Förhandlingar vid nordiska nationalekonomiska mötet i Stockholm Centraltryckeriet, Stockholm 1920.

Denne halvtredjehundrede Sider store, smukt udstyrede Bog, vil ikke blot vække gode Minder hos Deltagerne i det nationaløkonomiske Møde. De, der ikke havde Lejlighed at overvære Mødet, vil utvivlsomt ogsaa søge til dette Skrift for at gøre sig bekendt med, hvad Nordens økonomisk interesserede Praktikere og Teoretikere i hine første Septemberdage 1920 mente om saa betydningsfulde Spørgsmaal som Boligspørgsmaalet, Penge- og Valutaspørgsmaalet, Jordspørgsmaalet, Arbejdernes Andel i Bedriftledelsen og De nordiske Landes Handelspolitik efter Krigen. Spørgsmaalene er her gennemdrøftede saa grundigt, det synes lidet rimeligt i en Anmeldelse at tage dem op paany — det maa være tilstrækkeligt at henvise til Bogen, som gennem Boghandelen foreligger tilgængelig for enhver.

Derimod kunde jeg have Lyst til, da der jo i Stockholm taget den Beslutning, at saadanne Møder fremtidig afholdes med højst 3 Aars Mellemrum, at fremsætte Par rent praktiske Betragtninger, som paa godt og ondt maaske ikke er helt upaavirkede af, at jeg, som, uværdig, var en af Mødets tre Sekretærer, ex officio overværede Forhandlinger fra først til sidst.

Det kunde saaledes ikke undgaa Opmærksomheden, at det ikke blot var Høflighed mod egne Landsmænd, der holdt et af de tre Landes Deltagere sammen om en af deres „egne" Foredragsholdere. Disse lange Foredrag paa et Sprog, som man, naar det ikke var ens eget, i hvert Fald kun forstod ved stadig at følge med under spændt Opmærksomhed, maatte virke trættende. Det var da i Virkeligheden stor Kompliment til den svenske Forenings Planlæggelse af Foredragene, at Tilhørernes Række ikke tyndede mere ud end den gjorde. Men det var dog maaske værd at overveje, om man ikke kunde indskrænke Foredragenes baade for at der, paa den ene Side, kunde blive mere Tid til Diskussionen i Salen, og for at, paa den anden Side, Muligheden for Samvær udenfor selve Mødetimerne kunde blive forøget. Jeg tror, at der paa disse to Punkter var en Trang, som ikke blev helt tilfredsstillet, for, at den store Gæstfrihed og de smukke Sammenkomster, den svenske Forening iværksatte, gjorde Aftentimerne til straalende Oplevelser. Men den, der samvittighedsfuldt Mødet, var i Virkeligheden saaledes optaget, at han i de tre Dage Mødet varede, ikke saa andet og mere af Stockholm end Vejen fra Rigsdagshuset til Hotellet, og saa naturligvis Aftenens Selskabssale, hvor jo megen munter og alvorlig Meningsudveksling fandt Sted. Men det var, som sagt, vanskeligt at finde Tid og Sted til Samvær under mindre officielle Former, og Diskussionerne under selve Mødet fandt ogsaa gentagne Gange Sted under et stærkt Pres af Tidknaphed.

Det, jeg kunde tænke mig at henstille til Overvejelse ved fremtidige Møder var dette: kunde man ikke i Stedet for som denne Gang i Stockholm, hvor man i Forvejen fik tilsendt Uddrag af Foredragene og ved Mødet Foredraget afholdt i hele sin Længde, i Stedet faa Foredraget tilsendt til Studium hjemme, og saa ved Mødet faa et kort Resumé af Hovedpunkterne. Der bliver naturligvis paa denne Maade mindre Lejlighed for de veltalende til at udfolde deres Veltalenhed,men

talenhed,mennaar bortses herfra, maa dog Hovedformaaletvære, der ved saadanne Møder gives Deltagerne Lejlighed til at debattere Spørgsmaalene; desuden kan en Debat bedre følges, uden at Deltagerne trættes, fordi egne Landsmænd giver Strækninger „indenskærs", hvor man mindreanspændt høre efter og dog opfatte, og der bliver Lejlighed til meget mere at lade de forskellige Meninger og Synspunker komme frem og befrugte hinanden.

Og det er til syvende og sidst ud fra Ønsket herom, jeg har fremsat disse Bemærkninger. Thi i jo højere Grad det muliggøres, des større vil den intellektuelle Glæde for Deltagerne og den faktiske Nytte for de tre nordiske Lande af disse Møder kunne blive. Stockholm-Mødet gav en saa lykkelig Indledning til og saa rige Løfter for kommende Møder, at man maa have Lov til at være übeskeden og ønske mere.