BERNHARD HULDERMANN: Albert Ballin. 407 S. Verlag von G. Stalling. Oldenburg iO. 1922.

Denne Mand var maaske en af det moderne Tysklands største, sikkert dets mest tragiske Skikkelse. Fordi det, han han havde skabt og som han derfor kunde miste, var saa meget større end andres, griber hans Skæbne Sindet med særlig Magt. Og man læser derfor denne Bog, som hans Medarbejder og Eftermand, Generaldirektør Huldermann har viet hans Minde, med den største Betagethed, selv naar den bliver tør som en Generalforsamlingsberetning og ukunstnerisk som en literær Materialesamling. Thi dette er Æventyret om, hvorledes Verdens største Rederi blev til, ved een Mands Værk, skabt af intet gennem 30 Aar. Da Ballin i 1886 efter 10 Aars Virksomhed som Udvandreragentarbejdede sig ind i den gamle Hamburger-Amerikalime,havde denne 22 Ocean-Skibe paa ialt 60 500 t; i 1913

var Flaaden vokset til 172 Skibe med noget over 1 Mill. t. Om alt hvad der ligger derimellem beretter Huldermanns Bog: Om Ballin ude og hjemme, paa Inspektionsrejse, i evige Forhandlinger om Overenskomster og Sammenslutninger,stadig voksende i Anseelse og Magt og nydende Tillid hos Churchill og Grey og Witte i lige saa høj Grad som hos Kejser Wilhelm og Biilow. Gennem Huldermanns Meddelelser og gennem Ballins egne Dagbogsoptegnelser, Beretninger og Breve ruller det ene Billede efter det andet sig op i denne fredelige Krigsmands Færd gennem Verden. Han siger i et af Brevene fra Krigsaarene: Jeg gælder for at være anglophil, men i 30 Aar har jeg, hvis jeg tør betjenemig af denne dristige Lignelse, taget fra Englænderne den ene Skyttegrav efter den anden, og angrebet dem igen paany saasnart jeg formaaede det. Og dog var han ikke blot Ven med sine engelske Fagfæller, den fødte Formand ved alle Konferencer, men som nævnt med deres ledende Politikere. Ogsaa hans Forhold til og Samarbejde med 0. K. berøres (S. 141 ff.). H. N. Andersen omtales i berømmendeOrd og i et Par Breve fra Prinsesse Marie til Ballin glider hendes kloge og energiske Profil forbi LæserensBlik.

Alt dette er Beretningen om, hvordan Værket blev skabt. Men store Dele af Bogen handler desuden om Arbejdetpaa at skærme og værne det og Slutningen om dets Ødelæggelse, indtil hin 9. November, da Ballin følte at alt var forbi og selv søgte Døden. For ham var Forstaaelsen,Overenskomsten alt. Gang paa Gang søger han Forhandlingermed England om Flaadebyggeriet. Han spiller en afgørende Rolle som Formidler af de Haldane'ske Forhandlingeri 1912, han hævder under Krigen stadigt Nødvendighedenaf Fred med England, af Übaadskrigens Farlighedog Haabløshed. Han faar dels ikke Lov, har aabenbartheller ikke fuldt ud Mod til, naar de sjældne Lejlighederunder Krigen findes, at give Kejseren Kendskab til, hvor dybt bekymret for Tysklands Skæbne han trods alle

Sejre er. Sidste Gang han taler med Kejseren, den 5. September1918, følger Chefen for Civilkabinettet (v. Bergh) stadig med og forhindrer en Samtale paa Tomandshaand. „Da, wo ich zu freiheitlich wurde, griff Hr. v. Bergh geschicktein und erklärte mir, als der Kaiser gegangen war, man diirfe den Kaiser nicht zu pessimistisch machen". Det var den 5. September 1918!

Ballin maatte da med sit Arbejde og sit Liv bøde for, at han ikke havde formaaet at frigøre sig for de andres ønske om at hjælpe ham hinsides Havene med deres Krigsskibe og Krig. Sjældent er Militarismens Falskhed traadt mere udpræget frem end i denne Kamp mellem den fredelige Erobrer, der skabte Arbejde og taalelige Kaar for Hundredtusinder af sine Landsmænd, og den Hob magtbegærlige, der under Paaskud af at ville hjælpe bragte baade ham og deres Fædreland i Elendighed.

Og nu fortsættes Spillet. Efter den tyske Militarisme er fulgt den franske, mere barbarisk, mere snæversindet end den. Efter at have lagt Tyskland i Lænker, frygter den Dag og Nat, at dette Tyskland skal sprænge Lænkerne og tage Hævn. Derfor den økonomiske Politik, der tilsigter at sulte de 20^—30 Millioner Mennesker. Tyskland nu har mere end Frankrig, til Døde.

Venner af Frankrig burde skaffe denne Bog om Albert Ballin stor Udbredelse i deres Land; dens Moral er uovertruffen. Den viser, at taalelige Kaar paa denne Jord skaffes ved Flid og Samarbejde mellem Mennesker over alle Landegrænser, og at Ulykke og Død rammer dem, der tror at de kan komme højt ved at trampe andre ned.