HANS BJARNE: Bogholderi i Teori og Praksis. G. E. C. Gads Forlag. København 1921. (208 Sider).

I den foreliggende Bog har Kontorchef i Finansministeriet Hans Bjarne givet en længe savnet Fremstilling af Bogholderiets Teori og Praksis. Dansk Literatur vedrørende Bogføring og Regnskabsaflæggelse foreligger i det hele taget kun sparsomt, og navnlig om de senere Åars Literatur gælder det, at den har lagt Hovedvægten paa rent regnskabstekniske Øvelser som Grundlag for den praktiske Tilegnelse af Kendskabet til Bogføring. I Modsætning hertil har Forf. i nærværende Bog givet en sammenhængende teoretisk Fremstilling af de vigtigste Forhold vedrørende almindelig Regnskabsføring og Regnskabsaflæggelse. Fremstillingen er helt igennem illustreret ved Eksempler, der er omhyggeligt gennemarbejdede og forklarede. Bogen er herved paa een Gang bleven en værdifuld Vejledning for dem, der ønsker at tilegne sig det teoretiske Grundlag for Kendskabet til Bogholderi, og en instruktiv Lærebog, der formentlig i stort Omfang vil finde Anvendelse ved den Undervisning i Bogholderi, som nu gives ved en Række Undervisningsanstalter. Til Opgavens heldige Løsning i begge Henseender har det bidraget, at Forf.s Indsigt i det behandlede Emne grunder sig saavel paa praktisk Virksomhed som paa Lærervirksomhed i Forbindelse med teoretisk Studium, og Bogens Brugbarhed forøges ved den naturlige og jævne Fremstillingsform, som er anvendt.

Bogens Tyngdepunkt danner naturligvis Afsnittet om Bogholderilære, hvori der gøres udførligt Rede for henholdsvis den saakaldte primitive Regnskabsaflæggelse, det enkelte Bogholderi og det dobbelte Bogholderi, herunder ogsaa Overgangsformerne mellem de forskellige Systemer. Under det dobbelte Bogholderi finder man foruden fortrinlige Afsnit om Kontolæren og om Regnskabsafslutning bl. a. ogsaa en Fremstilling af de forskellige Metoder, hvorefter dette System føres (italiensk, tysk, fransk, amerikansk Metode o. s. v.).

I Bogens Indlednings- og Slutningsafsnit er der derhos redegjort for en Række Forhold, som vedrører. Bogføringens Betydning dels for Forretningsverdenen i snævrere Forstand, dels for Samfundsøkonomien som Helhed. Hertil hører Afsnittet om Lovgivningsreglerne vedrørende Regnskabsvæsen, hvorunder det gøres gældende, at de i Bogføringsloven af 1912 stillede Krav almindeligvis ikke vil kunne opfyldes, medmindre vedkommende Forretnings Regnskab er anlagt og ført efter Reglerne for dobbelt Bogholderi; endvidere Afsnit om Afskrivninger, om Reserver samt et Afsnit om regnskabskritiske Undersøgelser, hvori der gøres en Række værdifulde Bemærkninger til Vejledning ved dyberegaaende Undersøgelser over en Virksomheds sande økonomiske Stilling paa Grundlag af et aflagt Regnskab. Ved Omtalen af Bogføringsloven burde det være fremhævet udtrykkeligt, at den ikke omfatter Landbrugsvirksomheder, og det havde været naturligt i denne Forbindelse at gøre nogle Bemærkninger om Landbrugets særlige Stilling i Spørgsmaalet om Regnskabsføring.

Til Bogen er knj'ttet et Afsnit, indeholdende Eksemplertil Øvelser, dels af regnskabsteknisk, dels af regnskabskritiskArt, og et Sagregister afslutter Bogen. Derimod savnes en Literaturfortegnelse, indeholdende i hvert Fald den nyere Literatur af dansk og udenlandsk Oprindelse. For mange Læsere, der ønsker at anstille videregaaende

Studier paa specielle Omraader, vilde en saadan Fortegnelse
have været af stor Værdi.

Mere tvivlsomt kan det maaske være, om Bogen burde have indeholdt et Afsnit om de Former, hvorunder de offentlige Finansers Regnskaber (for Stat og Kommuner) aflægges. Meget synes dog at tale for at medtage dette Emne i en Bog som den foreliggende, ikke blot de store Beløb, disse Regnskaber omfatter, men ogsaa Hensynet til, at Kendskabet til deres Form og Indhold er meget mangelfuldt. At de af Staten og de allerfleste Kommuner anvendte Former for Regnskabsaflæggelse og Statusopgørelse ikke opfylder de Krav, som Bogføringsloven stiller til Forretningsverdenen, er formentlig ikke almindelig kendt. De Betragtninger, der kan gøres gældende paa dette Omraade, er forøvrigt saa mangeartede, at man gerne havde ønsket Forfatterens sagkyndige Vejledning. Christian Olsen.