ALEX. FOSS: I Krigsaarene 1914—1919. 278 S. H. Aschehoug Co., Kjøbenhavn 1920.

Det gør naturligvis et Skaar i den Tilfredshed, hvormed modtager denne Bog, at Ingeniør Foss, som en af Aarsagerne til, at han har fundet Lejlighed til at udsende den, i Bogens Forord nævner det ufrivillige Otium, Sygdom har foranlediget. Ellers vilde man ikke have betænkt sig paa at betragte det som meget glædeligt, at disse vægtige Bidrag til vort Lands økonomiske Historie i Krigsaarene er blevne hentede frem fra spredte Kilder og samlede paa eet Sted. Man faar gennem disse Taler fra Industriraadets Aarsmøder, Skandinaviske interparlamentariske Møder og andre en Række Billeder af Danmarks økonomiske Vilkaar igennem, og om det Arbejde, der blev gjort for at holde vort Erhvervsliv i Gang og for at overvinde Vanskeligheder, der truede det. Fremstillingen er i følge de givne Anledninger naturligvis i de fleste Tilfælde af industrielle Synspunkter, men det øvrige arbejdende Samfund lades dog aldrig af Syne, og en enkelt gaar Forf. lukt ind i Løvens Gab og holder Foredraget: „Landbruget og Industrien" paa De samv. Landboforeninger i Sjællands Stifts Delegeretmøde i 1918.

Der er over disse økonomiske Taler en vis Tunghed, ikke blot fordi de saglig set vejer saa stærkt til, men aabenbart fordi deres Forf. vil virke og virker som sværtbevæbnet det Indtryk man ogsaa havde, naar man hørte en af disse Taler holdt: en Mand, der ved meget, som føler at have et Ansvar for den Million Menneskers Skæbne, der er knyttet til den danske Industri, og som vil have sin Viden respekteret og er sig sit Ansvar bevidst.

Men Forfatteren virker ogsaa tungt, fordi saadant er hans Naturel. Det fremgaar saa klart af de ikke-økonomiske Taler, Samlingen indeholder. Saaledes bliver Forf. i Talerne om Ole Rørner og i de to Rustaler i sin Trang til at forherlige„Virkelighedens ligefrem bidsk mod alt

hvad Aandens, — det vil her sige Bogens og Videnskabens og Fantasiens er, og utvivlsomt derigennem uretfærdig overforBetydningen disse menneskelige Ytringsformer, ogsaa for „Virkelighedens Verden". Thi selv om den gamle Historieom og Æblet ikke er rigtig, kunde den godt være det, og jeg vilde tro, at der f. Eks. har hørt megen Fantasi til at naa til noget saa virkeligt som den moderne Elektronteori.

Men dette ligger naturligvis langt uden for en Anmeldelse et nationaløkonomisk Tidsskrift, og kan heller ikke gælde for Indvendinger mod Samlingens økonomiske Afsnit. Dem læser man med udelt Beundring for den Viden, de indeholder, og for det store praktiske Arbejde, der ligger bag dem. E. c.