Økonomisk Frigørelse. Seksten Afhandlinger til Belysning af Henry Georges Samfundsreformer. Redigeret af Axel Fraenckel. København

I Bogens Forord skriver dens Redaktør, at Bogen gerne skulde fremtræde som en nogenlunde fyldestgørende Haandbog til Belysning af de Samfundsreformer, der er knyttet til Henry Georges Navn. Naar man ser Forfatterfortegnelsen, der omfatter en Række af de mest kendte danske georgeistiske Forfattere, skulde man have Grund til at vente, at dette Maal var naaet. Naar det alligevel ikke kan siges at være bleven Tilfældet, skyldes det utvivlsomt først og fremmest manglende Redaktion. Hvorledes skulde Værket forøvrigt kunde blive en Haandbog, naar der, som Redaktøren selv skriver, ikke er tilstræbt nogen fuldkommen

Hver Forfatter har taget sit specielle Emne op til Behandling eller har belyst Jordspørgsmaalet i al Almindelighed ud fra sin særlige Opfattelse. Bogen falder derved i to Dele, — dels en Række Specialafhandlinger og dels en Række Afhandlinger med mere almindelige Betragtninger angaaende Jordspørgsmaalet. Herved undgaas det ikke, at flere Ting omtales mere end et Sted, men hvad værre er, det undgaas heller ikke, at der er Sider af Spørgsmaalet, som enten ikke ibereres eller blot strejfes. Navnlig savnes der en Redegørelse for Skattefordelingen mellem Land og By under Jordværdiskatten i Sammenligning med Fordelingen under det bestaaende Skattesystem; en tilsvarende Redegørelse for Virkningen paa Landbrug af forskellig Størrelse vilde ogsaa have haft sin Interesse. Nu kunde Georgeisterne imod denne Anke indvende, at naar de anser det for retfærdigt at inddrage Jordværdien i de offentlige Klasser, har det for dem mindre Interesse at vide, hvordan en saadan Inddragen virker rent øjeblikkeligt paa de tilfældige Jordejere. Saa højt vurderes den absolutte Retfærdighed dog næppe udenfor ret snævre Kredse, og i hvert Fald vilde en Beregning som den nævnte have haft sin store Interesse for alle Ikke-Georgeister, for hvilke Bogen dog vel ogsaa er bestemt. Forøvrigt maatte vel alene det Forhold, at Besvarelsen af disse Spørgsmaal sikkert vil blive af stor Betydning for Jordskyldens Indførelse, naar Politikerne (mulig i en ikke fjern Fremtid) skal afgøre, om de bestaaende Skatter skal omlægges i Retning af en Jordværdiskat eller ej, være tilstrækkelig Grund til at tage dette Emne op til indgaaende Behandling. —

Flere af Bogens almindelige Afhandlinger synes ret svage. Blandt de betydeligste kan nævnes Villads ChristensensRedegørelse for „Fremskridt og Fattigdom". Forfetterenhar her paa 13 Sider klart lagt Grundideerne i dette Værk frem for Læseren. Ogsaa Anders Vedel: Krigen og Jordspørgsmaalet, og navnlig Sven Brisman: Georgeisme og Socialisme, er klare og interessante. Ikke

mindst sidstes Redegørelse for Georgeisternes Stilling overforde industrielle Monopoler er af Betydning, saa meget mere, som det er et Spørgsmaal, man ikke alt for hyppigt ser behandlet fra georgeistisk Side.

De Afsnit, der griber Interessen, er dog gennemgaaende de mere specielle. Her findes de to Afsnit, der vel nok er Bogens betydeligste, nemlig Folke: Byernes Boligproblemer og K. J. Kristensen: Jordvurdering. Ingeniør Folke giver først en kort Oversigt over Udviklingen af Boligforholdene i Byerne og skildrer udførligt Virkningen af de uheldige Boligforhold for Befolkningens Sundhed, Moral og Økonomi. Han fremhæver derefter Grundspekulationen som Hovedaarsagen til disse Misforhold, som han vil søge fjernet først og fremmest ved Indførelse af Grundværdibeskatning, men ogsaa ved kommunal Boligpolitik, Boligtilsyn, offentlig Boliganvisning m. v. Cand. polit. K- J. Kristensen fremhæver en god Jordvurdering som værende af fundamental Betydning ved en blot nogenlunde høj Beskatning af Jordværdien. Man finder her behandlet Spørgsmaalet om Fremgangsmaaden ved Vurdering og Beskatning af Grundforbedringer, Spørgsmaalet om den Betydning, det har ved Jordværdiskatten, at Jorden holdes i Kulturstand, Spørgsmaalet om man ved Jordværdiskattens, delvise Indførelse skal beskatte efter Brugsværdi eller efter Spekulationsværdi o. s. v.

Endnu er der Grund til at nævne P. Larsens Oversigt over Jordskyldreformen i Udlandet. Der gives her en tilsyneladende fuldstændig Oversigt over Stillingen i de forskellige Lande; dog fristes man til at spørge, hvorfor den tyske Rigsværdistigningsafgift af 1911 ikke er nævnt; selv om den bortfaldt for Rigets Vedkommende i 1913, har det dog sin Interesse at vide, at den har eksisteret.

Som Helhed maa det siges, at selv om Bogen ikke
er blevet den ønskede Haandbog, giver den i mange Afsnitudmærkede
Udblik over forskellige Sider af det økonomiskeLiv,

nomiskeLiv,og hvem der ønsker nærmere Oplysninger
om forskellige Sider af Jordspørgsmaalet vil her paa flere
Omraader finde den ønskede Vejledning.