Ernst Wigforss: DEN EKONOMISKA KRISEN, Stockholm 1931. 125 S.

Den overordentlige store Interesse for økonomiske Spørgsmaal, som med
Verdenskrisen har bredt sig i alle Befolkningslag har fremkaldt en omfangsrig
Litteratur af populære Smaaskrifter — ikke mindst i Sverige.

I første Hefte af en Serie under Fællestitlen Ekonomi och Politik, udsendt af Tidens Forlag, behandler Ernst Wigfors i ganske korte Afsnit en hel Række af de Spørgsmaal, der drøftes i Tilknytning til Verdenskrisen: Betalingsbalanceog Guldmyntfod, Prisniveau og Vekselkurser, Opsparing og Kapitaldannelse,høj

dannelse,højRente og Lønnedsættelse, Overproduktion, Købekraft o. s. v.
o. s. v.

Fremstillingen er omtrent, som man vil vente den af en velbegavet ung Mand med økonomisk Uddannelse, som faar den Opgave at belyse alle Øjeblikkets økonomiske Problemer i en Form, der er tilgængelig for enhver Skoledreng, og paa 125 meget smaa Bogsider.

Aabenbart kan det kun blive til en summarisk og overfladisk Gengivelse af de kendte Synspunkter. Spørgsmaalet er, om den formaar at orientere den ganske forudsætningsløse Læser og give et Indtryk af økonomisk Tankegang. Han staar i Fare for at drukne i Problemernes Mangfoldighed. Folkepædagogisk har en mere udførlig Behandling af et begrænset Emne sikkert større Værdi.

Fremstillingen er dog flere Steder vellykket. En lille belærende Historie
fortjener at gengives. Den anføres S. 85 i Forbindelse med nogle Betragtninger
over Centralbankernes velopbevarede Guldmængder.

Paa en lille Sydhavsø, Uap, i Carolinerne bestaar Værdimaaleren og Værdiopbevaringsmidlet af nogle store Sten, hvoraf nogle er saa store, at de ikke kan flyttes. Øens største Formue bestaar af en kæmpemæssig Sten, som ingen nulevende — heller ikke dens Ejer, har set. Den er nemlig for Generationer tilbage faldet overbord fra en Tømmerflaade og hviler trygt paa Havets Bund.

Nu hændte det engang, at Befolkningen forsømte at vedligeholde Vejvæsnet. De tyske Myndigheder paalagde dem svære Bøder; men da Stenpengene var for tunge til at kunne transporteres bort, opstod der et Problem med Inddrivningen. Imidlertid fandt en opvakt Embedsmand paa at male nogle sorte Kors paa et passende Antal Sten som Tegn paa, at de nu var overgaaet til Myndighederne. Denne drastiske Foranstaltning virkede omgaaende. Arbejdet kom straks i Gang, og snart var Vejene som italienske Autostrada'er. Saa lod Embedsmændene de sorte Kors fjerne og den lykkelige Øbefolkning kunde igen vælte sig i sine Rigdomme.