Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 30 (1922)

J. B. HJORT: Norsk Boligpolitik. Kristiania 1922. 132 Sider.

C. V. Bramsnæs.

Side 379

Forfatteren, der er Sekretær i Norges Byforbund, har i
norsk Kommunalt Tidsskrift skrevet en Række Artikler om
Boligspørgsmaal og har nu samlet disse i en Bog.

Bogens Undertitel: „en teoretisk Udredning", kan maaske synes lidt pretentiøs, men det skal indrømmes, at Forfatteren gør sig ærlig Anstrengelse for at belyse Boligspørgsmaalets forskellige Sider ud fra Synspunkter, der gaar dybere end sædvanlig i mange af Nutidens Boligspørgsmaals-Afhandlinger. Saaledes slaar Forfatteren straks fast, at en Løsning af Boligsagen ikke opnaas alene ved at raade Bod paa den øjeblikkelige Kvantitetsmangel, men at det i endnu højere Grad gælder at raade Bod paa den Kvalitetsmangel, som præger vor Tids Boligforhold. Forfatteren kritiserer, at de norske Boligkomiteer i for høj Grad har begrænset deres Arbejde til Forslag angaaende den akute Boligmangel.

Spørgsmaalet om, hvorledes Fremtidens Boligbyggeri skal organiseres, besvarer Forfatteren derhen, at man sandsynligvis ikke i Fremtiden kan regne med det private Spekulationsinitiativ som Grundlag for en Befolknings Forsyning med Boliger, men han mener, at det alligevel er det private Initiativ, som maa være det bærende, nemlig „Egne-Hjems-Initiativet". Forfatteren har Ret i, at der herved kan skabes langt bedre og sundere Boligforhold for Befolkningen, og han fremhæver Betydningenaf, at der hos Arbejderklassen kan fremelskes en

Side 380

nyttig Opsparings-Tendens gennem Udsigten til at kunne anvendeOpsparingen
til Erhvervelse af eget Hjem.

Forfatterens Hjerte er saaledes helt og holdent hos „Egne- Hjems-Bevægelsen", men han er klar over, at det Offentliges Hjælp er nødvendig med Hensyn til at forberede og fremhjælpe denne Byggevirksomhed. Hans Forslag med Hensyn til Financiering af Byggevirksomheden tager specielt Sigte paa norske Forhold og skal derfor ikke omtales nærmere. Han hævder, at det er Kommunernes Pligt at sørge for, at der til enhver Tid findes tilstrækkelig Byggegrund, vel forberedt til Bebyggelse med Hensyn til Kommunikationsmidler, Vej- og Vandanlæg o. s. v. Kommunerne bør opkøbe de Grundarealer, der bliver Tale om, og for Byernes Vedkommende mener Forfatteren, at der ikke bør være Tale om Afhændelse af Byggegrunde, men kun om langvarige Fæsteoverdragelser. Paa Landet derimod skal Byggegrundene sælges til Husenes Ejere, dog med lempelige Kreditforhold. For at gøre Byggevirksomheden saa økonomisk som mulig, bør det offentlige endvidere interessere sig for Bestræbelser i Retning af teknisk Standardisering og Typisering af Husbyggeriet. Derimod bør man fremtidig søge at komme bort fra den direkte økonomiske Støtte til Byggevirksomhed gennem Rentelettelser og Nedskrivningsbidrag.

I Norge har Boligsagen haft sin „Agitationsperiode" — siger Forfatteren. Nu gælder det, at den faar sin „Organisationsperiode". Bogen giver Vidnesbyrd om, at der i Norge er god Vilje til at tage fat paa denne Opgave. I denne Henseende har Danmark sikkert meget at lære hos vort Broderland