Axel Gjöres: ROBERT OWEN OCH KOOPERATIONENS UPPKOMST. Kooperative förbundets bokförlag, Stockholm (235 S.) 1932.

Forf., der er Redaktør af det svenske Konsumentbladet, søger i denne Bog
at give en ny Fremstilling af Robert Owens Forhold til Konsumentkooperationen.

Bogen er alene læseværdig ved sin friske Skildring af Owens Opvækst og Udvikling under den industrielle Revolution, og de aktuelle Sammenligninger man kan gøre imellem Owens mislykkede Forsøg paa at afhjælpe Arbejdsløsheden efter Krisen 1815 og Forsøget med Arbejdsbørsen i 1832 og Nutidens Forslag til Arbejdsløshedens Afskaffelse ved selvforsynende Kolonier og Krisens Afhjælpning ved Ændring af Pengesystemet.

Gjöres karakteriserer Owen som den betydeligste af de sociale Reformatorer i 1. Halvdel af det 19. Aarh., men med Hensyn til den Forestilling man har om Owen som »Kooperationens Fader«, viser Forf., at denne af Holyoake, Beatrice Webb og Catherine Webb skabte Betegnelse ikke er berettiget, idet der ikke er et eneste Træk i den kooperative Bevægelse, der organisationsmæssigt eller principielt kan føres tilbage til Robert Owen. De af Owen oprettede Forretninger i New Lanark var almindelige Boder, ejet af Spinderiet, og ikke kooperative Foretagender; for Oprettelse af Detailfordelingssteder havde Owen aldrig Interesse, og hans Agitation paa de kooperative Kongresser for sine utopiske Samfundsideer bar ingen Frugter.

Den af Gjöres kritiserede engelske Opfattelse af Owens Betydning gaar igen hos Fastlandets Forfattere, f. Eks. har K. Diehl denne Opfattelse i »Socialismus, Kommunismus und Anarchismus«, og Gide, om end i en noget forsigtigere Form, i »Histoire des Doctrines économiques«.

Gjöres væsentligste Argument er, at de første egentlige Konsumentforeninger opstod omkring 1760. Samtidig med Industrialismens begyndende Gennembrud vaagnede Arbejderbefolkningens Konsumentinteresse, og det er denne Interesse, der har skabt Bevægelsen og bærer den den Dag i Dag.

De første Konsumentforeninger udviklede sig af »friendly societies«. Dette
er ogsaa Tilfældet med den først kendte mere varige Forening »Fenwich
Weawers Society« ved Kilmarnock i Skotland, der begyndte i 1769.

Disse Foreninger behandler Forf. nærmere i et Kapitel, ligesom Dr. William
King i sidste Afsnit placeres som Produktionsforeningstilhænger.

De fleste vil sikkert være enig med Gjöres i at fremhæve, at Kooperationen er vokset ud af Forholdene og ikke skabt af Owen. Færre maaske i Forf .s Udgangspunkt at definere Kooperationen ud fra dens Udvikling til i Dag; men enhver Læser vil vente en Fortsættelse, hvor der gøres Rede for Rockdalevævernes Indsats — heraf var jo 6 Owenister. Her vil Forf. næppe kunne fragaa, at irrationelle Motiver (de Owenske Ideer) var Ophavet til den Forening, hvis rationelle Metoder (Rockdaleprogrammet) blev bærende langt frem.

Bogen fremtræder i K. F.'s sædvanlige gode Udstyr med en Række Illustrationer.
Niels Banke.