CURT ROHTLIEB: Gränsproductiviteten hos Jordbrugets Produktionsfaktorer. 1921, P. A. Norstedt & Söner.

Dr. Rothliebs Disputats følger hurtigt efter Lindahis og Bagges; der er Grøde i svensk teoretisk Økonomi, og mærkelig modne er de unge, maaske lidt for lærde, men de behersker dens Stof.

Rothliebs Bog behandler Spørgsmaalet om den tekniske Basis for den saakaldte Jordproduktivitetslov, og deltager indirekte i den nu standende Kamp om, hvorvidt man skal fastholde Behandlingen af Jorden som noget fra Kapital forskelligt.

Efter at have paavist, at Jordloven egentlig ikke er en Lov, men at der bagved den ligger Loven om, at en Produktionsfaktor,deranvendes Jorden, vil have sit Minimum,Maximumog for Udbyttet, undersøger han, hvorledes denne Lov mildnes af andre Love, f. Eks. Loven om den højere Tekniks Indflydelse. Reglen om diminishing return ved Jordbruget bliver da højest en Tendens, men ikke en absolut Lov. I denne Slutning har Forfatteren absolut Ret, men hvad jeg indvender mod ham er, at han stiller Problemet urigtigt op: han begynder med at opstille de fysiologiske Relationers Lov som gældende for Jordens Vækstbetingelser (her gør Forf. Liebig Uret og giver

Faderen til Statikkens Lov ior liden Ære og kender mærkelig nok ikke den tekniske Betegnelse for den Lov, han selv anvender); men dernæst skulde han heraf have afledet den saakaldte Optimumslov, og samtidig undersøgt, om der ikke ved al Produktion kan paavises en lignende Lov, hvad man kan, nemlig i Begrænsningens og KraftmodstandensLov;denne vilde Forf. naturligt være kommet ind paa, hvis han havde opfattet det ejendommeligevedet Jordareals Stilling, at det er en fiks Faktor, medens Vækstbetingelserne samt Arbejde og Kapital er Variabler. Dernæst skulde han have undersøgt Produktionens andre Love, foruden den højere Tekniks Lov ogsaa Kapacitets-, Stordriftens- og Specialiseringens Lov og derefter endelig ved Sammenstilling af dem fundet f. Eks. for Industri og Landbrug, med hvilken Styrke Lovene i de forskellige Tilfælde gør sig gældende. Jeg kan se, at Forf. kender disse Love og deres Indflydelse paa Jordbruget, men han mangler Sammenligning med Industrien; han giver et ypperligt Bidrag til Forstaaelsen, men løser ikke definitivtSpørgsmaaletom, vi skal vedblive at behandle Jorden som noget fra andre Faktorer, baade i Natur og Virkning ganske forskelligt. Hans Kritik af andre Forfattere er god, men ikke udtømmende; f. Eks. burde han have kunnet reducere Calvers og Wicksells misbrugte Matematik noget bedre. I det historiske Afsnit vender han sig stærkt mod Stuart Mills Optimisme, hvortil der intet er at sige andet end, at de Forsøg, man har gjort paa at mangfoldiggøreHøstudbyttet,jo Plads for udrørnte Muligheder; paa den anden Side har Forf. netop selv meget godt paavist,atJorden engang maa dyrkes af de mange Gennemsnitsmennesker,ogdet dem, der sætter Udviklingstempoet,medensdet i Industrien er sat af de mest opfindsomme. Forf. har et Kapitel om Jordrenten, om hvilket jeg maa sige, at det ikke vil staa som hans sidste Ord; thi med hans analytiske Evne, hans Kundskab og metodiske Dygtighed vil han netop i Undersøgelsen af

Teknikens Virkning paa Jordrenten kunne finde det rigtige.
Bogen, der gør sin Forf. Ære, fortjener at læses af de
studerende. Dr. l. V. Birck.