Victor Bloch: KRISE UND EINKOMMEN. Julius Springer, Wien 1932. 92 S. R.M. 5.60.

I Forlagsreklamen omtales Forfatteren til denne Afhandling som »den
kendte Wiener Bankier«; men efter Læsningen vilde man snarere faa Indtryk
af at staa overfor en ung skarpsindig Teoretiker, der end ikke viger tilbage

for at udvikle sine Tanker i matematisk Form med Anvendelse af et tredimensionaltKoordiatsystem, og som illustrerer sine Begreber ved Forholdet mellem Integraler. Først paa Bogens sidste Sider, hvor der polemiseres lidenskabeligtmod Valutarestriktionerne, aner man, at Forfatteren har personlige Interesser, der gaar videre end den sædvanlige Stuelærdes. løvrigt er Fremstillingenstrengt teoretisk. Emnet er de Indkomstforskydninger, der opstaar under en Depression, og Forfatteren søger at opstille et Tankeskema for Analysen af de interessante og lidet behandlede Problemer, der staar i Forbindelsehermed.

Fremgangsmaaden er den, at der først sondres mellem forskellige Markeder:

I. Børser.

11. Markeder med frit Kontrahentvalg.

111. Monopoloide Markeder, a) Detailhandel,

b) Handel med Markedsartikler.

IV. Monopolmarkeder, a) Kartellerede Markeder.

b) Det organiserede Arbejdsmarked.

c) Tariffer.

d) Skatter o. s. v.

Dette Skema maa her tale for sig selv. Paa tilsvarende Maade opdeles
dernæst de økonomiske Subjekter i Grupper:

A. Urproducenter.

B. Ikke-organiserede Løntagere.

C. Engroshandlende og Industridrivende.

D. Detailhandlere og Haandværkere.

E. Producenter af Markedsartikler.

F. Monopolister, a) Producenter og Handlende.

b) Organiserede Løntagere.

c) Opkrævere af Tariffer.

G. Det offentlige.

Hver af disse Grupper optræder paa eet af de nævnte Markeder som Sælger eller »Prismodtager« (det offentlige er »Sælger« paa »Skattemarkedet«) og paa de øvrige Markeder som Køber, dog saaledes, at nogle Grupper ikke optræder paa samtlige Markeder, f. Eks. kommer »Løntagerne« ikke i Forbindelse med »Børserne«.

Forfatteren betragter dernæst Depressionen som et Prisfald, der begynder
paa Børserne (hvorved der tænkes paa Varebørserne), og som efterhaanden
breder sig til de øvrige Markeder med en vis »lag«.

I ovenstaaende Skema er Markederne ordnet efter Reagibilitet, saaledes at
Prisfald fra oven vil forplante sig nedad.

Da nu et Prisfald betyder Indkomstnedgang for den Gruppe, der staar som Sælger paa det paagældende Marked, og Forøgelse af Indkomsten (Realindkomsten) for de Grupper, der staar som Købere, vil der efterhaanden som Prisfaldet skrider frem, opstaa »Differentialrenter«. Saalænge Prisfaldet kun omfatter en Gruppes Købermarked, er dens Differentialrente positiv, hvis det især rammer Sælgermarkedet, er Renten negativ.

Tankegangen uddybes ved en lang Række skematiske Opstillinger, der
skal vise, hvorledes Differentialrenterne opstaar paa forskellige Stadier af

Prisudviklingen; men skont Forfatteren senere søger at gaa videre ved Hjælp
af en matematisk Fremstilling, der bl. a. tillader en kontinuerlig Betragtning
af Prisudviklingen, naar han ikke saa forfærdeligt langt.

Bogen har ikke desmindre Krav paa Opmærksomhed som et første Forsøg paa systematisk Behandling af et Emne, der bør opdyrkes. Ogsaa empiriske Undersøgelser af Indkomstforskydningerne tiltrænges. I en Fodnote paa Vj₂ Side omtaler Forfatteren en Undersøgelse i et hollandsk Banktidsskrift (Nederlandschen Handel-Maatschappij). Saavidt man kan se, drejer det sig dog om et temmelig groft Skøn. Banken kommer til det Resultat, at ca. 20 pCt. af den hollandske Befolkning (Tjenestemænd, Funktionærer og andre fast ansatte) er bedre stillet under Depressionen (1931?) end i de nærmest foregaaende Aar, ca. 9 pCt. (Tyende) er næppe daarligere stillet, 14 pCt. er arbejdsløse og ca. 21 pCt. (Landbrugere og Fiskere) næppe væsentligt bedre stillede end de arbejdsløse). Med Hensyn til de resterende ca. 35 pCt. er Forholdene mere komplicerede; men Banken antager en Indtægtsformindskelse. Beregningerne gør Indtryk af at være ret mangelfulde, men opfordrer stærkt til fremtidige Undersøgelser. n c_frnnnp PpfPr._pn