K. J. Kristensen m. fl. Forfattere: »DET DANSKE LANDBRUG«. (Nyt socialt Bibliotek, Martins Forlag, København. 1933. 271 S.).

Udvalget for social Literatur har atter udgivet en Bog, som paa en populær, men dog videnskabelig Maade behandler et vigtigt Samfundsspørgsmaal, i dette Tilfælde endog et for Danmark saa centralt Problem som »Det danske Landbrug«. Det er jo ikke lidt at ville give en Analyse af dansk Landbrug. Man maa vel derfor ogsaa antage, at naar Bogen har flere Forfattere (med K. J. Kristensen som Redaktør) er det ud fra den Erkendelse, at en enkelt Person vanskeligt vilde have kunnet løse Opgaven. Man har herved opnaaet, at de Problemer, der belyses, virkelig behandles til Bunds, til Gengæld er det beklageligt, at man har undladt i en Prolog kort at trække Hovedlinjerne op, inden de enkelte Forfatteres Synspunkter anføres.

Saadan som Bogen fremtræder for Offentligheden, minder den derfor lidt
om et Hus, der er bygget op af udmærkede Mursten, men uden Mørtel.

Hvad angaar Dispositionen af Bogen, giver Magister Hans Jensen en Redegørelse over »De danske Landbolove i deres Forhold til Jordbesiddelsens Udvikling«. Derpaa belyser Dr. Mads Iversen dansk Landbrug i Tal, Forstander Bredkjær skriver om Landbrugets Produktion, Dr. polit. Jørgen Pedersen om Pris- og Markedsforhold og Professor O. H. Larsen om Landbrugets Driftsudbytte. Til Slut omtaler Kontorchef K. J. Kristensen Landbrugets Skatter og Landejendommenes Værdi og Landbrugets Gæld.

Et gennemgaaende Træk i alle Afsnittene er, at de er »up to date«, hvilket
maa siges at være overmaade værdifuldt.

Plans Jensen siger paa S. 14, at »De hidtidige historiske Skildringer maa give det Indtryk, at det absolut vigtigste Problem og Slutpunkt i den langstrakte politiske Kamp om Landboreformerne angik selve Stavnsbaandsløsningen«. Han mener ikke, at dette Synspunkt er rigtigt, men understreger kraftigt, at »Det for Forholdenes Udvikling i Danmark mest afgørende laa ikke i Bondestandens personlige Frigørelse, men i Spørgsmaalet om det fremtidige Forhold mellem Bondestanden og Jordbesiddelsen«. Derfor maa hans Konklusion ogsaa blive den, jfr. Side 24, at »Socialpolitiske Synspunkter, ikke samfundsøkonomiske, har været de bestemmende for Reformlovenes Udformning. Man befæstede Bondestandens og Bondebedriftens Stilling saa stærkt — — — fordi man ansaa det for nødvendigt at værne om Bønderne som den svagere Part i Forholdet til Godsejeren og overfor den mere kapitalstærke

Jeg kan ikke undlade i denne Sammenhæng at føre Linjen op til Nutiden og citere, hvad Kontorchef K. J. Kristensen siger paa S. 260: »Den moderne Realkredit, der søger Sikkerhed for sine faste Renter i Ejendommens Forrentningsevneog i Virkeligheden betyder, at Ejendomsretten til denne overføresog koncentreres i den upersonlige Kapitalmagts Haand, rummer en

Fare for disse sociale Goder (nemlig den jævne Ejendomsfordeling, de rimeligeEjendomspriser, gode Lønforhold og Levevilkaar), idet den forer StorgrundbesiddelscnsModsætningsforhold mellem Rentenyder og Jordbruger ind i og bag ved den jævne Ejendomsbesiddelse«.

Det forekommer mig, at der er begaaet en Fejl ved, at man ikke har sammenarbejdet
de to gode Afsnit af henholdsvis Mads Iversen og N. Brcdkjær,
Problemerne griber nemlig naturligt ind i hinanden.

Jørgen Pedersens Behandling af Landbrugets Pris- og Markedsforhold maa siges at være Bogens allervægtigste Afsnit. Jeg skal blot henvise til hans udmærkede Afsnit om Rusland og hans Betragtninger over Federal Farm Boards Politik eller Mangel paa Politik i 1929—30.

I K. J. Kristensens Redegørelse har jeg allerede berørt hans Betragtninger over Modsætningsforholdet mellem Rentenyder og Jordbruger. En naturlig Konsekvens af dette Synspunkt bliver, at han gør sig til Talsmand for, at en vis Del af Pantegælden skal bevæge sig med Konjunkturerne i Overensstemmelse med det Overskud, Ejendommen ved normal Drift har afkastet udover Løn og Rente af Driftsmidlerne.