Hans Bjarne: BOGHOLDERI I TEORI OG PRAKSIS. Tredie Udgave. G. E. C. Gads Forlag. København 1932 (227 Sider).

I den foreliggende Udgave er foretaget saadanne Forandringer, som er
fremkaldt af den nyere Lovgivning, navnlig Aktieselskabsloven af 15. April
1930, foruden at der er indføjet nogle flere Eksempler til praktiske Øvelser.

Bogen har nu staaet sin Prøve igennem mange Aar, og der findes saavidt mig bekendt stadig intet andet Systemværk paa Dansk, der som Forfatterens indeholder en fuldstændig Gennemgang af de forskellige Metoders Bogføringsmekanisme. Bogen er som Følge deraf blevet et udmærket og uundværligt Hjælpemiddel i Bogholderiundervisningen og for Mennesker, der til daglig arbejder med Regnskaber.

Der er et Par Ting, man kunde ønske, Forfatteren vilde medtage i en kommende fjerde Udgave. Anmelderen af Bogens første Udgave i nærværendeTidsskrift (1922, S. 77 ff.) gør bl. a. allerede opmærksom paa, at der savnes en Literaturfortegneise, der for mange Læsere vilde være af stor Værdi ved videregaaende Studier paa specielle Omraader. Men mest af alt

savner man dog efter de sidste ca. 10 Aars Udvikling en Beskrivelse af moderne maskinelle Bogføringssystemer og deres Hjælpemidler. Det har saaledes en meget stor baade teoretisk og praktisk Interesse, at der findes Systemer, hvor man ikke først posterer i Kassebog eller Journal og derfra overfører til Hovedbog, men hvor Beløbene posteres direkte paa vedkommendeKonto, idet man samtidig foretager Kassebogs- og Journalposteringerved Gennemskrivning. Det er iøjnefaldende, hvilke Konsekventser saadanneSystemer kan have i Retning af Arbejdsbesparelse og større Sikkerhed i talmæssig Henseende.

Om enkelte af Forfatterens Paastande vil der kunne diskuteres. Naar Forfatteren saaledes f. Eks. i Kapitlet »Egen og fremmed Kapital og Forholdet mellem disse« (S. 165) siger, at »Passivsiden udviser den Kapital, indskudt dels af Driftsherren .... og dels .... af fremmede ....«, saa er denne Definition ikke helt rigtig og i nogen Modstrid til den f. Eks. i tyske Lærebøger gængse, ogsaa nationaløkonomisk set rigtige, Definition, at Aktiv siden viser den i Foretagendet arbejdende Kapital fordelt efter sine reale Bestanddele, og at Passivsiden viser Ejendomsretsforholdet til denne Kapital. At det i Virkeligheder er saaledes, fremgaar bl. a. tydeligt af Statusopgørelser fra insolvente Foretagender, thi naar Passiverne overstiger Aktiverne kan man naturligvis godt sige, at Værdien af de i Virksomheden arbejdende Kapitalbestanddele er mindre end den i Tidens Løb investerede Fremmedkapital, men da denne nu engang er forringet (foruden Tabet af Egenkapitalen), vil Passivsiden i hvert Fald ikke mere udvise den Kapital, Foretagendet arbejder med, hvilken man derimod altid vil kunne udlede af Aktivsiden under evtl. Hensyntagen til enkelte Konti paa Passivsiden (f. Eks. Afskrivninger).

Forfatteren kommer i det hele taget ind paa at omtale og definere grundlæggende Begreber og Forhold, hvilket paa den ene Side vækker Økonomens kritiske Sans og paa den anden Side bidrager til en lettere Forstaaelse af Kunsten ved en klar og sand Regnskabsførelse.