Sven Røgind: DIE MONOPOLBETRIEBE AUF DEM GEBIET DER SPIRITUSINDUSTRIE. (Walter de Gruyter & Co., Berlin und Leipzig. 1932. 88 S.).

Paa Foranledning af Ligue Internationale des Adversaires de la Prohibition har Lektor Røgind udarbejdet en Redegørelse for Monopoldannelsen indenfor Spiritusindustrien i moderne Tid »for at undersøge, hvilke Resultater de vigtigste Monopoldannelser — — — kan fremvise i nationaløkonomisk, finansiel og social Henseende«.

Forfatteren paaviser i et Par indledende — noget kortfattede — Afsnit de Motiver, der i forskellige Lande har ført til Monopoldannelsen, hvoriblandt de finansielle Hensyn og Ønsket om at unddrage Produktionen og Fordelingen af spirituøse Drikke fra privatøkonomiske Interesser har spillet langt den største Rolle og har virket Haand i Haand. Han fremhæver, hvorledes selve den Omstændighed, at Varen beskattes og kontrolleres, i flere Tilfælde har ført til Monopoldannelse indenfor Fremstillingsvirksomhederne paa Virksomhedernes eget Initiativ (for at fordele den formindskede Drikkespiritusproduktion rationelt, aftale Prispolitik m. H. t. Forholdet mellem Priserne paa Drikkespiritus og teknisk Sprit o. s. v.) og hvorledes en forudgaaende Beskatning ogsaa overfor de øvrige Brancher letter det offentlige Monopols Indførelse og rationelle Organisation.

Bogens Hovedindhold ligger i Fremstillingen af det tyske og det svenske Monopolsystem, den historiske Udvikling og den nuværende Organisationog Virksomhed. Denne Redegørelse er udtømmende og instruktiv. Interessant er Beskrivelsen af de forskellige til Virksomhedernes Drift hørendeForhold, Produktion, Raastoffordeling, Salgspriser o. 1. Navnlig for Tysklands Vedkommende gives der gode Oplysninger om Prisbevægelsen for de forskellige Arter af Sprit (bl. a. til Drikkebrug, til Motorbrug, i denatureretStand,

retStand,til Eksport). Paa Prispolitiken i Tyskland har de agrar-politiske Hensyn forovrigt haft en Del Indflydelse. For Monopolsystemerne i Caslisle, Polen, Litauen og Estland gøres der kort Rede, og i et Anhang meddeles den nye Ordning i Finland.

I et afsluttende Kapitel hævder Forfatteren den Opfattelse, at Statsmonopolet i Henseende til billig og rationel Drift godt i vor Tid kan taale Sammenligning med private Monopoler af tilsvarende Art, naar blot den politiske Indflydelse holdes borte fra de daglige Dispositioner. Man savner dog i Diskussionen om de forskellige Formers driftsokonomiske Effektivitet et Erfaringsmateriale. Et saadant maa vel snart kunne skaffes tilveje, eventuelt suppleret med Erfaringer fra andre Erhvervsomraader, hvor offentlig og privat Drift konkurrerer. Dette — saare vigtige — Spørgsmaal er jo i nogen Grad et alment Spørgsmaal. Vilde det ikke ud fra det nævnte Standpunkt have været naturligt at give Oplysninger om det danske System, som jo netop i saa Henseende er noget særpræget og som slet ikke omtales i Bogen? Jens Toftegaard.