Thorsten Odhe: DET EKONOMISKA LIVETS MÄTARE, Stockholm 1933. 72 S. (Serien Kooperativa Förbundets småskrifter). Kr. 0.75.

Det er en udmærket Ide at udgive en populær Oversigt over de vigtigste
af de Indextal og andre Talserier, som har Betydning for Bedømmelsen af
Konjunkturløbet. Med den meget store Interesse for økonomiske Spørgsmaal,

der naturligt nok findes i alle Befolkningslag, er der sikkert et stort Publikum,som forsøger at følge Dagspressens og Tidsskrifternes Konjunkturstatistik,og som føler Trang til Vejledning og Forklaring. Det er ogsaa en taknemmeligOpgave at behandle et saa snævert afgrænset Emne, der tilmed holdes sammen af det konkrete Stof.

Den Fremstilling, der her præsenteres, er imidlertid ikke tilfredsstillende. Forfatteren har ganske vist faaet en hel Del med, forsaavidt som han efterhaanden omtaler de allerfleste svenske og adskillige udenlandske (d. v. s. engelske og amerikanske) Konjunkturindices; men Stoffet er ikke særligt velordnet, og det, der skulde være det centrale, Forklaringen paa Indextallenes — først og fremmest Pristallenes — Betydning, er snarere misvisende end vejledende. Naturligvis kan man ikke i et saadant Skrift gaa i Dybden, og Forfatteren kommer ogsaa til, i sin Fremstilling af de forskellige Indices, at strejfe Spørgsmaalet om deres forskellige Formaal og Betydning; men den ukyndige Læser maa faa det Indtryk, at Pristalsberegninger foretages for at bestemme »Pengenes Værdi«, og Resultatet bliver »rigtigere« og »bedre«, jo flere Varer der medtages og jo mere omhyggeligt Vægtsystemet er udarbejdet. Der advares mod at sammenligne et uvejet, »eller ur annan synpunkt särskilt primitiv« med »en vägd och i øvrigt noggrant utarbetad index«, og Bureau of Labor's Engrospristal, der omfatter 784 Varer, betegnes som »världens noggrannaste«. Som bekendt er dette Pristal saa tungt bevægeligt, at det som Konjunkturindex er af meget begrænset Værdi.

Vil man absolut generalisere, maa man dog snarere sige, at et Pristals
Værdi i Konjunkturiagttagelsen beror paa, at det omfatter en passende afgrænset
Gruppe Varer.

S. 18—19 foretages en Sammenligning mellem det svenske Prisindex (Åmark, sv. Finanstidning) og det engelske (Jevons-Sauerbech-Statist-Board of Trade), i to Diagrammer, der lidt upraktisk er trykt under hinanden med forskellig Inddeling af Abcisseaksen. Hermed dokumenteres, at »prisrörelsens allmänna riktning i de två länderna överensstämt — en iakttagelse, som tillhör konjunkturlärans grundläggande fakta«. Det burde ved Lov være forbudt at udhæve denne »grundlæggende kendsgerning«, uden at gøre opmærksom paa, at begge Indices er domineret af den internationale Handels Stabelvarer, hvis Priser naturligvis Verden over maa følges indenfor et snævert Spillerum.

Paa den anden Side gaar Forfatteren paa Listesko henover det afgørende Spørgsmaal: de forskellige Varers og Varegruppers forskellige Prisbevægelser, til Trods for at der f. Eks. havde været et fortrinligt Udgangspunkt i Tabellen S. 32, der viser Svensk Finanstidnings Index og dets Underafdelinger. Med Basis 1913—14 viser det sig, at Totalindicet i 1932 var 101, medens de enkelte Varegruppers Indextal varierede mellem 56 og 149.

Det er en beklagelig Kendsgerning, at der ogsaa indenfor Økonomernes Kreds raader nogen Konfusion m. H. t. Prisniveaubegrebet og m. H. t. forskellige principielle Spørgsmaal vedrørende Pristalsberegninger; men naar det gælder den rent praktiske Opgave, at følge Konjunkturforløbet ved Hjælp af den forhaandenværende Statistik, er der dog opsamlet en betydelig Erfaring, som maa kunne populariseres i mere oplysende Form, end det er lykkedes i det her omtalte Skrift.