THOROLF WINTER-HJELM: Pengenes Socialisering og Kapitalrentens Kristiania 1920. 210 S.

I en Tid, hvor Socialisering er et af de mest gængse Slagord, undrer det ikke at træffe det i Forbindelse med bestandig nye Genitiver. Dog kan det maaske virke overraskende i al Fald ikke straks være klart for Tanken, hvor man egentlig skal hen, naar der er Tale om Pengenes Socialisering. Ordet plejer at bruges i Forbindelse med forskellige Erhverv eller Virksomheder: Kulgrubernes Socialisering, Socialisering, Livsforsikringsvirksomhedens o. s. v. Men Pengenes Socialisering helt anderledes. Pengeproduktionens Socialisering der aabenbart ikke menes. Thi det er vel den af alle Virksomheder, der først er blevet overtaget af Staten, som den selv i den vildeste Manchesterperiode i Reglen ikke har villet give Afkald paa.

Efter Gennemlæsningen af Bogen faar man Indtrykket af, at den anden Del af Titelen, som ganske vist er typografisk fremtrædende (den findes slet ikke paa Omslaget), dækker Indholdet nok saa godt som den første. Thi Bogen er en Krigserklæring til Kapitalrenten eller, som Forfatteren foretrækker at sige, Pengerenten. Dette er jo i og for sig ikke noget nyt. Ganske vist ved jeg ikke af, at Kristus, som Forfatteren anfører, har bekæmpet skønt han ifølge Evangeliernes Beretning stærke Ord mod de rige, men det er jo rigtigt, at baade nogle af Oldtidens Filosoffer og den katolske Kirke i Middelalderen kæmpede mod Rente af udlaante Penge. Dog er det jo ogsaa bekendt, hvad der ikke anføres at selv i de Tider, hvor der efter Sagens Natur ikke var nær saa megen Trang til Virkemidler til produktive som nu, fandt man paa at omgaa Renteforbudet ligefrem overtræde det.

Med dette historiske Vidnesbyrd for Øje maa man stille sig noget tvivlende over for Forfatterens Tro paa, at det lader sig gøre ved et Magtbud at slippe uden om Pengerenten. Det udelukker ikke, at man godt kan forstaa hans Harme over de Misbrug, som en hensynsløs udnyttelseaf ofte har ført til. Man kan jo ogsaa give Socialisterne Ret i, at den enkeltes Herredømme over Produktionsmidlerne har ført til megen Uret og Udbytning, uden at man derfor behøver at mene, at en pludselig Overgangaf Virksomhed til Staten eller Samfundet vil være gennemførlig eller, om den kunde gennemføres, vilde virke übetinget heldigt. Og dog synes dette almindelige socialistiskeProgram at pege paa noget mere centralt og til syvende og sidst at være lettere gennemførligt end nærværendeForfatters En gennemført Socialisering, som naturligvis maa faa Indflydelse paa Pengeanbringelsen, kan tænkes indført i et enkelt Land, skønt der i den nærmere Ordning maa tages Hensyn til Forbindelsen med Udlandet. Men en blot og bar Ophævelse af Pengerenten

i et enkelt Land vil jo ikke føre til andet, end at Pengene anbringes i Udlandet eller hemmelig laanes ud. Desuden aabner Forfatteren selv en Udvej for Pengerentens Genopstaaen,naar mener, at der naturligvis maa kunne tages en Risikopræmie ved Udlaan. Man mindes om det Baggesenske:Naturam pellas ex, hun kommer dog igen den Heks. Hvorledes skal Grænsen saa sættes for en saadan Risikopræmie?

Skriftet er udkommet paa det norske Arbejderpartis Forlag, hvor ogsaa en Række andre Skrifter om Socialisering set Lyset. Jeg tvivler om, at det vil være let for almindelige Læsere at følge Forfatterens Fremstilling. Den bærer ganske vist Vidne om, at han baade har læst adskilligt Emnet og ogsaa kan tænke skarpsindigt. Men meget er uklart, og der er en Del trættende Gentagelser. Imidlertid virker det paa den anden Side oplivende, at Bogen ikke traver slavisk i det sædvanlige marxistisksocialistiske Og Skriftets Idealisme vil sikkert kunne virke ansporende. Det er ial Fald Anmelderens Mening, at der nok kan trænges til Indgreb fra Samfundets Side over for den hensynsløse Brug af Pengemagten, som ogsaa de senere Aar har baaret Vidnesbyrd om. Men man bør dog vist paa den anden Side ikke overse, at næppe nogen Klasse af Medborgere er blevet daarligere stillet under de sidste Tiders opskruede Prisniveau end de, der før Krigen eller i dens Begyndelse havde indrettet sig paa at leve af Pengerenten af deres Opsparing.