Ewald Bosse: RETTEN TIL ARBEJDE. Fabritius & Sønners Forlag, Oslo 1933 (154 S.).

Der er tre Spørgsmaal, man i en Fremstilling af Retten til Arbejde med god Grund kunde vente vilde indtage en Ilovedplads i Behandlingen. Forst Spørgsmaalet Historie i den økonomiske og filosofiske Litteratur: Kravets Oprindelse, Udvikling og Forandring, dernæst dets Historie i de forskellige kendte Samfunds økonomiske Liv og endelig Spørgsmaalet Teori, d. v. s. en Undersøgelse af de Forudsætninger af økonomisk, politisk eller anden Art, hvorunder Kravet kan tænkes realiseret. I et moderne arbejdsdelt Samfund falder dette sidste i det store og hele sammen med Spørgsmaalet om Mulighederne for en effektiv forebyggende Arbejdsløshedspolitik.

Men disse tre centrale Spørgsmaal faar kun en ganske overfladisk Behandling i Fremstillingen. Af dogmehistoriske Forhold anføres blot enkelte Data, de faktiske Forhold berøres kun i tre Lande, og Behandlingen af Arbejdsløshedsspørgsmaalet er ret tyndbenet. Dette gælder baade i det negative, saaledcs f. Eks. Kritiken af den klassiske Kompensationsteori (S. 47) og af Marx (S. 47), og i det positive, hvor der egentlig ikke siges andet end, »at Arbejdsløsheden maa tilskrives den kapitalistiske Driftsmaade«, hvilket vel nok i det store og hele er rigtigt, men jo ikke siger saa farlig meget.

I Afsnittet om Begrundelsen for Retten til Arbejde er intet anført om dette Spørgsmaal, thi baade den »økonomisk-juridiske« Begrundelse, der bygger paa den Betragtning, at Arbejdsgiveren »i det mindste maa have Pligten til at sørge for, at de Redskaber, som frembringer den Merværdi, som tilfalder ham i Kraft af den af Retsordenen beskyttede Ejendomsret til Produktionsmidlerne, ogsaa holdes vedlige«, eller den »sociologiske« Begrundelse, hvorefter Retten opfattes som et Korrelat til de Rettigheder, som tilfalder de Samfundsindivider, der er i Besiddelse af Ejendom, motiverer blot en Ret til Understøttelse og næppe noget videre.

Det paastaas uden nærmere Motivering, at Retten til Arbejde staar i Relation til Arbejderens Forhold til Arbejdsresultatet; Forfatteren citerer i denne Forbindelse § 950 i den tyske B. G. 8., hvori det hedder, at den, der fremstiller en ny Ting, bliver Ejer af denne, saafremt ikke Værdien af Forarbejdelsen er væsentlig ringere end Stofffets Værdi, og paastaar, at denne Bestemmelse maa opfattes som et Propagandanummer; men dette maa uden Tvivl skyldes en Misi'orstaaelse. Forfatteren overser, at Bestemmelsen meget godt kan passe under de bestaaende Forhold, hvor det er Arbejdsgiveren, der bliver Ejer af Produktet, naar man blot erindrer, at der i disse Tilfælde er indgaaet en Kontrakt imellem Parterne, der medfører dette Resultat.

I Undersøgelsen over, hvilket Udslag Retten til Arbejde har givet sig i Englands og Tysklands Jura og økonomiske Liv, spiller Spørgsmaalet om Landenes Arbejdsløshedsforsikring og Arbejdsløshedsunderstøttelsespolitik for stor en Rolle i Betragtning af, at disse Spørgsmaal i og for sig ikke har noget med Retten til Arbejde at gøre, hvilket ogsaa Forfatteren indrømmer ved at begynde sit Værk med en Understregning af, at Retten til Arbejde maa udskilles fra Retten til Understøttelse. Det eneste Udslag, Retten til Arbejde har givet sig i Tyskland og England, er et Par tyske Lovbestemmelserfra Januar og Februar 1919, der gav tidligere Krigsdeltagere en vis Ret til Arbejde. Derimod har Rusland i Princippet anerkendt denne Ret. Men hvorledes stiller Forholdet sig i de andre Samfund, som man kender

og som i sin Struktur adskiller sig fra det kapitalistiske? Hvorfor fylde en Trediedel af Værket med kendte og Spørgsmaalet tildels uvedkommende Forholdi de tre nævnte Lande, men lade alle de andre kendte Samfundssystemer ligge, f. Eks. Oldtidens og Middelalderens, de nordamerikanske Nybyggersamfund,kommunistiske Eksperimentalsamfund, Munkesamfund o.sv. 0.5.v.? Ved Behandling heraf kunde generelle Regler være uddraget som Grundlag for en Lære om, hvilke forskellige Forudsætninger, der maa eksistere, for at Retten til Arbejde kan bringes ud i Livet, kort og godt Teorien om Retten til Arbejde kunde være opstillet.

Dette Spørgsmaal berøres kun ganske løseligt, naar det tilsidst paavises, at Retten til Arbejde ikke kan realiseres indenfor det nuværende Samfunds Rammer. Men kan det realiseres i et socialistisk Samfund, i et kommunistisk eller fascistisk Samfund, eller i de andre økonomiske Samfund, der kan tænkes, eller som har eksisteret?

Nu og da træffer man i Bogen paa kloge og belærende Enkeltbetragtninger, men som Helhed er den et alt for letskrevet Causeri over Emnet til at være af Betydning for dem, der virkelig vil beskæftige sig med Retten til Arbejde, en »Ret«, der — som Forfatteren siger — udspringer af Følelser, som har fundet Udtryk i den bedste Filosofi og den bedste Litteratur, vi har.