A. Rye Clausen: BIDRAG TIL EN RATIONEL BESTEMMELSE AF TIDSPUNKTET FOR FORNYELSEN ELLER ÆNDRINGEN AF ET PRODUCERENDE ANLÆG. Ingeniørvidenskabelige Skrifter B. Nr. 7. (I Kommission hos G. E. C. Gad. 34 Sider. Pris K. 1,50).

Der er det rigtige i Kravet om Teknokrati, at Ingeniører ved Løsning af økonomiske Problemer møder med en meget værdifuld Forudsætning, nemlig Skoling i eksakt Tænkning og Kendskab til det matematiske Formelapparat, som man paa Forhaand maatte vente, var en Styrke for den, der giver sig i Lag med nationaløkonomiske Opgaver. Ser vi blot paa Forholdene herhjemme, maa vi imidlertid konstatere, at der ingenlunde er noget intimt Samarbejde mellem Økonomer og Ingeniører. Fejlen ligger sikkert i nogen Grad hos Økonomerne, idet vi savner tilstrækkeligt Kendskab til Matematikken — et Savn, som formentligt bliver afhjulpet, naar den kgl. Anordnings Løfte om Matematikundervisningen engang bliver indfriet — men det bør ikke skjules, at adskillige Ingeniører ved Behandling af økonomiske Emner paa Forhaand afskærer sig fra at blive forstaaet af Økonomer ved at overlæsse deres Fremstilling med matematiske Formler. Anmelderen er saaledes ikke bange for at tilstaa, at han netop af denne Grund ikke turde binde an med en udførlig Afhandling om »Afskrivning paa tekniske Anlæg«, som Prof. P. O. Pedersen i 1929 offentliggjorde i »Polyteknisk Tidsskrift«.

Den foreliggende Afhandling af Ingeniør Rye-Clausen er derimod mere læselig for dem, der har almindelige matematiske Forudsætninger. Forfatterens Udgangspunkt er Paastanden om, at Afskrivningen af Anlæg for en stadig fortsat Virksomhed maa være tilendebragt paa det Tidspunkt, da det koster lige saa meget at fortsætte med Brugen af det gamle Anlæg, som at forny det eller afløse det med et billigere producerende Anlæg. Ved endvidere at paastaa, at Produktionsudgifterne vil stige med Anlæggets Alder (paa Grund af forøgede Reparationer og mindre Nyttevirkning), kan opstilles Formler, som giver det søgte Tidspunkt. Herved har forskellige Forhold Betydning, saasom det gamle Anlægs Værdi i Kassationsøjeblikket og Rentefodens Størrelse; endvidere kan det nye Anlæg have en fra det gamle forskellig Anlægskapital og »Aldersudgiftskurve«, ligesom der er en Sammenhæng mellem Aarsproduktionen og Udgifterne.

Foruden den matematiske Løsning af disse Opgaver har Forfatteren ved
en Del Taleksempler lettet Forstaaelsen for den almindelige Læser.

Ligesaa betydningsfuldt det imidlertid er at kende den eksakte Løsning af

Problemerne, naar den økonomiske Udvikling gaar efter de opstillede Forudsætninger,ligesaa vigtigt er det at bemærke sig Forfatterens Udtalelse om, at »jo længere Afskrivningsperioden findes ved den anvendte Fremgangsmaade,desto mere usikker bliver naturligvis denne som enhver Forudberegning,og som Følge heraf vil Fremgangsmaaden være bedst egnet for Anlæg med en ikke for lang Afskrivningsperiode«.