Nationalekonomiska Studier, tillägnade Prof. Knut Wicksell. 12te Hefie af Ekonomisk Tidsskrift. 1921.

Prof. Wicksells 70aarige Fødselsdag har givet svenske
Økonomer Anledning til som Hyldest at udgive en Række Afhandlinger,
hvortil enkelte tyske Bidrag er knyttede.

L. v. Bortkiewicz har skrevet en ret formalistisk Opsatsover

satsoverForholdet mellem den subjektive og objektive Pristeori;hans Paavisning af den utvivlsomme Forbindelse mellem objektive og subjektive Elementer er ikke det sidste Ord, forsaavidthan ikke gaar bag om Produktionsomkostningerne til det tekniske Besvær ved at fremstille Tingene.

Af Carl Menger aftrykkes et posthumt Brev, hvori han siger: Naar jeg laaner 1000 Gylden, er det, jeg modtager, og hvorfor jeg er villig at give Rente „die Erwerbsgelegenheit", som giver Laantager Mulighed for at anskaffe de Kapitalgoder, der erhverves for de 1000 fl, eller rettere for at skaffe sig den Udnyttelse af disse Kapitalgoder, der igen er identisk med Nytteindholdet af de 1000 fl.

Ogsaa fra Bohm Bawerk foreligger der et efter dennes Død udgivet Brev til Wicksell, hvori B. B. vender sig mod Marshalls Venteteori, som han (o: B. B.) energisk hævder er noget ganske andet end Agioteorien. B. B. beskylder Marshall for „at pløje med Agioteoriens Heste for at høste til Fordel for Abstinensteorien".

De vigtigste Bidrag i Lykønskningsheftet er imidlertid givet
af svenske Økonomer:

L. Brismann hævder i sin Opsats, at 8 Timers Arbejdsdagen betyder en Mindskning og Fordyrelse af Produktionen (under Forudsætning af, at Daglønnen og Produktionstempoet er uforandret). I saa Fald gælder den almindelige Lov, at naar en af Produktionens Faktorer bliver dyrere, vil dels Dyrkningsgrænsen ogsaa industrielt blive indskrænket og den fordyrede Faktor (Arbejdet) blive substitueret af andre Faktorer. En dansk Forfatter, Ingeniør Jantzen har fremstillet Følgen for Arbejderne saaledes: da større Løn giver større Arbejdsløshed, saa er der et Skæringspunkt, hvor Arbejdernes Totalløn bliver størst og en Forringelse eller Forhøjelse i Timelønnen giver hele Klassen Tab, fordi de Arbejdende maa forudsættes at skulle underholde de Arbejdsløse.

Nu vil imidlertid en Substituering af Maskiner med Arbejde betyde en højere Teknik og igen billigere Produktion, der i de Fald, hvor Varens Efterspørgsels Kurve er jævn, kan betyde Evne til at beskæftige flere Arbejdere trods den højere Teknik. Men 8-Timers Dagens Tab for Arbejdsgiveren kan iøvrigt mere end afbalanceres, hvis han gaar over til Flerhold

• Industriens og Samfundets Interesse er imidlertid en
kortere Arbejdstid, ledsaget af større Ydelse fra Arbejderens Side
eller af Flerhold Systemet, og angaaende Styklønnens Stigen,

som i og for sig ikke er ønskelig, saa er den endog ganske unødvendig, hvor de bedre Arbejderforhold trækker Menneskematerielfra Smaahaandværker- og Detaillistklassen med en tilsvarendeNedgang i Antallet af disse Klassers Personel. Jo mindre Afstanden er mellem Detail- og Engros-Prisen, des lavere kan Lønnen være. Det er noget uretfærdigt, naar den borgerlige Presse i Danmark lægger Eftertrykket paa Nedsættelsenaf Arbejdslønnen og glemmer, at denne bør være en Funktion af Detailprisen, saavelsom at en for stor ikke producerendeMellemklasse er en Byrde paa de produktive Erhverv.

Prof. Davidson undersøger den herskende Depressions Genesis. Forf. undersøger Prisfaldet a) som Følge af de ophobede Varefqrraad hos Regeringen og Private, der kastedes paa Markedet paa én Gang, og b) som Følge af at Dollaren fik forøget Købeevne. Forfatteren mener, at den Bankpolitik, som de i det amerikanske Centralreservebanksystem omfattede Instituter siden medio 1920 førte med Kreditindskrænkning, maatte have Depression til Følge.

Eli Heckscher undersøger Virkningen af for lav Rentefod og er enig med Wicksell om Forbindelsen mellem Rentefod og Pengeværdi, men medens Wicksell og Davidson mener, at en for lav Diskonto virker kumulativt, siger Heckscher med Cassel, at en for lav Rentefod ganske vist fører til en Omlægning i Produktionen, der baade binder for megen fast Kapital og fører til en for stor Produktion af Kapitalgoder; men dette fører i anden Omgang til, at der bliver for faa Konsumvarer, der saaledes stiger i Pris, hvilken Stigning kalder de produktive Kræfter tilbage til Konsumvaren.

Silverstolpe giver en baade teoretisk og praktisk Opstilling af Vekselkursens periodiske Fluktuationer og finder, at den sjældent naar Guldpunktet, men oscillerer omkring Guldpariteten med den halve Afstand til Guldpunktet.

Carl Åmark har skrevet en om stor Flid vidnende prishistorisk Studie for Tiden 1732 til 1914. En Række Tabeller er udarbejdede, deriblandt en morsom om Vexelkursen paa Hamburg (Hbg.-banco) fra 1740—1830, — fra 1740—76 for sv. Mark Kobbermønt (pari 36 Mark) og fra 1789—1830 skill. Rigsgälds (pari 48 sk).

Rothlieb undersøger de ikke udnyttede Naturtilganges Værdi; ja, naar deres Udnyttelsesmulighed ligger saa langt borte, at den, diskonteret tilbage til nutidig Værdi, ingen Værdi har, ja saa er den fra et privatøkonomisk Synspunkt værdiløs, men fra et nationalt Synspunkt har den stor Betydning,fordi

ning,fordiden giver den nuværende Generation Sindsro overforFølgen
af en Befolkningsforøgelse. Analysen er gennemført
med Rothliebs sædvanlige Skarphed.

Sommarin er ved Siden af at være en god Nationaløkonom en fin Historiker, hvad hans Afhandlinger om svensk Bjærgværk har vist. Denne Gang undersøger han, hvorledes Nationaløkonomien anvender Ordet Kapitalrente, og hvilket forskelligt Indhold Ordet faar hos de forskellige Forfattere og i Lovgivningen. Forf. gaar tilbage til den svenske Middelalder og citerer fra den svenske Ordbog over Middelalderens Sprog, hvor vi har Udtrykket Kronerente som Afgift til Kronen af fast Ejendom; han viser ogsaa, hvorledes man i Sverige har brugt Ordet „Interesse" for hvad vi nu kalder Pengerente; han citerer Boétius Fremstilling af, hvorledes den aktuelle Bankrente skal sættes, nemlig: „efter den vinst, man, utan møda och fara att förlora, kan draga av sina penningar i ett lands huvudnäring" (1799). Forf. ender med at kritisere, at Nationaløkonomien ikke holder Kapital- og Pengerente ude fra hinanden.

Docent Lindahl fortsætter sine Studier over det Wicksellske Interesseprincips Anvendelse ved Beskatninger, denne Gang med Hensyn til Kommunerne. Forf. undersøger hvilke af Kommunens Udgifter er almindelige og hvilke kommer specielle Erhverv tilgode. Men selve Interesseprincippet fører jo til en ulig Anvendelse af de forskellige Skatteformer, hvad Forf. undersøger; Princippet fører jo iøvrigt til Kravet om kvalificeret Majoritet ved de fleste Bevillinger.

Om Ohlins Undersøgelse om Skovenes Omløbstid og
Rentabilitetsberegninger tør jeg ikke udtale nogen Dom.

Endelig har Oscar Josephson undersøgt Spørgsmaalet om „Interlocking directorates" Indtrængen i det svenske Aktiesystem: Medens Anno 1900 Storbankerne gennem Indsættelse af sine Bestyrelsesmedlemmer og Repræsentanter i Storselskabernes Ledelse beherskede 28 ud af 66 Selskaber, behersker de nu 90 af 112. I Sverige var der i 1900 c. 350 Bolag med over 1 Mill. Kr. Aktiekapital, nu kun 300! Men af de 350 Bolag for 20 Aar siden havde 7, nu 87 over 10 Mill. Kr.s Kapital og et Dusin har over 40 Mill. Kr. hver. Til Belysning af Kapitalens Concentration og samme Gruppers Magt indenfor Erhvervslivet er Hr. Josephsons Afhandling meget interessant og burde fremkalde en lignende Undersøgelse herhjemme.

Professor Wicksell er en ejendommelig Forfatterpersonlighed;som
Analytiker staar han paa Højde med de bedste i

Europa, og, kan man end paavise Fejl i hans Analyser og undertidenkritisere en Stejlhed, der kan blive doktrinær, saa skylder svensk og derigennem nordisk Nationaløkonomi ham som teoretisk Banebryder saa meget, at vi danske Nationaløkonomermed god Grund og af et oprigtigt Sind har kunnet deltage i den Hyldest, der blev ham til Del, da han overskred Støvets Aar. Dr. L. V. Birck.