Nationalbankens Historie 1878—1908 af Dr. polit. AXEL RUBOW af Nationalbanken). 1920. 275 S.

Denne Bog er 2den og sidste Del af Nationalbankens Jubilæumsskrift. Iste Del, der omfattede Tidsrummet 1818^—78, udkom i 1918 og er omtalt i nærværende Tidsskrifts 1919, S. 599 ff.

I de 3 første Kapitler af 2det Bind fortsætter Forfatteren af Bankens Udvikling paa samme grundige paalidelige Maade som i Iste Binds sidste Kapitler, og man faar ogsaa her god Besked om de enkelte Begivenheder selve Nationalbankens Tilværelse. Fra Stoffets Side havde en Deling ved f. Eks. 1857 været naturligere end ved 1878; den mellemliggende Periode hører efter hele sin Karakter den moderne Tid til.

I det første Afsnit — der omfatter Perioden 1878^—86 — falder de Aar, i hvilke Danmarks financielle Forhold til Udlandet gaar over fra en Kreditors til en Debitors. Forfatterenfremstiller forskellige Forhold, der staar i Forbindelse hermed, uden dog at komme dybere ind herpaa. Nationalbankens egen Stilling var stærk, og der forelaa ikke noget, der tydede paa egentlige usunde Pengeforhold — saaledes som f. Eks. i 1907. Nationalbankenkunde

bankenkundevel derfor ikke gøre andet end at advare —
hvad Levy ogsaa gjorde --- og saa forøvrigt klare Krisen
i 1885 saa fortræffeligt, som Tilfældet blev.

Tiaaret 1886--96 karakteriseres af Forfatteren som Konverteringsperioden. Skildringen er her en Del bredere end sædvanlig. Forfatteren gennemgaar ikke blot den Rolle, Nationalbanken direkte spillede ved Konverteringerne, men giver ogsaa en udmærket Redegørelse for, hvilken almindelig økonomisk Rolle disse efter Datidens Forhold mægtige Pengetransaktioner kom til at spille. Forfatteren har ikke meget til overs for Konverteringerne, og i det store og hele maa man give ham Ret, uden at man derfor behøver at give ham Medhold i alle Enkelthederne i hans Fremstillingeller den Maade, hvorpaa han fordeler Lys og Skygge. Dr. Rubows Hovedsynspunkter overfor Konverteringerneer - kort sagt —, at den egentlige Motivering til deres Iværksættelse var Hensynet til det betrængte Landbrug,at daværende danske Pengemarkeds Tilstand i Virkeligheden ikke retfærdiggjorde saadanne Rentenedsættelser,og de var Aarsag til en Udvikling, hvor Obligationskursernefjærnedes det øvrige Pengemarked —

og Kapitalanbringelser, mon saa ikke Aarsagerne hertil i
stærkere Grad end Forfatteren fremstiller det er, at en
Konvertering overhovedet er en farlig Handling, idet den
frister de Ledende i Pengeverdenen til med Vold og Magt
at ville fastholde de økonomiske Tilstande, der var Forudsætningenfor
Iværksættelse, ogsaa ud over
deres naturlige Levetid. Da denne i det foreliggende Tilfældeblev
kort, idet Pengemarkedet snart strammedes,Diskontoen
op o. s. v., meldte Fristelsen sig
meget hurtigt -- og man faldt for den. Man dannede
Konsortier for at holde Kurserne oppe, man holdt Sparekasseindlaansrentennede
s. v. — i Stedet for at springe
i det og tage Følgerne af sine Handlinger og af de
hurtigt — forandrede Forhold. Heri synes Hovedfejlen at
ligge, mere end i selve Konverteringerne. Herfor taler ogsaaden
at Nationalbankdirektør Levy ikke
ses paa noget Tidspunkt at have udtalt sin Tvivl om KonverteringernesForsvarlighed,
han formentlig vilde
have gjort, hvis han havde haft nogen saadan Tvivl, dels
fordi han var Nationalbankens ledende Direktør, dels fordi
der fra Begyndelsen var tiltænkt Nationalbanken en central
Stilling i Gennemførelsen af Statsobligationernes Konvertering,hvad
vidste flere Maaneder før den første
Konverteringslovs Vedtagelse i 1886. Forfatteren undrer
sig forøvrigt med Rette over, hvilken Interesse de indenlandskeBanker
have i at medvirke ved Konverteringerne,saa
mere som de indvundne Provisioner
maatte blive slugt af de uundgaaelige Afskrivninger paai
Obligationsbeholdningerne.

Afsnittet om Konverteringsperioden er lærerigt, og Forfatteren faar her Lejlighed til at belyse en Række økonomiske Forhold paa fortrinlig Maade. Man kunde ønske, at han havde skildret det følgende Tiaar 1896_— 1907 og Krisen 1907^—08 paa samme brede Basis. Dette er desværre ikke Tilfældet. Her indskrænker Forfatteren sig — fraregnet en kort Omtale af Byggevirksomhedens

Forløb hovedsagelig til en Fremstilling af de Forhold, Nationalbanken direkte havde med at gjøre. Forfatteren siger selv, at saavel Behandlingen af selve Bankkrisen som af den økonomiske Udvikling, der gik forud, falder uden for Bogens Ramme. Det kan siges. Men det medfører, at der kommer noget utilstrækkeligt over Fremstillingen; økonomiske Udvikling i Aarhundredets første Aar bedømmes kun summarisk — næsten kun med et enkeltAdjektiv , og en virkelig Vurdering af Bankens Holdning i denne halve Snes Aar er udelukket.

Ud fra det valgte Standpunkt giver Forfatteren imidlertiden og omhyggelig Fremstilling af Bankens Optræden før og under Krisen. Forfatteren dokumenterer indgaaende den store Forskel mellem Stillingen nu og i 1885, baade m. H. t. Udlandets og Indlandets Forhold. Selv om der derved kan peges paa mange Omstændigheder,som Bankens Stilling adskilligt vanskeligere end i 1885, saa er det alligevel uforstaaeligt, at den var saa lidt i Kontakt med Begivenhederne som Tilfældet var, og først meget sent kommer ind paa overhovedet at tage Stillingtil Der gøres navnlig udmærket Rede for Bankens Diskontofastsættelser og til Dels for dens Kreditgivning;Forfatterens heraf er sikkert rigtig, maaskeblot Smule for meget „svaviter in modo". Forfatterenmener at der ikke er saa meget at bebrejde Banken, fordi den ikke engang ved offentlige Advarsler gjorde Forsøg paa f. Kks. at lægge en Dæmper paa de unge Bankers Udvidelsestempo. Den savnede Magtmidler og den vilde blive mistænkt for Misundelse og Magtbrynde — mener Forfatteren. Heri har han næppe Ret. Det er saa sin Sag for de store Pengeinstituter, der er halvt offentlige Institutioner,at sig udover Ønsker og Opfattelser, der af Nationalbankenmed Myndighed offentliggøres gældende overfor dem. Og Mistænksomheden kunde den rolig have sat sig udover; Tiden vilde have givet den fornødne Satisfaction.Forfatteren i disse Afsnit endvidere omhyggelig

Rede for den faktiske Seddeldækning og for, hvorledes man i 1908 kun klarede Vanskelighederne ved at ophæve de hidtil gældende Dækningsregler og i Stedet at sætte de i den nye Oktroj indeholdte mindre strænge Bestemmelser herom i Kraft et halvt Aar før Tiden. I denne Periode falder Albertikatastrofen, og for Nationalbankens Forhold til denne gives en kort, klar Redegørelse.

Den sidste Halvdel af selve Bogen udgøres af fire Kapitler af særlig Art. I det første giver Forfatteren en meget instruktiv Gennemgang af den skandinaviske Seddelbankoverenskomst, her fremstilles i sin Helhed. I det andet Kapitel behandles Oktrojen af 1907 og Forarbejderne hertil, uden at man dog faar Indtrykket af hvor lidet saglig alle Forhandlingerne herom i Virkeligheden var. Endelig gives i de to sidste Kapitler en Redegørelse for den tekniske af Sedlernes Fremstilling og Tilintetgørelse og en Beskrivelse af de af Nationalbanken i Tidens Løb udstedte Denne sidste er forfattet af Kontorchef V. Lange.

De i Værkets 1. Del indeholdte nyttige Tabeller og Oversigter er ført videre ogsaa i 2. Del og trykt som Bilag I^—IV. Allersidst i Bogen er optaget Gengivelser af alle Nationalbankens Sedler og en Række udmærkede Billeder af Bankens Direktører fra 1818—1918.

Jubilæumsskriftet omhandler ikke de sidste ti af de hundrede Aar. For Grundene hertil gør Forfatteren Rede i Forordet. At den ikke omhandler Perioden under Verdenskrigener At Tiden fra 1908 til 1914 heller ikke er medtaget gør — i Forbindelse med den ovennævnteIndvending Bogens Plan — at den fuldstændigeRedegørelse Krisen i 1908 og Nationalbankens Forhold hertil stadig savnes. Bortset herfra har Dr. Rubow i det nu afsluttede Værk nedlagt et stort og fortjenstfuldt Arbejde. Den Indvending, jeg i min Anmeldelse af Bogens 1. Del gjorde gældende, at den i nogen Grad savnede Perspektiv, Baggrund af økonomisk Historie — synes jeg

som Helhed at maatte opretholde. Men Bogen giver alligevelen og overordentlig redelig og udførlig Fremstilling af Nationalbankens første 90 Aar, der baade som Læsning og som Kildestof er af varig Værdi. Ikke mindst de statsvidenskabelige Studerende vil modtage denne Forøgelse af vor ikke særlig omfattende økonomiske Literaturmed