H. D. Dickinson: INSTITUTIONAL REVENUE. (Williams & Morgate Ltd., London. 1932. 264 Sider).

Allerede før Marshall i Ny-Klassicismen havde formaaet at samarbejde Klassikernes abstrakte Omkostningsanalyse med de østrigske subjektive Værditeoretikeres lige saa abstrakte Analyse af Efterspørgslen, havde der rejst sig en Reaktion mod hele denne abstrakte Formulering af Nationaløkonomien. Med Udgangspunkt i Fremhævelsen af de økonomiske Loves stærkt tids- og stedsbundne Karakter søgte den historiske Skole (Schmoller) dels at korrigere, dels at verificere den teoretiske Nationaløkonomis abstrakte Resultater ved at søge til de tyske Arkiver. Reaktionen fik delvis en anden Form, da det statistiske Materiales Omfang og Paalidelighed tiltog. Den »statistiske« Skole, som den især har udviklet sig i U. S. A i de sidste 10—15 Aar, kastede sig over en eksakt statistisk Forskning af vor Tids Tilstande og Begivenheder. Som ordnende Princip for det efterhaanden ganske uoverskuelige Talmateriale fortsatte denne Skole med den analytiske Metode, cfr. især de moderne Grænsenytteteoretikere, der i Modsætning til de ældre ad statistisk Vej søger at verificere de teoretiske Resultater (Frisch). At man under Forsøget paa en saadan Verificering før eller senere maatte ty til de Resultater, den økonomiske historiske Skole var kommet til, synes naturligt. Det er et saadant Forsøg — at samarbejde den analytiske Metodes Resultater med de historiske Økonomers Erkendelse af de sociale »Institutioners« store Betydning for den økonomiske Teori — at Dickinson ikke uden Hel har gjort i sin Bog »-Institutional Revenue«.

D. begrunder selv en saadan Samarbejdnings Betydning med, at hverken den analytiske Skoles Deling af Indkomsterne i Kapitalrente, Profit, Jordrente og Arbejdsløn eller den historiske Skoles Beskrivelse af de sociale »Institutioners« Betydning for Fordelingen, giver et fuldt tilfredsstillende Svar paa Fordelingsspørgsmaalet.

Anvendende den analytiske Metode paa det historiske Materiale beskriver
D. Formerne, Udviklingen og Betydningen af de mest forskelligartede sociale

»Institutioner« (5: »a norm oi social behaviour« eller(og) »an organisation in which this norm is embodied, or which preserve and maintains it«). Her at komme nærmere ind paa de enkelte »Institutioner« er umuligt. Jeg nævner blot enkelte af dem, der bliver behandlede: Økonomiske og politiske Sammenslutninger,Familien, dennes forskellige Former under Udviklingen og disses Betydning, — Religionens tidligere store, nu stærkt aftagende Betydning.— Ejendomsrettens Former og Udvikling. — Klassernes, Kastens og Stændernes Udvikling i Relation til Tanke og Handlefrihedens Udvikling og forskellige Former. — Kontraktens Former og disses Betydning. — Herefter følger to Afsnit, et om Værdibegrebet og et om den funktionelle Fordeling under Forudsætning af fuldstændig Bevægelighed. Han anlægger her Grænseproduktivitetssynspunktet.I næste Afsnit, som han kalder den personelle Fordeling,forbinder han nu den historiske Skoles Resultater med dem Grænseproduktivitetsteoretikerneer kommet til. Hans Hovedsynspunkt er det, at Faktorerne ikke er fuldt bevægelige, men undergivet en Mængde sociale Restriktioner,og at de af denne Grund ikke faar den Aflønning, man skulde vente sig efter Grænseproduktivitetslæren. Opgaven bestaar derfor i at undersøgedisse sociale Restriktioners Former og vekslende Betydning for ProduktonsfaktorernesAflønning. Ved »Institutional Revenue« forstaar D. den Aflønning,der kan tilregnes disse sociale Restriktioner. Dette er Bogens Hovedasfnitog viser til fulde Nødvendigheden og Værdien af at sammenarbejdede to nævnte Skolers Resultater. Lauqe R. Kallestrup.