9,2 pCt, overensstemmende det større Antal Børn for ti Aar siden. De produktive (20^—60 Aar) er ogsaa lidt stærkere repræsenteret i hele Befolkningen (55,3 pCt. mod 52,5 pCt.), derimod der nu lidt færre gamle (10,2 pCt. mod 10,8 pCt.).

Naar man tager i Betragtning, at de danske Jøder er sammensat to ret forskellige Bestanddele, nemlig de Jøder, der er født her i Landet, og de indvandrede, mest russiske Jøder, hvor tidligere har vist, at de danske Jøder havde en Alderssammensætning, viste mange i de ældre Aldre og ret faa i de yngste, medens Forholdet var lige omvendt blandt de russiske Jøder, er det bemærkelsesværdigt, at man faar en saa god Overensstemmelse Jødernes Aldersfordeling og hele Befolkningens.

Fordelingen efter ægteskabelig Stilling fremgaar af
følgende Tabel:

Ogsaa paa dette Punkt viser en Sammenligning med hele Befolkningen,
Jøderne ikke indtager nogen Særstilling.

Antallet af gifte Mænd er noget større end gifte Kvinder; det illustrerer den almindelige Erfaring, at det mere er Mændene end Kvinderne, der indgaar blandede Ægteskaber, jfr. gteskabsstatistikken, eksempelvis for Aarene 1916_—20 viser, at 85 Mænd giftede sig med ikke-jødiske Kvinder, medens kun 63 Kvinder sig med ikke-jødiske Mænd. Forholdsvis faa Mænd lever i Enkestand, nemlig kun 2,5 pCt. mod 3,5 pCt. i hele Befolkningen; tyder paa, at mange jødiske Enkemænd paany indgaar Ved en Detailundersøgelse, hvor ogsaa Alderen tages i Betragtning, viser det sig, at Jødinderne er forholdsvis tidligt overensstemmende med dette er der relativt mange jødiske 8,6 pCt. mod hele Befolkningens 7,0 pCt.

Der er endvidere foretaget en Undersøgelse over Fordelingen
efter Fødested.

De 2/3 af samtlige Jøder er saaledes født i Danmark, og den
overvejende Del af Resten er fra Rusland og Randstaterne.

I Forbindelse med Fødestedet har det Interesse at se paa de
Oplysninger, der har kunnet fremskaffes angaaende Jødernes
Statsborgerforhold.

Op mod 3/₄ af samtlige her i Landet boende Jøder har saaledes dansk Statsborgerret. Sammenlignes Oversigterne over Fødested og Statsborgerforhold, viser det sig, at Antallet af indvandrede Jøder er 1966, og af disse har 941 opnaaet dansk Indfødsret, altsaa Halvdelen.

Af den sidste Kolonne i Tabellen fremgaar det, at der findes 717 Personer, der er født i Danmark, men ikke har opnaaet dansk Indfødsret; dette er praktisk taget allesammen Børn, der, hvis de bliver her i Landet, med Tiden næsten automatisk vil blive danske Statsborgere.

Hvis man til de udenfor Danmark fødte knap 2.000 Personer lægger de 700 Børn, der her i Landet er født af Jøder, der ikke har dansk Statsborgerret, faas 2.700, som maa være et Minimumstal hvor stor en Andel de indvandrede Jøder udgør. Naar hertil lægges de Børn, som er født her i Landet af indvandrede Jøder, der har opnaaet dansk Indfødsret, kommer man sikkert et Stykke over de 3.000 Jøder, der i 1921 ikke kunde henregnes til danske Jøder. Da det gamle jødiske Samfund som tidligere nævnt i 1921 bestod af forholdsvis mange gamle, og de indvandrede Jøder af forholdsvis mange unge, skulde dette jo ogsaa have medført, det gamle jødiske Samfund nu ikke udgør en saa stor Andel tidligere.

Fordelingen efter Forsørgerstilling fremgaar af følgende
Tabel:

og procentvis

I den jødiske Befolkning er der forholdsvis færre Forsørgere end i hele Befolkningen, men næsten samme Andel helt forsørgede Personer. Derimod har Jøderne rnange flere delvis forsørgede Personer, fortrinsvis Personer under Uddannelse, der kun til Dels kan klare sig selv; dette stemmer overens med det tidligere paaviste Antal i Aldersklassen 15_—20 Aar.

Det Punkt, man i Almindelighed interesserer sig mest for, er Jødernes Fordeling efter Erhverv og Indtægt. I den følgende Tabel er opgjort, hvorledes Forsørgerne fordeler sig efter de vigtigste Erhvervshovedgrupper.

og procentvis:

Som det var at vente, har Jøderne en ganske anden Erhvervsfordelingend
Befolkningen, eksempelvis findes kun ganske

enkelte Jøder i Hovedgruppen Landbrug, hvor over VHV_H af samtligeMænd Danmark er beskæftiget. Dette stemmer fuldt overensmed, Jøderne saa godt som alle lever i Hovedstaden, og det vil derfor være mere interessant at foretage en Sammenligning mellem den Erhvervsfordeling, som Jøderne har, og den, der findesi som gjort i ovenstaaende Tabel.

Ved Haandværk og Industri er der beskæftiget omtrent 44 pCt. af alle jødiske Mænd, altsaa samme Procentdel som af Hovedstadsbefolkningen, ved Handel og Pengeomsætning, hvor 1I_O af Hovedstadens Mænd virker, findes mere end hver tredie Jøde. I Hovedgruppen Transport- og Kommissionsvirksomhed findes saa godt som ingen Jøder; Gruppen bestaar navnlig af Tjenestemænd Jernbane-, Post-, Telegraf- og Telefonvæsen og beskæftiger tiende Forsørger i hele Hovedstaden, men kun en af hver Hundrede Jøder.

Ved immateriel Virksomhed træffes nogenlunde samme Andel af Jøderne som af Hovedstadens Befolkning, godt a/₁₀ af alle Forsørgere. er der en betydelig Afvigelse fra det normale i Gruppen Husgerning; i denne er i Hovedstaden mere end en Fjerdedel af de kvindelige Forsørgere beskæftiget som Husassistenter, Rengøringskoner m. m., men kun 5 pCt. af de jødiske selvforsørgende Kvinder beskæftiges ved disse Fag. Til Gengæld er der en meget stor Andel af de jødiske Kvinder i Gruppen: Ude af Erhverv, d. v. s. Personer, navnlig Enker, der lever af Renteindtægter, Pensionister, Understøttede m. m., nemlig 38,7 pCt. mod Hovedstadens 23,5 pCt.

I den følgende Oversigt over Forsørgerne er disse opført særskilt
nogle vigtigere Erhverv.

I de tre aktive Erhvervsgrupper, der her betyder noget: 1) Haandværk m. m., 2) Handel m. m. og 3) Immaterielle Erhverv, kan til Oversigt anføres følgende Fordeling af Mændene paa sociale Haandværk Handel Immaterielle

Og til Sammenligning en procentvis Fordeling

Denne Tabel synes at vise en meget stor Forskel mellem det jødiske Samfunds og Hovedstadsbefolkningens erhvervsmæssige Sammensætning. En langt større Del af Jøderne er Hovedpersoner, ved Haandværk og Industri 40 pCt. mod 14 pCt., ved Handel 61 pCt. mod 30 pCt. og ved Immaterielle Erhverv 92 pCt. mod 54 pCt. Som den følgende Undersøgelse over Indtægternes Størrelse viser, er det dog særlig de mange Smaamestre, der vejer stærkt til blandt Hovedpersonerne. I Funktionærklassen er der derimod en Del færre Jøder, men navnlig er der faa i Arbejderklassen; ved Haandværk finder vi et nogenlunde stort Antal, men praktisk taget ingen i de øvrige Erhvervsgrupper. En detailleret Tabel over de enklte Erhverv viser, at det især er de Arbejdergrupper, der i Almindelighed kaldes Hjælpepersonale: Bude, Chauffører, Fyrbødere m. m., i hvilke der slet ingen Jøder findes.

Ved en Gennemgang af de enkelte Erhverv ses det, at der er visse Fag, der har et meget betydeligt Antal Udøvere, her navnlig indenfor Tekstil-, Beklædnings- og Læderindustrien. Der er ikke mindre end 102 jødiske Skrædermestre og 30 Skomagermestre, og herudover en Del Hattemagere, Guldsmede og Buntmagere. Arbejderklassen er repræsenteret i de tilsvarende Erhverv som Mestrene, og her er langt det største Antal ogsaa Skrædersvende, nemlig 307 Mænd. Skræderfaget under eet beskæftiger saaledes ialt 409 af samtlige 1.878 mandlige Forsørgere, altsaa mere end hver femte. Dette kan næppe være en Tilfældighed, men maa sikkert skyldes naturlige Anlæg. Til Sammenligning tjener, at der i Hovedstaden som Helhed kun er 1,5 pCt. af de mandlige Forsørgere Skræderfaget. Udtrykt paa anden Maade er hver tiende af Hovedstadens Skrædere Jøde.

Ved Handel er langt den største Del Grosserere, nemlig 309 Mænd; da der efter den sidste Folketælling i Hovedstaden findes godt 3.500 Grosserere, skulde der saaledes i dette Fag være 9 pCt. Jøder. Begrebet »Handelsmænd«, som tidligere talte en Del Jøder,

optræder nu sjældent, derimod findes Jøderne repræsenteret i
en Del Detailhandelsbrancher, særlig Boghandel, Manufaktur og
Skotøj.

I Funktionærklassen er Mændene næsten alle Handelsrejsende
(115), et Erhverv, der vel øver samme Tiltrækning som det tidligere:

Af de immaterielle Erhverv er 36 jødiske Mænd ansat ved den egentlige Stats- og kommunale Administration, men alle i mere overordnede Stillinger og f. Eks. ingen Politi- og Toldbetjente eller Brandmænd og lignende; dette Antal svarer nøje til Jødernes Stilling. En Del er Lærere (27) navnlig ved højere Undervisning, og 30 er Læger. Gruppen Kunst og Videnskab er særlig stærkt repræsenteret med 53; det er særlig Forfattere, Journalister, m. m. Ved Sagførervirksomhed, hvor man ofte mener, Jøderne skulde være stærkt repræsenteret, findes 42 af Hovedstadens 885, altsaa dog kun 5 pCt.

Af Kvinderne er en stor Del Syersker, nemlig 130 af samtlige de 163, der er beskæftiget ved Haandværk og Industri. Af egentlige træffes næsten ingen jødiske Kvinder. Ved Handel er der 24 selvstændige Erhvervsdrivende og 145 Funktionærer, Butikspersonale ved Detailhandel, hvor vi træffer jødiske Kvinder. Af Pensionatsvirksomhed, der i Hovedstaden Helhed beskæftiger en Mængde Kvinder, lever kun en enkelt jødisk Kvinde.

Som Sygeplejersker og i lignende Erhverv findes kun 7 jødiske Kvinder, en meget lille Andel sammenlignet med Landets øvrige Befolkning. Som nævnt tidligere er der ved Husvæsen særlig faa Jøder, kun 39 Kvinder. Det synes af disse Tal at fremgaa, at de unge jødiske Piger ikke i nær samme Omfang som den øvrige Befolkning tager Stilling som Husassistent og lignende, men snarere over i Handelsvirksomheder som Butiks- og Kontorpersonale.

Den største Del af de selvforsørgende, jødiske Kvinder findes blandt »Personer ude af Erhverv«, nemlig 341 af samtlige 882 Forsørgere eller omtrent 40 pCt. I hele Hovedstaden er kun 25 pCt. af Kvinderne henført hertil. Af de 341 lever de 217 af Renter af Formue; Resten lever af Pension og Understøttelse.

Til yderligere Belysning af Jødernes erhvervsmæssige Stilling er der foretaget en Undersøgelse af Indtægternes Størrelse 1931 og til Sammenligning Indtægterne i Hovedstaden paa samme Tidspunkt.

For samtlige Mænd fremgaar Indtægtsfordelingen af
følgende Tabel. Anta] , Procentvis

og efter Aldersklasser.

Som det fremgaar af disse Tabeller, er Jødernes Indtægtsfordeling forskellig fra hele Hovedstadsbefolkningens; taget under er Jødernes Gennemsnits-Indtægt dobbelt saa stor. Men ser man paa de enkelte Aldersklasser, gaar dette Forhold ikke igen overalt; f. Eks. ligger Indtægten for den laveste Aldersklasse under 25 Aar væsentlig under det for Hovedstaden almindelige, kun 1.469 Kr. mod 1.919; men i næste Aldersklasse tjener de mere, 4.700 Kr. mod 3.500 Kr., og Forskellen er derefter stigende med Alderen. Da der er nogen Forskel i Aldersfordelingen, som følgende viser: Forsørgere med onlvst Indlæet

kunde man beregne, hvor stor Gennemsnitsindtægten vilde være for Jøder, hvis de — alt andet lige — havde haft samme Aldersfordeling hele Hovedstaden. Man faar da som Gennemsnit 8.400 Kr. mod det ovenfor fundne summariske 8.800 Kr.; altsaa spiller den lidt forskellige Aldersfordeling i denne Forbindelse ingen Rolle.

Af Tabellen over Indtægtsstørrelse fremgaar det, at Jøderne er relativt stærkt repræsenteret i Grupperne over 5.000 Kr. og svagest i alle Grupper derunder; dog maa bemærkes den særlig store Andel af Jøderne, der har Indtægter under 1.000 Kr., hvor der er forholdsvis dobbelt saa mange som af Hovedstadens Befolkning, er Forskellen stigende med Indtægtens Størrelse, hvilket navnlig fremgaar af følgende:

I de laveste Indtægtsklasser under 3.000 Kr. er Jøderne saaledes repræsenteret lige saa stærkt som andre, og Forskellen er navnlig den, at det er alle Mellemindtægterne, der er svagt og de større Indtægter over 10.000 Kr. stærkt repræsenteret.

Denne Indtægtsfordeling stemmer vel overens med den Fordeling Erhverv, som fremgaar af det foregaaende, hvor navnlig alle egentlige Funktionærgrupper saavel ved Industri som under de forskellige Etater var ret svagt repræsenteret. Men Fordelingen iøvrigt ogsaa med det Forhold, som ved flere tidligere Lejligheder er paavist om Jøderne, at disse bestaar af to i social Henseende ret adskilte Dele, nemlig paa den ene Side de, der tilhører det gamle jødiske Samfund, og som næsten alle er født her i Landet, og paa den anden Side de Jøder, der indvandrede til Landet, navnlig fra Rusland, omkring Aarhundredskiftet senere under Verdenskrigen. Det har været paavist, at medens det gamle Samfunds Medlemmer i overvejende Grad tilhører de bedrestillede Samfundsklasser, er de indvandrede russiske et fattigt Folk, af hvilket det store Flertal tilhører Arbe j derstanden.

Selvom nu en Del af disse indvandrede Jøder gennem Tiden
har arbejdet sig op til en noget højere social Position, er de fleste
stadig daarligt stillet; den Oprykning, der har fundet Sted, er

navnlig sket til Smaamestrenes Klasse, og som det følgende viser, er det den fattigste Del af disse, der er Jøder. Derfor vil Jødernes Indtægtsfordeling med forholdsvis mange med smaa og store Indtægterog færre i Mellemgrupperne i store Træk betyde,at gamle jødiske Samfund fortrinsvis befinder sig i den øverste, og de indvandrede i den nederste Del af Skalaen.

Til yderligere Belysning er foretaget en Undersøgelse af Indtægtsforholdene enkelte mere betydende Erhvervsgrupper for at se, hvorvidt det er den bedre eller daarligere stillede Del, Jøderne

Af disse Tabeller over de niere aktive Erhvervsgrupper fremgaar at den tilsyneladende store Forskel, der er mellem Indtægterne Jøder og andre, til Dels er en Illusion, forsaavidt som Jøderne i Almindelighed ikke tjener mere end andre i samme Erhverv og Alder. Forskellen skulde saaledes skyldes den Kendsgerning, Jøderne fortrinsvis beskæftiges ved Erhverv, der afkaster større Indtægter.

Tydeligt træder Forholdet frem ved Haandværk og Industri, navnlig Skræderfaget. Som det ses af den første af de foranstaaende ligger Jødernes Indtægt lavest i samtlige Aldersklasser, dette gælder baade Mestre og Svende; gennemgaaende de 25_—30 pCt. under.

Som tidligere paavist var hver tiende Skræder i Hovedstaden Jøde, men ifølge Indtægtsoplysningerne vil det altsaa sige, at det navnlig er blandt de daarligst stillede Arbejdere og Smaamestre, findes.

Hvad angaar Grossererne, viser Nr. 2 af de foran anførte Tabeller, de jødiske Grosserere i store Træk tjener akkurat det samme som alle andre Grosserere i samme Alder, og lignende viser Tabel 3 om Detailhandlerklassen; kun en Afvigelse i Retning en Smule lavere Indtægter for de unge, og en Smule højere Indtægter for de gamle Jøder.

Kun ved de immaterielle Erhverv synes man at kunne fastslaa,
at Jøderne ligger i et noget højere Niveau; det er særlig Sagførere
og Læger, der trækker Gennemsnittene opad.

Endelig har man undersøgt Indtægtsfordelingen for Kapitalister
og Pensionister:

Det synes heraf at fremgaa, at de Jøder, der lever af Formue m. m., gennemgaaende har noget større Formuer end det almindelige Hovedstaden, i hvert Fald er det aarlige Udbytte en Del større.

For Kvindernes Vedkommende viser de to følgende Tabeller
noget tilsvarende som for Mændene.

I de Erhverv, hvor de jødiske Kvinder fortrinsvis optræder, udgør
ikke nogen Særklasse, i hvert Fald tjener den jødiske
Kvinde det samme som alle andre i samme Fag og Alder.

Som Resultat af Undersøgelsen synes det at kunne fastslaas, at de danske Jøder i Dag ikke afviger meget fra Hovedstadens samlede hverken hvad Fordelingen efter Alder eller gteskabelig angaar. Med Hensyn til den erhvervsmæssige Stilling er der derimod ret store Forskelligheder, idet Jøderne optræder i forholdsvis faa Erhverv, hvilket illustreres bedst derved, at af samtlige 1.800 jødiske Forsørgere er over 400 ved Skræderfaget og over 300 Grosserere.

Karakteristisk er det, at det især er blandt de Fag, der kræver
en mere faglig Uddannelse, vi træffer Jøder, og navnlig hvor der

fordres en vis personlig Smag og Fingerfærdighed; derimod findesingen i alle de Fag, der særlig kræver fysisk Kraftudfoldelse.Jøderne meget hyppigere egen Virksomhed som Smaamestre og lignende og findes næsten ikke i egentlige Funktionærstillinger,kort beskæftiges fortrinsvis i Stillinger, hvor der er mere Lejlighed til ved en personlig Indsats at komme op i højere sociale Stillinger end det i Almindelighed er Tilfældet med Funktionærstillingerne.

I den Udtalelse, man ofte hører fremsat om det jødiske Befolkningselement dets dominerende finansielle Stilling, findes ingen Bekræftelse igennem den foreliggende Undersøgelse. Jøderne i store Træk det samme som alle andre i lignende Erhverv og Alder, og naar samtlige Jøders gennemsnitlige Indtægt bliver saa forholdsvis stor, er Grunden den, at de ikke søger hen i de Erhverv, der giver de mindste Indtægter.