Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 30 (1922)

C HR. THORSEN og H. FRITZ: Hafnia 1872—1922. Mindeskrift udgivet i Anledning af Selskabets Halvtredsaarsjubilæum. Kbh. 1922.

G. E. Riemann.

Side 341

Det kan ikke nægtes, at i Sammenligning med andre Jubilæumsskrifter, der har set Lyset i de sidste Aar, virker Hafnias Mindeskrift fra Indholdets Side en Smule tørt. Udstyrelsen og Billedstoffet er absolut første Klasses, intet er sparet for at give Skriftet et saa smukt og nobelt Udseende som muligt, men selve Teksten er saa stærkt spækket med Tal og Kendsgerninger, at mange vil finde den drøj — præget af Hverdagens rolige Slid, som er Livsforsikringens Muldjord.

Naar man fordyber sig lidt i Fremstillingen, varer det dog ikke længe, før man interesseres. Som et frodigt voksende Træ, efterhaanden af mægtige Dimensioner, ser man Selskabet arbejde sig op, sundt og stærkt i alle Grene og med Rødderne saa dybt i det sunde, danske Erhvervsliv, at man med Ro kan imødese Fremtiden og alt hvad den maatte bringe.

Efter endt Læsning vil man med særlig Interesse erindre to af Bogens Afsnit. Det første er det, der handler om Hafnias Pengeanbringelser. Med et fortrinligt tilrettelagt Talmateriale gøres heii Rede for, hvorledes Selskabet i sin første Mennealder maatte anbringe Størsteparten af de henlagte Præmiereserver som direkte Udlaan i fast Ejendom og paatage sig det deraf følgende betydelige Administrationsarbejde, som bl. a. krævede stor landbrugsteknisk Indsigt. Først en halv Snes Aar ind i det tyvende Aarhundrede svinder disse Udlaans Betydning til Fordel for andre Anbringelsesmaader, navnlig Fonds. Samtidig vokser dog de direkte Kommunelaan, saaledes at man omkring 1920 har c. 40 Millioner Kr. af den samlede Reserves 100 Millioner anbragt paa denne Maade. Det samlede i Fonds anlagte Beløb andrager omtrent en Trediedel af de nævnte 100 Millioner, og medregner man de herunder indbefattede Kommunelaan, viser det sig, at omtrent Halvdelen af Selskabets Midler er udlaant til Kommuner. —

Det andet Afsnit, som erindres, er det, der omhandler de i Anledning af Jubilæet foretagne medico-statistiske Dødelighedsundersøgelser.Vel er Tallene paa enkelte Punkter temmeligsmaa, men ved den helt igennem omhyggelige og kyndige Behandling, Erfaringsmaterialet er blevet underkastet, er det dog lykkedes at uddrage mange interessante Resultater vedrørendeSammenhængen mellem Sygdomsbelastning og Dødelighed.Livsforsikringens Risikobedømmelse begynder efterhaandenat faa fast Grund under Fødderne ogsaa paa de mere specielle Omraader, selv om den interessanteste Del af Materialet,den,

Side 342

alet,den,der vedrører de „mindregode" Liv, der er antaget
til forhøjet Præmie, endnu i høj Grad lider under lagttagelsernesFaatallighed.
G. E. Riemann.