H. G. WELLS: The salvaging of civilization. Cassel & Co., London & New York 1921.

Enhver, der har beundret den unge H. G. Wells, lært
af hans sociologiske Studier „anticipations", „mankind
in making", „new worlds for old", „a modern Utopia",

eller bedre har forstaaet den Retningslinje, hvori vor Tid bevæger sig, gennem det vidunderlige, fantastiske og dog paa realffctisk Grundlag opbyggede „the war of the worlds", „the time machine", „the sleeper awakes", „the food of the gods", „the war in the air", „the first men in the moon", „the world set free", eller lært det 19. Sekels engelske næringsdrivende Middelklasse at kende i al dens Snæverhed,aandelige Forkrøblethed, Idéløshed og Mangel paa Vision ud over Fordel og Fornøjelse, gennem de med Dickens Humør skrevne „Kipps" „Mr. Polly" „the wheels of chance", „Anna Veronica", „Tungo Bungay" o. s. v., vil skuffes over hans sidste Bog: den er i sit bedste en Gentagelseaf hans tidligere Idéer, i sit værste kedsommelig, doctrinær og fantastisk uden at være baaren af virkelig Indbildningskraft. Det Billede, han giver af en Verden, hvori Europas forenede Stater er realiseret, er uden overbevisendeEgenskab, og hans Afhandling om Opdragelse — bortset fra rigtige Bemærkninger om Undervisningsmateriellet— kun bekræftende hans Meddelelse om Manglernei hans egen Uddannelse. Jeg har ikke læst hans berømte i 100,000der udkomme „outlines of worlds history", og skal derfor ikke vove den Paastand, jeg allerede fremsattefor mig selv, da jeg læste hans Breve fra Sovjetrusland,at H. G. Wells har sagt, hvad han skal sige, og derfor for sin Berømmelses Skyld enten skal have et Embede, der kan beskæftige ham, eller en Have at dyrke, eller en Død at dø. Det er altid pinefuldt at se en stor Aands Formørkelse.Og dog er Wells endnu relativ ung. Naa det er maaske blot højtbetalt slet Journalistik, der genoptrykt som Bog skal dække en Skrædderregning.

Efter ovenstaaende er sat, har jeg læst „outlines"; for den, hvis Læsning er begrænset, vil „outlines" give rigelig Føde for Tanken; og alle vil beundre Forsøget paa at trække Linierne for Samfundets Udvikling, men jeg vil ikke raade nogen til uden videre at acceptere hverken det som

Fakta fremstillede, eller de ofte uhyrlige Domme Wells tilladersig. Det er f. Ex. meget moralsk at reducere Cæsar in absurdum, fordi han som ung elskede Vin og i^vinder, men alligevel...! Og Menneskehedens Historie er ikke en samlet Udvikling, det er mange Grene af Slægten, der hver har sin Udviklingslinie; hvor det ene Folk er i Stenalderen,har det andet naaet ind i Jernets Tid.