iV\ed Udgangen af Aaret 1920 afsluttedes Boligkommissionens
Arbejde, og sidste Afsnit af Kommissionsbetænkningen
blev afgivet.

Betænkningen indledes med en Oversigt over den hidtil iværksatte ekstraordinære Boliglovgivning i Danmark samt en almindelig Skildring af Boligforholdenes Udvikling i Danmark i 1916 — 20. Med disse Oversigter som Baggrund følger den egentlige Kommissionsudtalelse om, hvad der fortsat bør gøres, og hvorledes den fremtidige Boliglovgivning bør udformes. De herom fremsatte Betragtninger udmunder i Forslag om en samlet Lov vedrørende Boligforholdene.

Lovforslaget omfatter Finansiering, Tilskud, Kontrolforanstaltninger, Skattelempelser m. v., Huslejeregulering, Pensionatsvir ksomhed, Forbud mod Nedrivning, Boligtilsyn, Boliganvisning, Byplaner, Forhold vedrørende Parcelsalg, Administration o. s. v. og er saaledes tænkt som et Kompleks af saavel den midlertidige som den varige Boliglovgivning, en Lovgivning, der naturligvis forudsættes ændret, efterhaanden som Forholdene tillader Bortfald af de ekstraordinære

I det store og hele blev der givet Tilslutning til dette samlede Boliglovforslag fra alle Kommissions-Medlemmer. Divergens var der kun med Hensyn til visse Detaljer, særlig vedrørende Huslejereguleringen. Men denne Enighed opnaaedes kun paa Grundlag af, at Lovforslaget overhovedet ikke indeholdt Regler om, hvorledes de finansielle Midler til Ydelse af Tilskud til Byggevirksomheden skulde fremskaffes. Paa dette Omraade delte Kommissionens Medlemmer sig hovedsagelig efter politiske Linjer, idet de rigsdagsvalgte Medlemmer partivis samlede sig om deres særlige Ønsker i saa Henseende.

Kommissionens Lovforslag var tænkt som Grundlag for et samlet Boliglovforslag fra Indenrigsministeriets Side, men Ministeriet forelagde kun for Rigsdagen Fornyelse af de gældende Love om Huslejeregulering osv. og om Ydelse af Tilskud og Laan til Byggeforetagender. Disse Love blev vedtaget, og Staten fortsætter saaledes med at yde som Tilskud indtil 20 °/o af Ejendomsskyldværdien eller Anskaffelsesværdien for nye Byggeforetagender, under Forudsætning af et tilsvarende kommunalt Tilskud. Betingelsen om kommunalt Tilskud kan dog i særlige Tilfælde fraviges.

Tilbage staar altsaa eventuel Forelæggelse for Rigsdagen af de øvrige Dele af Kommissionens Forslag, der væsentlig tager Sigte paa en mere varig Organisation af hele det Offentliges Boligpolitik. Forslagene om Boligtilsyn og Boliganvisning er tidligere omtalt her i Tidsskriftet, da de allerede som særlige Forslag var stillet i Kommissionens første Betænkning. Af Forslagets øvrige Indhold er der særlig Grund til at omtale Afsnittet om Finansiering og Byplaner.

Ved Finansiering tænkes ikke særlig paa Fremskaffelseaf de egentlige Tilskudsmidler til Byggevirksomheden,men derimod paa Tilvejebringelse af den fornødne Laanekapital. Der foreslaas derfor, at der under Navn af Statens Boligfond oprettes en Fond, hvis Formaal er „gennem Ydelse af Laan og Garanti for Laan at fremme

Opførelse af Beboelsesbygninger og dermed sammenhørende Forretningslokaler". Som Grundfond skal Staten henlægge 30 Mill. Kr. i 5° o Statsobligationer, hvis Rente tilfalder Boligfonden.

Boligfondens Laanevirksomhed skal være dels direkte, dels indirekte. Til Fyldestgørelse af Fondens direkte Udlaansvirksomhed er Fonden berettiget til at udstede Obligationer, lydende paa Ihændehaver, dog med den Begrænsning, at Obligationernes Paalydende ingensinde maa overstige Restgælden ifølge de for Udlaanene udstedte Gældsbeviser til Fonden. Til Fyldestgørelse af den indirekte Laanevirksomhed skal Fonden ved Forhandling med Banker og Sparekasser, Livsforsikringsanstalter, Overformynderiet, Legatbestyrelser samt andre offentlige eller private Laangiverinstitutioner søge at fremskaffe Laanemidler til Udlaan med Boligfondens Garanti. Som Begrænsning for den saaledes paatagne Garanti fastsættes, at Beløbet af. de til enhver Tid ydede Laan og Garantier ikke maa overstige det ottedobbelte af Fondens Grundfond.

Foruden den Sikkerhed for Boligfondens Forpligtelser, som ligger i Grundfonden paa 30 Mill. Kr., skal Staten være Garant for de af Fonden udstedte Obligationer og ydede Garantier.

Gennem det saaledes foreslaaede Laaneinstitut er det Hensigten at skabe en Centralisation af Boligkrediten og at søge at lede billige Laanemidler over til Finansiering af Boligbyggeriet. Det er dog selvfølgelig ikke Meningen at erstatte den almindelige Kreditforeningsprioritering. Det fastslaas udtrykkelig, at Laanene skal ydes efter sædvanlig Prioritering, særlig gennem Kreditforeninger, eventuelt Hypotekforeninger.

Laan og Garanti for Laan kan ydes til Byggeforetagender,hvad enten disse iværksættes af Kommuner, Byggeforeninger eller private, og Laan eller Garanti maa i Forening med de offentlige Tilskud og foran indestaaende Prioriteter ikke overstige !), io af Ejendomsskylden eller Anskaffelsesværdien.Laanene

skaffelsesværdien.Laaneneskal tilbagebetales i højst 60 Aar. Til Sikkerhed for Staten, der skal staa som Garant for alle ydede Laan, foreslaas det, at der ved Ydelse af Laan eller Garanti for Laan til Byggeforeninger eller private skal kræves, at vedkommende Kommune paatager sig Kontrakautionfor Halvdelen af Laanet. Denne Betingelse skal dog kunne fraviges i særlige Tilfælde.

Statens Boligfond skal efter Forslaget bestyres under Indenrigsministeriet af tre Administratorer under Medvirkning af et Tilsynsraad, som tillige med Administratorerne udnævnes af Indenrigsministeren. Tanken er, at Tilsynsraadets Medlemmer skal repræsentere de forskellige boliginteresserede Institutioner, Kommuner osv. og danne et almindeligt Centrum for Boligspørgsmaals Behandling. Dette gives Udtryk i Forslaget, idet det hedder, at Tilsynsraadet bør have Opmærksomheden henvendt paa saadanne Spørgsmaal vedrørende Befolkningens Forsyning med Boliger, som ikke henhører under særlige Myndigheder.

Foruden Forslaget om et Centralorgan for Boligfinansiering
indeholder Kommissionens Boliglovsforslag et andet
vigtigt Afsnit, nemlig om Byplaner.

Det har varet længe, altfor længe, før Interessen for det betydningsfulde Byplanspørgsmaal er vakt i Danmark. Naar man tænker paa, hvor planløst, vilkaarligt og uheldigt Bebyggelsen er foregaaet i den sidste Menneskealder i mange af vore Provinsbyer, de stærkt voksende Stationsbyer og Forstæderne til Hovedstaden og andre store Byer, maa det stærkt beklages, at man ikke for lang Tid siden har faaet Øjnene op for Nødvendigheden af bestemte Planer og Regler for et lokalt Byggesamfunds Udvikling. Heldigvis synes der nu at være en stærkt voksende Forstaaelse heraf. Rundt om i Provinsbyerne begynder man at udarbejde Del- eller Helhedsplaner for den fremtidige Bebyggelse, enkelte Steder har der været afholdt almindelige Byplan-Konkurrencer, og Hovedstadens Kommuner er ogsaa stærkt interesseret.

Men man kommer ikke frem uden en Lovgivning der giver Kommunerne Myndighed til at gennemføre Byplanerne, og deter heller ikke urimeligt at give de Kommuner, som staar uforstaaende overfor Betydningen af en Byplan, et Paabud om at tage Spørgsmaalet op. Tidspunktet for en Lovgivning i Danmark paa dette Omraade maa da siges at være kommet, og deter under denne Forudsætning, at Boligkommissionen har udarbejdet sit Forslag om Byplaner.

Efter Forslaget gøres det til en Pligt for Købstæder og andre Kommuner, i hvilke der findes bymæssige Bebyggelser med over 500 Indbyggere, inden 4 Aar efter Lovens Ikrafttræden at lade udarbejde Forslag til en Byplan. Ved Jærnbanestationer, hvor Folketallet i den bymæssige Bebyggelse ikke overskrider 500 Indbyggere, har Kommunen Pligt til inden 8 Aar efter Lovens Ikrafttræden at udarbejde Byplansforslag.

Til Godkendelse af Byplaner nedsættes der for hvert Amt en Byplankommission, bestaaende af 5 Medlemmer: en af Amtmanden udnævnt Formand, der skal være Jurist og tillige være eller have været Statstjenestemand, to ejendomskyndige Mænd, der udpeges af Amtmanden for hver enkelt Sag blandt Personer, udnævnt af Amts- og Byraadene, samt to teknisk-sagkyndige Medlemmer, der udnævnes af Justitsministeren og kan være fælles for flere Amter.

Et Byplanforslag skal omfatte alle Arealer, hvis Planlæggelse har eller kan forudses at faa Betydning for Byens Udvikling, og der skal afsættes alle Hovedveje, som fremtidig tænkes anlagt, Bebyggelsesarternes Fordeling og Sideveje, der skønnes at ville blive anlagt i den nærmeste Fremtid. Dette er altsaa Mindstefordringerne til en Byplan, men den kan desuden indeholde Planer over den detaljerede Anvendelse af de paagældende Arealer, og Byplankommissionen er berettiget til at kræve detaljerede Bestemmelser i Forslaget, naar der af interesserede fremføres Ønske derom, eller det anses for nødvendigt af almene Interesser.

Byplankommissionen skal give alle interesserede Parter Lejlighed til at gøre sig bekendt med Forslaget og eventuelt indkalde disse til Møde om Sagen. Ved en Kendelse afgør Kommissionen derefter, om Planen skal godkendes, med eller uden Ændringer, eller ikke godkendes. Ved Godkendelse skal Kendelsen tillige afgøre, i hvilket Omfang der skal ydes Erstatning for mulige ved Planen lidte Tab, ligesom der kan paalægges de i Planen interesserede Kommuner, Virksomheder eller Lodsejere Bidrag til Planens Gennemførelse. Kommissionen skal søge tilvejebragt hensigtsmæssige „Omlægninger" af de paagældende Arealer, d. v. s. Sammenlægning og Nyfordeling af flere Ejeres Jord, hvis de oprindelige Ejendomsskel vanskeliggør rationel Udnyttelse af Arealerne. Saadanne Omlægninger kan, hvis der ikke opnaas Overenskomst om Magelæg, besluttes ved Kendelse af Kommissionen.

Naar en Byplan er godkendt, maa intet af Planen omfattet Areal anvendes i Strid med denne. Byplankommissionens Kendelser kan dog, for saa vidt angaar Erstatningsspørgsmaal, indankes for en Overkommission, og Kommunalbestyrelserne kan indanke hele Kendelsen for Justitsministeren.

Til at yde Vejledning og Bistand ved Udarbejdelsen af Byplaner foreslaas der oprettet et Centralkontor under Indenrigsministeriet. Det er Hensigten at dette Kontor, der naturligvis maa have teknisk-sagkyndigt Personale, skulde blive den egentlige Kærne for det fremtidige Byplanarbejde.

I de foregaaende Linjer er kort skitseret Hovedpunkterne i Byplanforslagets Organisationsregler. Det maa alvorligt ønskes, at der inden længe bliver Lovgivning paa dette betydningsfulde Omraade.

Udover Forslagene om Boligfinansiering og Byplaner findes der af nyt i Boligkommissionens Boliglovsforslag nogle Regler om Parcelsalg. Det er hyppigt ved Udstykningeraf Parceller til Byggegrunde, at der overfor

Køberne oplyses meget lidt — eller maaske endda vildledes— med Hensyn til Muligheden af at kunne bebygge Parcellerne. Det foreslaas nu, at enhver, der vil udparcellere et større Areal, forud skal forelægge Kommunalbestyrelsen en Udparcelleringsplan. Kommunalbestyrelsen skal da forsynePlanen med Erklæring vedrørende Vej-, Kloak- og Trafikforhold samt Forsyning med Vand, Gas og Elektricitet,og Kommunalbestyrelsen kan vedføje Bemærkninger om Sandsynligheden for disse Forholds Ordning og Tidspunktetherfor. Jordsælgeren skal derefter gøre Køberne bekendt med Kommunalbestyrelsens Erklæring.

Lovregler som de her foreslaaede vilde sikkert være meget nyttige og i nogen Grad lægge Baand paa de ofte altfor smarte Grundsælgere i Omegnen af de større Byer. Jordhungeren er stor hos Byernes Befolkning, og det er kun glædeligt, men desværre lokkes mange Mennesker til Køb af Parceller under Forudsætninger, som senere viser sig langt fra at slaa til.

Hovedafsnittet i Boligkommissionens Betænkning er det skitserede Forslag til en samlet Boliglovgivning, men desudenindeholder Bilagene Oplysning om Forslag, der er stillede af Kommissionen, og som vedrører forskellige Forholdved Boligbyggeriet. len Skrivelse til Indenrigsministeriethar Kommissionen saaledes foreslaaet en Reform af Arkitektuddannelsen, saaledes at denne Uddannelsefaar et stærkere teknisk Præg, end Tilfældet er nu. Ligeledes er der stillet Forslag om Oprettelse af et Prøveinstitut for Byggematerialer og Byggemaader.Institutet tænkes oprettet i Forbindelse med den bestaaende Statsprøveanstalt eller Polyteknisk Læreanstalt, og dets Opgave skal være at undersøge Værdien af nye Materialer eller Byggemaader og i det hele at være vejledendemed Hensyn til Fremme af de mest økonomiske og heldigste Former for Husbygning. Endelig er der af Kommissionen udarbejdet et Forslag til Dispensationer fra gældende Byggelove og Byggeregler. De

foreslaaede Dispensationer angaar dels den aabne og lave Bebyggelse paa afgrænsede Arealer (Parcelbebyggelse) og dels forskellige Dimensionsregler for almindelig høj eller halvhøj Bebyggelse.

Af Bilagenes Indhold kan yderligere nævnes Oversigter over Boligspørgsmaalet i Udlandet, navnlig med Hensyn til de Former, der er anvendt ved Huslejeregulering og ved Ydelse af Hjælp og Støtte fra det offentliges Side til Boligbyggeri.

Foruden de Bilag, der er knyttet til selve Betænkningen, har Kommissionen som Tillægsbilag ladet udgive en særlig Bog (ca. 200 Sider) med forskellige Afhandlinger om Kommuners Jordpolitik, Grundpriser og Grundværdistigning, Byggeforeningsbevægelsen o. s. v. Undertegnede Anmelder har imidlertid som Kommissionens Sekretær deltaget i Udarbejdelsen af enkelte af disse Afhandlinger og skal derfor af nærliggende Grunde ikke komme ind paa en nærmere Omtale af dette særlige Tillægsbilag.