J. H. Richardson, M. A., Ph. D.: INDUSTRIAL RELATIONS IN GREAT BRITAIN. (Studies and Reports, Serie A Nr. 36. Geneva 1933. — 272 Sider).

Over for den under og efter Krigen stærke Vækst i Arbejdernes og Arbejdsgivernes Organisationer og over for Krigs- og Efterkrigstidens mange økonomiske Forandringer (Omlægning af mange Industrier, Inflation, Deflation, varierende Vekselkurser o. s. v. o. s. v.) viste de fra før Krigen kendte Forhandlingsmetoder i Tilfælde af Arbejdsstridigheder sig at være forældede. Vi fik af disse Grunde i Efterkrigsaarene mange hidtil ukendte store og omfattende Striker og Lock-outer, der var lige kostbare for saavel Arbejderne som Arbejdsgiverne. Det var derfor ikkke underligt, at man søgte efter nye Metoder til Bilæggelse af Arbejdstvistigheder. Man maa derfor imødese Arbejdsbureauets nye Serie Publikationer om Forholdet mellem Arbejdsgivere og Arbejdere i forskellige Lande med stor Interesse. Serien er paabegyndt med ovenstaaende Bog af J. H. Richardson, Professor i »Industrial Relations« ved Universitetet i Leeds.

Efter en kort Skildring af de økonomiske Forhold i England efter Krigen
og efter en Omtale af de vigtigste Sociallove, disses Udvikling og Udbredelse,

gaar R. over til en Omtale af Fagforeningsbevægelsens og ArbejdsgiverorganisationernesUdvikling, Struktur og Politik. Han omtaler, hvorledes Dannelsenaf Fagforeninger ofte har været den direkte Aarsag til Dannelsen af Arbejdsgiverorganisationer indenfor samme Fag, og hvorledes Centraliseringeni Landsforeninger af disse sidste delvis maa ses som et direkte Resultat af Krigs- og Efterkrigstidens mange Statsindgreb og Sociallove. Selvom ArbejdsgiverorganisationernesHistorie og Betydning væsentlig kun behandles i Relation til Fagforeningerne, saaledes at de mange Aftaler mellem Medlemmerneom f. Eks. fair Konkurrence, Prisaftaler o. s. v. ikke omtales, saa er det dog interessant ogsaa engang at faa Arbejdsgiverorganisationernes Betydning,Omfang og Udvikling belyst fra et økonomisk Synspunkt; medens man ofte ser Fagforeningernes Historie og Politik omtalt i Systemværker og Lærebøger, saa mangler man i høj Grad en Beskrivelse og Vurdering af Arbejdsgivernes Organisationer og disses Betydning for forskellige Spørgsmaal,som f. Eks. Industriens Trustrificering, der muligvis for en stor Del er foregaaet gennem disse.

De mange forskellige Forhandlings- og Forligsmetoder i Tilfælde af Arbejdstvistigheder, der ad Frivillighedens Vej har udviklet sig i de forskellige Industrier, gøres nu til Genstand for nærmere Omtale i Forbindelse med Statens Voldgifts- og Mæglingsinstitution og Regulering af Minimumslønsatser i forskellige Industrier. R. kommer dernæst ind paa en Omtale af de Metoder, der især de sidste Aar er bragt i Anvendelse for at opretholde et godt Forhold mellem Ledelsen og Arbejderen, saaledes Forhandlinger i Bedriftsraad, Oplæring af Arbejderne til Deltagelse i Ledelsen, saa de forstaar Foretagendets Økonomi og derfor ikke gør uigennemførlige Krav gældende, forskellige Velfærdsforanstaltninger og flere forskellige Former for Arbejdernes Deltagelse i Ledelsen. Selv om Udviklingen i denne Retning ikke er naaet langt endnu, saa tilskriver Forfatteren dog Arbejdernes permanente Deltagelse i Ledelsen en meget stor Betydning fremfor deres blotte lejlighedsvise Deltagelse. R. indrømmer, at man mange Steder har set daarlige Resultater, men gør samtidig opmærksom paa det interessante Forhold, at den stærke Depression 1930—31 var karakteriseret ved langt færre Arbejdskonflikter end det, der ellers plejer at karakterisere en Depression. R. tilskriver Udbredelsen af de nye Metoder deres store Andel i dette Forhold.

Interessant er ogsaa Omtalen af en i 1930 nedsat økonomisk raadgivende
Institution, der er gjort permanent, og hvis Medlemmer væsentlig
er uddannede Økonomer.

I Undersøgelsen er Opmærksomheden især rettet mod de nuværende Forhold;
men Udviklingstendensen belyses dog ogsaa ved en Sammenligning med
Forholdene før Krigen.

For enhver Fagforeningsleder og Arbejdsgiver maa Arbejdsbureauets nye
Serie være af speciel Interesse. T n T 7 „ .