DA de preussiske statistiske Publikationer almindeligvis ikke
meddeler Oplysninger for mindre administrative Omraader
end »Kreise« (Amter), maa Forsøget paa en statistisk Belysning
af Forholdene for den nu indlemmede Del af Sønderjylland altid
støde paa den Vanskelighed, at det foreliggende Materiale ikke er
direkte anvendeligt, fordi den nuværende Landegrænse har skaaret
den tidligere Kreis Tondern midt over og frataget Landkreis
Flensburg dens nordligste Del (Bov Sogn og Hønsnap). Dog har
Preussisches statistisches Landesamt udenfor sin egentlige Publikationsrække
med spredte Mellemrum udsendt saakaldte »Gemeindelexika«
med nogle Hovedresultater fra de vigtigere Tællinger
helt ned paa de ganske smaa preussiske Kommuner (Gemeinden).
Skønt meget summariske, er disse Oplysninger tilstrækkelige
til, at man — med noget Lokalkendskab — kan udrede de
mere fundamentale statistiske Data (f. Eks. Folketallet, Kreaturholdet
m. m.) for det genforenede Omraade, for dernæst ad Beregningens
Vej at udnytte de mere udførlige Oplysninger, der i
de periodiske Publikationer findes for Kreise. Saaledes foreligger
der for de sønderjydske Landsdele Data for Arealets Benyttelse,
Høstudbyttet og Kreaturholdet gennem Tiderne (jfr. Jydsk
Landbrug i Tal gennem 50 Aar, i »Foreningen af jydske Landboforeninger
1872—1922«, Aarhus 1926), hvilke Tal har kunnet indgaa
som Led i en samlet statistisk Fremstilling for hele Danmark
(jfr. K. J. Kristensen m. fl., Dansk Landbrug, Kbhvn. 1933).

Hvad angaar Befolkningsspørgsmaalet, blev for Aarene 1860 og 1910 selve Folketallet bearbejdet i Det statistiske Departement allerede omkring Genforeningen, medens de mellemliggende Aars Folketal er blevet fremskaffet til nærværende Afhandling, der maa opfattes som et Bidrag til Belysning af den genforenede Landsdels befolkningspolitiske Historie. For værdifuld Hjælp ved de ret omfattende statistiske Beregninger, et saadant Arbejde krævede.I)rinder

vede.I)rinderForfatteren Sekretær, cand. polit. ("olding Jørgensen
sin bedste Tak.

1. BEFOLKNINGENS BEVÆGELSER

I Aaret 1860 boede paa det Omraade af Slesvig, der i 1920 atter kom ind under Danmark, godt 147000 Mennesker. Folketællingen af 1871 viser en Forøgelse af dette Tal med 7000 Sjæle; men derefter falder Folketallet (naar bortses fra en übetydelig Tilvækst fra 1875—80) og naar i Tiden fra 1890 til 1895 sit Lavmaal med knap 144 000 Mennesker. Først derefter begynder Fremgangen; dog skal der to Femaarsperioder til for at indhente det tabte, thi endnu saa sent som i 1905 er Folketallet kun en Übetydelighed større end i Aaret 1871; jfr. Tabel 1. Ret betydelig er Tilvæksten i de særlig gode Aar fra 1905_—10; at Folketallet saa atter i 1921 ligger smaa 3000 lavere end i 1910, skyldes ikke alene Krigsaarenes store Dødelighed og lave Fødselsprocent, men ogsaa — det mærkes tydeligt paa Sønderborg Amt — Reduktionen af Garnisonsbelægningerne. I Aaret 1910 fandtes ca. 2600 Militærpersoner i Sønderjylland, hvoraf godt 2000 i Sønderborg og Resten i Haderslev; i 1921 var det samlede Antal knapt 800 (Sønderborg 317, Haderslev 122, Aabenraa 122 og Tønder 203).

Som Helhed betragtet har altsaa den nordslesvigske Befolkning
i 35 Aar af det preussiske Styre stagneret, meget i Modsætning til

f. Eks. Danmark og Preussen, hvor Befolkningsforøgelsen fra 1871^—1905 udgjorde henholdsvis 42 og 51 pCt. For at danne sig et Skøn over Bevægelsen i Folkemængden for den samlede Periode under Preusserstyret, kan man paa Grundlag af foreliggende Oplysningeranslaa Folketallet i 1864 til c. 151 000, saaledes at Tilvækstenfra 1864_—1921 har andraget ialt c. 13 000 Mennesker, svarendetil c. 9 pCt. Danmarks Folkemængde steg i samme Periode med godt 83 pCt

Nedgangen i Folketallet fra 1871—95 skyldes i første Linie Udvandringen,
men ogsaa i nogen Grad det Forhold, at Antallet af
Dødsfald fra Slutningen af Halvfjerdserne ligger forholdsvis højt.

Det ligger i Sagens Natur, at man er afskaaret fra at gøre nøjagtig Rede for de enkelte Komponenter af Vandringerne for et Omraade som det nu indlemmede Nordslesvig. Man ved, at der fandt en betydelig Udvandring Sted til Danmark, til de Flensborgske og andre tyske Egnes Industrivirksomheder, dog især til Amerika; man ved, at der omvendt tilførtes Sønderjylland en Stab af Embedsmænd og Militær sydfra samt en hel Del Arbejdskraft til Landbruget fra Danmark, Polen, Rusland, Østpreussen og Galizien, men rent talmæssige Oplysninger for denne Ud- og Indvandrings Styrke mangler.

Dog lader Vandringsoverskuddet for det nu indlemmede Sønderjylland sig beregne paa samme Maade, som det hidtil skete for det danske Vandringsoverskuds Vedkommende, der som bekendt fremkommer ad indirekte Vej ved en Sammenligning mellem Forskellen mellem Folketallene ved Begyndelsen og Slutningen af en Periode paa den ene Side og Fødselsoverskuddet paa den anden Side; jfr. Tabel 2.

Det fremgaar tydeligt af Tabel 2, at Fødselsoverskuddet og Indvandringen ikke paa langt nær har kunnet opveje Udvandringen. For Perioden 1867^—95 er det nuværende sønderjydske Omraade ved Udvandring blev tappet for c. 50 000 og fra 1895_—1910 yderligere for 10000, ialt altsaa omtrent 60000 Mennesker. Paa Grund af manglende Oplysninger om Antal Dødsfald for de enkelte Amter i Krigsaarene kan Oversigten ikke gennemføres til 1921.

Denne betydelige Udvandring skyldes en Mangfoldighed af Aarsager.For de nordlige Egne, særlig en By som Haderslev, maatte Grænsedragningen betyde en Formindskelse af Oplandet og medføreenten Tilbagegang eller dog Stilstand i Erhvervslivet; endog en By som Flensborg havde betydelige Vanskeligheder at kæmpe med, inden den fik lagt sin Økonomi om. Men i det hele taget

var Aarene helt fra Slutningen af Halvfjerdserne og ind i Halvfemsernesløje Aar for Landbruget og dermed ogsaa for de øvrige Erhverv, baade for By og Land. Almindelig Stagnation, daarlige Fremtidsudsigter for Ungdommen, en ret almindelig Bitterhed over og Utilfredshed med de nye Forhold overhovedet, Uvillien mod at trække i den preussiske Militærtrøje i Særdeleshed, alt dette var medvirkende til at skabe en Udvandring af saa forholdsvisbetydeligt

Udvandringen til Danmark var, juridisk set, dels frivillig, dels tvungen (Udvisningerne). Den kom, med den Sorg, den skabte for de ramte Hjem, til at veje tungere psykisk end talmæssigt. Af Personer, fødte i hele Hertugdømmet Slesvig, fandtes boende i Danmark i Aaret 1850: 12400, 1870: 20 800, 1880: 22000, 1890: 20800, 1901: 23 700 og 1911: 21700. Trods Afgang ved Dødsfald og nogen Tilbagevenden til Sønderjylland af de i Aarenes Løb udvandrede, laa Antallet af bosiddende Sønderjyder i Danmark ved Aarhundredskiftet altsaa endnu over Tallet i Halvfjerdserne; men af Tallene fremgaar jo iøvrigt, at der kun i sidste Halvdel af Tredserne kan være foregaaet en Udvandring til Danmark af nogen Betydning. I de følgende Aartier overskyggedes denne Bevægelse ganske af Udvandringen til Amerika.

Fra og med Halvfemserne bevirkede dels den planmæssige Agitationfra de danske Sønderjyders Side, dels ogsaa voksende Velstandog Erhvervsmuligheder en Nedgang i Udvandringen. Men Udlængsel var der stadig blandt Ungdommen, der jo regnede med endnu større Chancer i det fremmede, og endnu saa sent som fra

1905^—10 var det meget betydelige Fødselsoverskud og Indvandringensydfra af Militær, Embedsmænd og Funktionærer (Indvandringnordfra hæmmedes af politiske Grunde) ikke i Stand til at forhindre et Udvandringsoverskud (900 Personer); dog havde Sønderborg Amt, hvor Udvandringen mindskedes først og Indvandringenaf Marinesoldater var betydelig, et Indvandringsoverskudpaa c. 2000 Personer mod altsaa et Udvandringsoverskud for de øvrige Egne af Landsdelen paa c. 3000.

I Forbindelse med Vandringerne har det sin Interesse at undersøge Forskydningerne i Befolkningens Fordeling efter Fødested; jfr. nedenstaaende Oversigt (Oplysninger for 1910 haves ikke).

Udviklingen har jo medført en hel Del Omflytninger. Indvandringen fra Slesvig-Holsten og det øvrige Tyskland vokser (19 pCt. i 1905 mod 13 pCt. i 1871), medens Antallet af danskfødte baade paa Grund af Udvandring og Restriktionerne mod Tilvandring nordfra maa dale.

Omkring Genforeningen er Billedet naturligvis et ganske andet;
jfr. Tabel 4.

Nu har indvandrede tyskfødte og indvandrede danskfødte omtrent
lige stor Andel i Sønderjyllands Befolkning (nemlig henholdsvis
10 og 9 pCt.).

Endnu større aktuel Betydning har Oplysningerne om Statsborgerforholdet.Herer det nemlig meget iøjnefaldende (jfr. Tabel 5), at Antallet af danske Statsborgere i 1890 er over dobbelt saa stort som i 1871, og man vilde maaske paa den Baggrundlidtbedre kunne forstaa Preussernes Forholdsregler mod dansk Invasion. Imidlertid ligger Sagen ganske anderledes i et saa omtumlet Grænseomraade; der var jo i Tusindvis af Folk,

fødte i Sønderjylland, som opterede for Danmark. Et nøjagtigt Tal for Optanterne haves ikke; men man faar et vist Holdepunkt (i det mindste for Tendensen i Bevægelsen) ved at konstatere, hvormeget Antallet af danske Statsborgere ligger over det samledeAntalaf de udenfor det tyske Rige fødte, thi dette Antal maa jo give Minimum for de Sønderjyder, der efter Grænseflytningenopteredefor Danmark. Ad denne Vej vilde man naa til c. 6000 Personer i 1880 mod c. 14000 i 1890, medens i Aarene 1900 og 1905 Antallet saa atter ligger omkring 6000. Skønt Tendensen i denne Bevægelse sikkert er rigtig nok, kan selve de absolutte

Tal naturligvis være behæftet med store Fejl; man har jo f. Eks.
ikke i Berlin haft let ved at rette Opgivelser i Folketællingslisterne
paa et Omraade, hvor selv drevne Sønderjyder kunde være i Tvivl.

Den stærke Udvandring synes ogsaa at have paa virket Befolkningens Fordeling efter Køn noget. I Tiden fra 1871_—90 laa nemlig Mændenes Andel i hvert Tusind Personer mellem 483 og 486, hvilket var en hel Del mindre end for Slesvig- Holsten iøvrigt, Preussen og Danmark. Men da først Udvandringsoverskuddet formindskedes og — som fra 1905 til 10 — kun androg en Übetydelighed, voksede Mændenes Andel i den sønderjydske Befolkning stærkt og laa i 1905 baade over Preussen og Danmark.

Befolkningens Bevægelse gennem Ægteskab,
Fødsler og Dødsfald synes ligeledes noget paavirket af den
store Udvandring.

Gennemsnitligt aarligt pr. 1000 af hver Periodes Middelbefolkning
blev der i Sønderjylland fra 1868—71 kun indgaaet 6,4 gteskaber
8,3 og 7,3 for henholdsvis Preussen og Danmark.

Skønt Landbrugskrisen i det lange Løb sikkert ramte Danmark noget haardere end Sønderjylland, holder Vielseshyppigheden i Sønderjylland, bl. a. paa Grund af hele den politiske Utryghed og den store Udvandring netop af giftefærdige, sig indtil Midten af Halvfemserne under Vielseshyppigheden for Danmark. Først efterat den værste Udvandringstid er overstaaet, og takket være den særlig betydelige økonomiske Fremgang i Sønderjylland, gør det modsatte Forhold sig gældende. Preussen ligger gennem hele

Førkrigs-Tidsrummet ret betydeligt over hele det nuværende Danmark;men i Femaaret 1921_—25 er Forskellen endnu større, idet den af Krigsaarene hæmmede Bosættelseslyst nu finder sin Udløsning,saaledes at Vielseshyppigheden i Aarene 1921_—22 naar helt op paa henholdsvis 11,9 og 11,4. Ogsaa Sønderjylland havde i 1921 sit Rekordtal for Ægteskaber med 1562 ialt. Det bemærkes, at Perioden 1911^—20 paa Grund af manglende Oplysninger har maattet udelades, baade her og i den følgende Tabel over den naturlige Befolkningstilvækst.

Ligeledes særskilt for Sønderjylland, Preussen og Danmark gives i Tabel 7 Promillerne for Levendefødte, Døde (uden dødfødte) og Differencen mellem disse to Hyppigheder, d. v. s. Fødselsoverskuddet eller den saakaldte naturlige Befolkningstilvækst, med hvilken Promille Folketallet vilde være blevet forøget aarligt, om ikke Vandringerne ind eller ud over Landets Grænser havde fundet Sted.

Sønderjyllands Særprægethed vil fremgaa klarest ved at se paa Udviklingstendensen for Preussen og Danmark først; her er det karakteristisk, at Fødselsoverskuddet i 1921_—25 omtrent svarer til Overskuddet i Perioden fra 1868_—71. Men dette Overskud er Resultatet af grundforskellige Bevægelser i Fødsels- og Dødelighedstallenefor det nævnte Tidsrum, idet baade Fødselshyppighedenog Dødeligheden nu ligger meget lavere end dengang, saaledesat Overskuddet nu altsaa fremkommer med langt ringere

Ofre af Menneskeliv end tidligere. Preussen har det største Fødselsoverskudallerede
i 1896—1900, Danmark og Sønderjylland
derimod først fra 1906—10.

Fælles med de to Omraader har Sønderjylland den aftagende Dødelighed. Dødeligheden er for alle Perioderne højst i Preussen, lavest i Danmark, i Danmark dog kun lidt lavere end i Sønderjylland og i tre Femaarsperioder endog lig med og 1921_—1925 en Kende over Sønderjylland. Som Kongeriget, hører ogsaa Sønderjylland paa dette Punkt til de »sundeste« Lande i Verden.

Fødselshyppigheden ligger indtil Verdenskrigen i Preussen forholdsvis meget højt, men aftager allerede fra Begyndelsen af Halvfjerdserne, i Danmark fra Begyndelsen af Firserne. Sønderjylland, derimod opviser en baade mindre og anden Bevægelse i Tallene, idet Fødselshyppigheden endnu i 1901_—10 ligger lidt over Promillen for den tidligere Maksimumsperiode 1876^—80, forud for hvilken laa Lavmaalet 1868^—71, og efter hvilken atter fulgte en Bølgedal, sikkert ikke alene fremkaldt af daarlige Konjunkturer, men ogsaa af den forholdsvis store Udvandring af Folk i deres bedste Forplantningsalder.

Fødselsoverskuddet for Sønderjylland var da ogsaa, i Sammenligning med de to øvrige Omraader, forholdsvis meget større i indeværende Aarhundrede end i Begyndelsen af Halvfjerdserne. Det androg i absolutte Tal (se Tabellen over Udvandringsoverskuddet S. 322) i 1867—71 c. 4500 og fra 1905—10 c. 12 700 Personer, indenfor hvilket Tidsrum hele Folkemængden var steget med kun 8 pCt.

I Tabellerne i Slutningen af nærværende Afhandling gives en aarsvis Oversigt over Bevægelserne i den sønderjydske Befolkning i Lighed med hvad der for Danmark som Helhed er meddelt i Statistisk Aarbog.

Resultaterne af Vandringerne samt af Befolkningens Bevægelsergennem Ægteskaber, Fødsler og Dødsfald kommer ogsaa til Udtryk i Befolkningens Aldersfordeling. Som det fremgaar af Tabel 8, er den procentvise Aldersgruppering i 1867 og 1921 praktisk talt den samme; i begge Aarene er c. 82 pCt. af Befolkningenunder 50 Aar. Heller ikke for hvert Køn for sig er der sket nogen nævneværdig Forskydning indenfor dette lange Tidsrum som Helhed. Dog fremgaar det tydeligt af Tabellen, at dette samledeResultat fremkommer gennem ret forskellige Bevægelser. Procenten for Antallet af Personer under 20 Aar er paa det nærmesteuforandret til Aarhundredskiftet, for derefter paa Grund af

et meget betydeligt Fødselsoverskud at stige indtil 1910, hvorefter et dalende Fødselsoverskud atter bevirker Tilbagegang. Lavpunkteti 1890 for Personer fra 20_—50 Aar maa formodes at skyldes den stærke Udvandring.

I Krigsaarene daler Fødselshyppigheden i Sønderjylland endnu
stærkere end i Danmark. Dette Forhold er nærmere belyst i

Folketællingstabelværket 1921 (S. 31*), fra hvilket nedenstaaende Kurve gengives. Den her tegnede Aldersfordeling for de sønderjydskeLandsdele paapeger ved det særlig dybe Hul det stærke Fald i Fødselstallet i Krigsaarene og den pludselige Stigning i 1920. Dette Hul vil formentlig gennem lange Tider kunne spores paa senere Alderstrin ved fremtidige Opgørelser over BefolkningensFordeling efter Alder, og kraftigere i Sønderjylland end i det øvrige Danmark, hvis da ikke Grænseflytningen medfører, at Befolkningerne Nord og Syd for Kongeaaen blander sig stærkt.

For Kvinderne genfindes ikke den Udhuling, som Alderskurven for den mandlige Befolkning udviser for Aldrene 20_—45 Aar; denne Afvigelse maa antages at hidrøre fra Krigsdødsfaldene. Regner man, at Alderskurven vilde have haft det ved den punkterede Linie angivne Forløb, hvis ikke denne særlige Aarsag havde gjort sig gældende, kan man af det paa denne Maade afgrænsede Areal beregne, at Tabet af Menneskeliv under Krigen i den i Danmark indkorporerede Del af Befolkningen Syd for Kongeaaen har udgjort c. 6000.

En af Slutningstabellerne giver for 3 forskellige Tidspunkter en
Aldersfordeling efter Køn og Femaarsgrupper.

Oplysningerne om den ægteskabelige Stilling (Civilstand)frembyder ingen større Interesse. Antallet af forhen gifte holder sig gennem hele Perioden paa omkring eller godt 10000, nemlig c. 3500 for Mænd og c. 7000 for Kvinder. Forøgelsen i Folkemængdenfra

kemængdenfraHalvfemserne til Verdenskrigen giver sig saaledes kun Udtryk i en mindre Stigning for ugifte (5 pCt. fra 1871_—1910) og en betydelig Forøgelse for gifte (17 pCt.). I 1871 udgjorde Antalletaf gifte Personer i Forhold til hele Befolkningen godt 32 pCt. mod i Aarene fra Halvfemserne omkring 35 pCt.

For en Fuldstændigheds Skyld bemærkes, at langt Størsteparten af den sønderjydske Befolkning bekender sig til den evangelsk lutherske Tro og kun c. 1 pCt. til de øvrige Trossamfund. Her var der i 1867 kun c. 1100 romersk katolske og c. 60 Jøder; i 1910 var, bl. a. som Følge af Garnisonerne, Antallet af romersk katolske steget til c. 2250, medens der af Jøder kun taltes c. 40. Samme Aar fandtes der ogsaa c. 500 »Andre Kristne«, der formentlig i det væsentlige omfatter saadanne Personer, der paa Grund af Knapheden paa landlig Arbejdskraft var indvandret fra Galizien m. v.

2. DE ENKELTE AMTERS BEFOLKNING OG ERHVERVSFORDELINGEN

Den følgende Tabel over de enkelte Amters Befolkning fra 1860_—1921 viser, at den samlede Tilvækst i denne Periode praktisk talt kun falder paa Byerne. Dette skyldes bl. a. Vandringerne fra Land til By, men ogsaa ret betydelige Indlemmelser af Oplandskommuner eller Forstadsbebyggelser i Byerne. De betydelige Svingninger i Byernes Folketal fra Tælling til Tælling forklares dels ved saadanne Indlemmelser, dels ved Ændringer i Militærstyrken og dens lokale Fordeling; saaledes mistede Augustenborg Flække i Halvfjerdserne sin Belægning, i Firserne flyttedes Aabenraa Bys Garnison til Haderslev, og Sønderborg Bys Militærstyrke steg med Udvidelse af Marinestationen til over 2000 Mand, for i 1921 atter kun at udgøre godt 300 Mand.

Medens Befolkningen i Danmarks Provinsbyer fra 1860—1921
blev mere end tredoblet, var, som Tabel 10 viser, Tilvæksten for
de sønderjydske Byer i samme Periode kun 58 pCt.

Landdistrikternes Befolkning øgedes i Sønderjylland kun en
Übetydelighed, mod for Danmark med 44 pCt. Tønder Amts Befolkning
har som Helhed praktisk talt stagneret.

I 1860 boede kun 17 pCt. af den sønderjydske Befolkning i Købstæder og Flækker, i 1921 derimod omtrent en Fjerdedel. Hvis man medregnede de bymæssige Bebyggelser, Stationsbyer o. 1., til Byerne, vilde Forskydningen blive endog meget grellere, idet

Folketallet for de »Gemeinden«, indenfor hvilke de nuværende bymæssige Bebyggelser ligger, er steget fra c. 6500 i 1871 til c. 45500 i 1910. Størst var Tilvæksten for disse Bebyggelser fra 1900 til 1910. En Del større bymæssige Bebyggelser, saasom Graasten,Egernsund, Broager og Rødding m. fl. laa der fra gammel Tid; nye, som f. Eks. Tinglev, Rødekro, Over-Jerstal, Vojens, Toftlundog Skærbæk kom til. Dels var det naturlig Beliggenhed, dels Landevejs- og Statsbaneanlæg, dels de vidt forgrenede Amtsbaner, dog vel nok allermest de opadgaaende Tider, der fremskyndte denne Sammenhobning af Beboelser.

Bevægelsen i den sønderjydske Befolknings Erhvervsfordeling er i Tendensen fælles med den i andre Lande stedfundne Forskydning fra Landbruget over til Haandværk, Industri og Handel. Landbruget afstaar efterhaanden »Hjemmeindustrien« (Slagtning, Bagning, Hugladearbej de o. 1.) til Haandværket, samtidig med, at Handels- og Transportfagene har stor Fremgang; Landbrugets forholdsvise Betydning maa saaledes aftage. Tabel 11 viser da ogsaa, at i Aaret 1907 kun 50 pCt. af Befolkningen »levede af« Landbrug o. 1. mod 61 pCt. i 1867. For Danmarks Vedkommende var Faldet forholdsvis meget større, nemlig fra c. 53 pCt. i 1870 til c. 36 pCt. i 1911. At Sønderjyllands Landbrugsprocent ligger saa højt over Danmarks, er kun naturligt, da det som aldeles udpræget Landbrugsomraade med ret udbredt ekstensiv Landbrugsdrift og med de forholdsvis smaa Byer er et relativt daarligt Virkefelt for de øvrige Erhvervsgrene; ved Folketællingen i 1921 androg da ogsaa »Landbrugsprocenten« for Sønderjylland omtrent 44 mod kun 33 for det Øvrige Land.

Men ogsaa med Hensyn til Bevægelsen i de absolutte Tal er der en afgjort Forskel mellem Sønderjylland og Danmark. I Danmark er Befolkningsforøgelsen saa stor og Oprettelsen af nye Landbrug saa betydelig, at »Landbrugsbefolkningen« ikke daler, skønt den forholdsvis set er ude for et endog stort Fald; i Sønderjylland derimod med den rent minimale Tilvækst i Folketallet og Stagnation i Antallet af Landbrugsvirksomheder daler »Landbrugsbefolkningen« fra 1867_—1907 med en Syvendedel, samtidig med, at »Haandværksbefolkningen« stiger med knapt en Trediedel og »Handels- og Transportbefolkningen« fordobles.

Da man fra de preussiske Erhvervs tællinger (»Betriebszählungen«) ved, at Haandværksvirksomhedernes Antal fra 1875_—1907 er faldet med omtrent en Trediedel, er Stigningen i »Haandværksbefolkningen« noget overraskende; den forklares dog ganske godt ved, at det i Haandværk og Industri beskæftigede Personel i nævnte Periode er steget med omtrent en Tiendedel. Hvad angaar Handelen, da viser denne paa Grundlag af Erhvervstællingerne en Fordobling fra 1875_—1907 baade for Virksomhedernes og det beskæftigede Personels Antal.

En Erhvervsfordeling for de enkelte Amter vilde vise, at Sønderborg Amt med sin forholdsvis store Købstadbefolkning (30,5 pCt. i 1910 mod kun 24,4 for Haderslev Amt) og med et meget intensivt Landbrug, der har fremmet Udskillelsen af »Hjemmeindustrien« stærkt, altid har haft en meget lavere »Landbrugsprocent« og en meget højere »Haandværksprocent« end de øvrige Amter og da særlig Haderslev Amt, der angiver det modsatte Yderpunkt.

En af de efterfølgende Tabeller indeholder en paa Grundlag af den preussiske »Berufsstatistik« for Aaret 1895 udarbejdet Erhvervsfordeling, hvis Nomenklatur af Hensyn til eventuelle Sammenligninger mellem Sønderjylland og det øvrige Land er blevet indrettet efter den af Folketællingstabelværket 1921 benyttede. Begreberne »Erhvervsudøvere« (»Erwerbstätige«) og »Disses Paarørende« dækkes ikke af de af den danske Befolkningsstatistik benyttede Begreber »Forsørger« og »Forsørgede«, thi de preussiske Tællinger henregner, i Modsætning til de nyere danske Tællinger, alt Hustyendet — for saa vidt dette da bor hos Herskabet

— til de forsørgede. Og kun for Aaret 1882 findes nogle Hovedtal
for saadant Hustyende opført særskilt for de enkelte Kreise.

At under forskellige Statssamfund Produktions- og Afsætningsforhold maatte være vidt forskellige Syd og Nord for Kongeaaen, er i nogen Grad en Selvfølge. Derimod vil det maaske overraske mange, at Bevægelsen i Folkemængden, som det her er blevet skitseret i Hovedtræk, har været saa grundforskellig i Sønderjylland under Preusserstyret og i Danmark. Ved Syslen med befolkningshistoriske Spørgsmaal for det nuværende større Danmark maa denne Kendsgerning haves i Erindring.