At der under og efter Krigen har fundet overordentlig Forskydninger Sted i Indtægtsfordelingen i Danmark, er alle paa det rene med. Men naar der spørges: Hvilke Klasser i Samfundet har da vundet og hvilke har tabt, saa hersker der herom endnu de mest modstridende Opfattelser.

Der er ganske vist efterhaanden offentliggjort et ikke ringe Materiale til Belysning af disse Forhold. Fra Statistisk Departement foreligger for Aaret 1915 en overordentlig interessant og meget dybtgaaende Redegørelse for de forskellige Erhvervsindtægter, og for de øvrige Aar er udsendt en Række Meddelelser, dels vedrørende Ansættelsen til Indkomstskat, dels specieltvedrørende Fra Landsoverskatteraadetforeligger Meddelelser for Aaret 1916. Og endelig har Arbejdsgiverforeningen udfoldet et stort Arbeide for at øplyse Offentligheden om Stigningen i Arbejdernes Lønninger. Men alle

disse Oplysninger er ikke hidtil forsøgt sammenfattet til et fuldstændigt Billede af Udviklingens Gang. Man er ved et saadant Forsøg nødsaget til paa en Række Punkter at udfylde Hullerne i de foreliggende Oplysningerved af Beregninger, der tildels maa hvile paa et Skøn. Omend det hermed forbundne Arbejde egentlig langt overstiger Enkeltmands Kræfter, har jeg dog ment at burde gøre et første Forsøg paa at løse Opgaven. Det er mit Haab, at Forsøget maa bidrage til at vække saa megen Interesse for endelig Klarlæggelseaf Forhold, at det maa blive paalagt rette Vedkommende (nemlig — efter min Mening -- StatistiskDepartement) tage Sagen op.

Kronens Købeevne.

Naar man vil danne sig en Forestilling om Indtægtsforskydningernes Betydning, er det først og fremmest nødvendigt at tage Hensyn til Kronens aftagende Købeevne.

Overhovedet burde det nu en Gang for alle slaas fast, at det er ganske utilladeligt at sammenligne Kronebeløb hidrørende fra forskellige Aar, med mindre man omregner Beløbene efter et eller andet Fællesmaal.Lad tage et bestemt Eksempel. Danmarks

os har paa rede Haand, hvorledes Omregningsforholdeti
stiller sig mellem 1916-Kronen og
1920-Kronen?

Før Krigen holdt vi dog alle med pinlig Nøjagtighed paa, at en østrigsk Krone ingenlunde var det samme som en dansk Krone. Nej, den var virkelig = 0.756. Var der ret mange af os, der kunde nøjes med mindre end 3 Decimaler, naar en Sammenligning drages? Og naar vi nu sammenligner danske 1916-Kroner med danske 1920-Kroner, hvor mange Decimaler bruger vi saa?

Dette kan ganske simpelt ikke gaa an, hvis Statistik
Samfundsøkonomi vedblivende skal gaa for at
være Videnskab.

Naturligvis maa Stat. Departement her gaa i Spidsen. kan ikke i Længden staa sig ved, at f. Eks. alle Værdiangivelserne i Statistisk Aarbog — for at nævne Departementets mest benyttede og fra alle Sider saa højt skattede Værk — efterhaanden bliver ganske meningsløse, for saa vidt det drejer sig om en Sammenligning af Kronebeløb fra forskellige Aar.

Det maa være Stat. Departements uafviselige Pligt at beregne Kronens Købeevne for hvert Kalenderaar og omregne alle de vigtigere Tabeller i Overensstemmelsehermed. drejer sig her om et rent og skært Beregningsarbejde, som ingen kan udføre bedre og med større Avtoritet end Departementet. Saalænge Departementet ikke opfylder denne sin Pligt, maa man heri se en Undskyldning for den ganske uforsvarlige Maade, hvorpaa den offentlige Mening vildledes af Politikere og Journalister, der drager Sammenligninger

mellem Statsgæld, Handelsbalance o. s. v. før og nu, eller af Arbejdsgiverforeningen, der i god Tro fremsætterden falske Paastand, at Arbejderne har faaet fuld Dækning for Tab i Krigsaarene, naar de faar en Lønforhøjelse i 1919-Kroner og 1920-Kroner til Dækning af Tab i 1915-Kroner og 1916-Kroner!

Naar der skal findes et Fællesmaal for den danske Krone, ligger det nærmest at benytte Stat. Dep.s Beregninger Detailpristallet, der jo allerede er gaaet ind i den almindelige Bevidsthed som den bedste Maalestok for Kronens indenlandske Købeevne. Ganske lider disse Beregninger af den Mangel, at de kun gaar tilbage til 1914. Men før den Tid havde Departementet beregnet et Engros-Pristal, og der maa vel kunne tilvejebringes en Forbindeise mellem dette Tal og Detailpristallet, thi før Krigen maa man formentlig gaa ud fra, at der var en nøje Forbindelse disse to Pristal. De er derfor sammenstillet Tabellen S. 293.

I Kolonne 1 er anført Stat. Dep.s Engros-Pristal. I Kol. 2 er paa Grundlag heraf beregnet Detailpristal, idet jeg har forudsat, at Detailpriserne gennemsnitlig stiller sig som Engrospriserne et halvt Aar forud. Denne Forudsætning har ganske vist i Krigsaarene slet ikke holdt Stik, idet der i Aarenes Løb hengik stadig længere Tid, inden Engrospriserne naaede fuld Indflydelse paa Detailpriserne. Men dette Forhold finder jo sin naturlige Forklaring bl. a. i Prisreguleringen.

Kol. 3 er de bekendte Detailpristal, som St. Dep.
har beregnet siden Krigens Begyndelse, blot at jeg

har valgt Tallet 1000 (i Stedet for 2 000) som Udgangspunkt,og har udlignet Tallene saaledes, at de kommer til at gælde de paagældende Kalenderaarsom

I Kol. 4 er Pristallene fra Kol. 3 ganget med
1.37, hvorved det opnaas, at denne Talrække nu direkte
kan sammenlignes med Kolonne 2.

I Kol. 5 er angivet Dagskronens Købeevne i Forholdtil hvorved jeg forstaar Gennemsnitskronenfor 1891 — 1900. Indtil 1915 er Dagskronens Købeevne altsaa beregnet paa Grundlagaf

lagafEngrospristallet, derefter paa Grundlag af Detailpristallet.

Som det vil ses af Kol. 5, var Kronens Købeevne allerede før Krigen stærkt dalende. Men efter den uhyre Nedgang, som fandt Sted efter Krigens Udbrud, er man tilbøjelig til at overse denne Kendsgerning, der dog er af saa overordentlig Vigtighed til Forstaaelse den sociale Udvikling i Aarene nærmest før Krigen.

I det følgende drejer det sig jo imidlertid udelukkende at undersøge de Indtægtsforskydninger, som Krigen førte med sig. Og her ligger det da nærmere at maale Dagskronens Købeevne med et andet Fællesmaal end Standardkronen. Forskellige Muligheder er anførte i nedenstaaende Tabel 2.

Det vilde i og for sig ligge nær at vælge 1914- Kronen som Udgangspunkt. Dette er gjort i Kol. 1, der altsaa indeholder de reciproke Værdier af Stat. Dep.s Detailpristal, saaledes som disse er anført i Tab. 1, Kol. 3.

For at naa et solidere Udgangspunkt end et enkelt der jo desuden allerede var paavirket af Krigsforholdene, bør man dog hellere vælge Gennemsnitskronen det sidste 6-Aar før Krigen. Denne Krone har jeg kaldt Fredskronen, og i Kol. 2 er Dagskronens Købeevne altsaa udtrykt i denne Fredskrone. i Forhold til Standardkronen (Tab. 1, Kol. 5) var Gennemsnitskronens Købeevne i dette 6-Aar 829, hvilket Tal altsaa nu tages til Udgangspunkt, idet det sættes = 1 000.

Naar jeg har valgt at lægge disse 6 Aar til Grund, ligger det bl. a. deri, at Gennemsnitsindtægten i Dagskroner Forsørger over 15 Aar i dette 6-Aar netop var 1 000 Kr. Man faar herved et behageligt Udgangspunkt en Del af de Betragtninger, som jeg i det følgende agter at fremkomme med. I Kolonne 4 er disse Gennemsnitsindtægter anført; hvorledes jeg er kommet til disse Tal fremgaar af efterfølgende Tabel 3.

I Kol. 3 har jeg under Betegnelsen Andelskronen anført de reciproke Værdier af Tallene i Kol. 4. Efter lange Overvejelser er jeg kommet til det Resultat, at Dagskronens Værdi (i alle Tilfælde naar det drejer sig om Undersøgelser som dem, jeg i det følgende kommerind bedst lader sig udtrykke i denne Andelskrone.Man jo herved bl. a. enhver Strid

om, i hvor høj Grad St. Dep.s Detailpristal kan tages
som fuldgyldigt Udtryk for Kronens Købeevne.

Navnet Andelskrone har jeg valgt, fordi en saadan Krone har uforandret Købeevne i den Forstand, at den altid giver Ret til at erhverve den samme Andel af den i Landet frembragte Varemængde (herunder indbefattet ydede Tjenester). En Mand, hvis Indtægt beregnet i Andelskroner er uforandret fra Aar til Aar, vil altsaa hvert Aar erholde den samme Andel i Samfundets Indtægt.

Dette betyder naturligvis ikke, at denne uforandrede i Samfundsindtægten ogsaa i Virkeligheden det muligt at erhverve en uforandret Mængde af økonomiske Goder. Thi dette vil jo bero paa, hvor stor Samfundsindtægten i det paagældende Aar er maalt i fremstillede Varer og ydede Tjenester. Det kommer med andre Ord an paa Aarets Ydeevne (Produktivitet, Et Udtryk herfor findes i Kol. 5, hvis Tal fremkommer ved at gange Tallene i Kol. 2 med Tallene i Kol. 4.

Under Forudsætning af, at Detailpristallet giver et fuldgyldigt Udtryk for Kronens Købeevne, samt at de anførte Gennemsnitsindtægter svarer fuldt ud til Virkeligheden,saa Tallene i Kol. 5 give et fuldgyldigt Udtryk for Aarets Ydeevne. Et Blik paa Tallene viser imidlertid, at Forudsætningerne ikke slaar til. Indtil 1918 stemmer Bevægelsen i disse Tal ganske vist meget godt med, hvad man fra anden Side ved om de enkelte Aars Ydeevne. Men det forekommer mig lidet troligt, at 1918 — et Aar med meget stor Arbejdsløshed— have ydet mere end 1915. Og de fleste vil vel ogsaa vægre sig ved at tro, at Aarene

1919 og 20 med Indførelse af 8-Timers-Dagen, skulde udvise saa store Tal. Der bliver da kun den Antagelse mulig, enten at Detailpristallene er for lave, eller at Gennemsnitsindtægterne er for høje — eller endelig om Samvirken af begge disse Faktorer. At Gennemsnitsindtægtener høj i de senere Aar er blot et andet Udtryk for, at Skatteansættelserne bliver stadig nøjagtigere. Herom er der vel ingen Tvivl, men jeg kan dog ikke tro, at Virkningen af dette Moment fra Aar til Aar skulde kunne give sig ret stærke Udslag. Jeg nødes derfor til den Antagelse, at Stat. Dep.s Detailpristal fra 1918 at regne er for lave, og at altsaa Dagskronen udtrykt i Fredskronen er endnu lavere end i Tabellen angivet. Derfor finder jeg det rigtigst i det følgende at lægge Hovedvægten paa Andelskronen.

•

Landets samlede Indtægt.

1 omstaaende Tabel er givet en Oversigt over Bevægelsen Danmarks samlede Indtægt for Aarene 1908—20. For sidstnævnte Aar kan der naturligvis endnu kun være Tale om et rent foreløbigt Skøn.

Ved Forsørgere förstaas i denne Tabel saa vel som i alle følgende samtlige Forsørgere over 15 Aar, dog med Fradrag af a) Personer under offentlig Forsorg b) Studerende, Højskoleelever m. m.

Antallet at Forsørgere for de enkelte Aar er beregnet
Grundlag af Folketællingerne 1911 og 1916.

Indtægten for de Forsørgere, der ikke er ansat til Skat, maa naturligvis beregnes efter et Skøn. For 1908 er disse Personers Gennemsnitsindtægt ansat til 486 Kr. Fra 1914 til 1918 regner jeg her med en

meget stærk Stigning (fra 510 til 773 Kr.); derimod antager jeg, at der i 1919 fandt en Nedgang Sted (til 730 Kr.), idet den meget stærke Afgang til de skatteansattesKlasse sluttelig maa bevirke en Nedgang i de tilbagevære.ndes Gennemsnitsindtægt. Sammentæller man Forsørgernes Antal for Aarene 1908_—13, faas 6 866 000, og sammentæller man Indtægternefor Aar, faas 6 906 Mill. Altsaa bliver Gennemsnitsindtægten for dette 6-Aar 1 006 Kr. — et Tal, som jeg (afrundet til 1 000) har taget som Udgangspunkti 2, Kol. 4.

Forsørgernes Fordeling efter Erhverv.

Vil man nærmere ind paa Spørgsmaalet om Indtægtsforskydningerne Aar til Aar, er det en Nødvendighed at danne sig et Skøn over Forsørgernes Fordeling efter Erhverv for hvert enkelt Aar. Man støder her paa den store Vanskelighed, at man kun for to af de her omhandlede Aar (1911 og 1916) har faste Holdepunkter i Folketællingen. For de andre Aar maa man anstille Beregninger efter Skøn. Naar jeg i omstaaende Tabel 4 giver en saadan Oversigt, er det dels for at enhver kan kontrollere mine efterfølgende Usikkerhed, dels fordi maaske en eller anden ligesom jeg har savnet disse Tal. Det er en Selvfølge, at jo længere man fjerner sig fra de faste Udgangspunkter (1911 og 1916), jo større er Sandsynligheden for betydelige Fejl i Tallene.

Under Hensyn til den Indvirkning, som Krigsaarene Forhaand maa formodes at have øvet paa de forskellige Erhvervsklassers Indtægter, har jeg samlet i 4 Hovedgrupper.

I Gruppe A findes Kapitalister, Pensionister, Aftægtsfolk lign. Det drejer sig her ganske overvejejende de „passive" Kapitalister, d. v. s. Folk med faste Renteindtægter.

Under B er samlet alle selvstændige Næringsdrivende.
første Undergruppe: „Frie Erhverv",
omfatter Sagførere, Læger, Arkitekter, Kunstnere o. s. v.

Under C er samlet alle Tjenestemænd, d. v. s. Personer, der uden at kunne henregnes til Lønarbejdere,dog i anden Mands Tjeneste. I Undergruppe1 samlet Embeds- og Bestillingsmænd i

Stat og Kommune, herfra dog undtaget TransportvæsnetsTjenestemænd,
er opført under Nr. 5.

Under D er opført den egentlige Arbejderklasse. Undergruppe 2 „Byerhverv" omfatter ikke alene de i Byerne boende Arbejdere, men skal blot förstaas som Modsætning til Landbrug. Under Landbrugsarbejderne er henført Gaardmændenes hjemmeværende Døtre og Sønner. „Tyende" omfatter kun Kvinder, idet mandligt er fordelt mellem Landbrug og Byerhverv.

Samfundsindtægtens Fordeling mellem de enkelte Erhvervsklasser.

I Tabel 5 har jeg forsøgt at beregne de enkelte Erhvervsklassers samlede Indtægt for en Række Aar. Det vilde kræve uforholdsmæssig stor Plads i dette Tidsskrift, hvis jeg i Enkeltheder skulde gøre Rede for, hvorledes jeg kommer til disse Tal, og jeg maa derfor indskrænke mig ti) nogle Antydninger.

De faste Holdepunkter er Aarene 1908 og 1915, for hvilke der foreligger udførlige Oplysninger fra Stat. Dep. For disse Aar har det kun været nødvendigt supplere Stat. Dep.s Tal med Beregninger for de Forsørgere, som ikke er ansat til Skat.

For Byarbejdernes Vedkommende har man gode Holdepunkter i Arbejdsgiverforeningens Statistik. Ikke saaledes at forstaa, at Arbejdsgiverforeningens Tal direktelader indføje i Skattestatistikkens Tal. At dette ikke gaar an, vil være indlysende blot ved et flygtigt Blik paa omstaaende Sammenstilling mellem Byarbejdernes Gennemsnitsindtægt, beregnet paa Grundlagaf Oplysninger og den

gennemsnitlige Indtægt for samtlige Forsørgere, beregnetpaa
af Skattestatistikken.

Denne Sammenstilling er af stor Interesse, fordi den viser, at Arbejderklassens Indtægt i Aarene 1915 til 1918 langt fra holdt Skridt med Gennemsnitsindtægten samtlige Forsørgere. Den laa i 1914 næsten 21 °/o over Gennemsnittet, og dette Forhold genoprettes i 1919, da den laa 23 % over.

Bevægelsen i Tallene er sikkert rigtig nok; men naturligvis er det ikke rigtigt, at Arbejdernes Indtægt faktisk i Aarene 1914 og 1919 laa over 20% højere end samtlige Forsørgeres. Arbejdsgiverforeningens Tal er aabenbart alt for høje, medens paa den anden Side de paa Grundlag af Skattestatistikken beregnede Tal selvfølgelig er en Del for lave.

For 1915 faar man paa Grundlag af Stat. Dep.s Tal, at Byarbejdernes Indtægt var 946 Kr. eller kun 63 % af de 1 510 Kr., som man finder ud fra ArbejdsgiverforeningensTal. man gaar ud fra, at dette Forholdstal ogsaa har Gyldighed for de øvrige Aar,

har man altsaa heri gode Holdepunkter til Bedømmelse
af Byarbejdernes Indtægter.

Det bemærkes, at jeg ved Beregning af Byarbejdernes paa Grundlag af Arbejdsgivernes Tal har taget Hensyn saavel til Arbejdsløsheden i de enkelte Aar som til Arbejdstidsforkortelsen. Til Trods herfor bliver Arbejdsgiverforeningens Tal dog alt for høje, hvilket bl. a. skyldes følgende Aarsager: 1. Arbejdsgiverforeningens regner kun med voksne Arbejdere. — 2. En Del af de lavest lønnede Fag er ikke repræsenteret i denne Statistik. — 3. Der gaar Arbejdsdage tabt ogsaa af andre Grunde end den egentlige Arbejdsløshed.

Til Bedømmelse af Landarbejdernes og Tyendets
Aarsindtægt haves Holdepunkter i Statistisk Aarbog.

For Tjenestemændenes Vedkommende har jeg
bl. a. benyttet Dalhoffs Meddelelser i nærværende
Tidsskrifts første Hefte' for i Aar.

For de andre Erhvervsklassers Vedkommende haves en Række Oplysninger i Stat. Dep.s Meddelelser vedrørende og den ordinære Indkomstskat (for 1916) i Meddelelser fra Landsoverskatteraadet.

Erhvervsklassernes Gennemsnitsindtægt.

Af Tabel 4 og 5 kan herefter dannes Tabel 6,
der viser Gennemsnitsindtægten pr. Forsørger indenfor
de enkelte Erhvervsgrupper.

Man kunde her med Rette rejse det Spørgsmaal,
om det overhovedet er tilladeligt at opstille disse
Gennemsnit. Ser man paa Grupper som f. Eks. Industri,Varehandel

dustri,Varehandeleller Beværtning, saa findes der jo indenfor disse Grupper ganske overordentlig store Modsætninger: Storindustriens Millionærer er slaaet sammen med Smaahaandværkere, — Storhandelens rigeste Folk med Smaafolk, der sidder med en „ringe Handel" o. s. v. Dette er nu endda ikke det værste. Thi var man blot nogenlunde sikker paa, at Krigsaarene havde haft samme forholdsvise Indvirkning paa de smaa og de store Indtægter indenfor samme Gruppe, saa vilde Gennemsnitsindtægten jo dog være et brugbart Udtryk for de skete Forskydninger. Men det virkelige Forholder dette, at indenfor adskillige Grupper er det et forholdsvis lille Mindretal, der har taget de store Gevinster hjem, medens Gennemsnitsindtægten for Flertallet indenfor Gruppen maaske kun vilde udvise en forholdsvis ringe Stigning. Det foreliggende Materialetillader ikke ringe Grad at klarlægge ogsaa dette Forhold — og det burde klarlægges. Men det vilde kræve et ikke ringe Arbejde, som jeg unægtelig gerne saa, at andre vilde tage op.

Foreløbig maa jeg altsaa nøjes med at paapege, at Gennemsnitstallene navnlig for Gruppen Selvstændigedækker store Uligheder. I al Almindelighed kan blot opstilles den Regel, at de, der i Forvejen havde de største Indtægter, gennemgaaende har faaei forholdsvis langt den største Indtægtsforøgelse. Det er ikke alene mellem de forskellige Erhvervsklasser, at Uligheden i økonomiske Kaar er vokset i denne Periode,men indenfor hver enkelt Gruppe af Selvstændige er der en voksende Ulighed. Derimod har der blandt Tjenestemændene og i Arbejderklassen i det store og hele været en Bevægelse i Retning af

Formindskelse af de tidligere ret store Uligheder i
økonomiske Kaar.

Saavel i Tabel 5 som i Tabel 6 har jeg jo regnet med Dagskronen, og Tallene er derfor (som foran udviklet) misvisende, naar Tabellerne læses paa tvers. Læst paa langs er de naturligvis gode nok.

Vil man altsaa have Sammenligningen frem fra
Aar til Aar, saa maa Tabel 6 omregnes f. Ex. til Fredskronen.

Dette er gjort i Tabel 7. I denne Tabels første Kolonne har jeg angivet den omtrentlige Gennemsnitsindtægt hver Erhvervsgruppe for 6-Aaret 1908_—13. Naturligvis er dette for saa vidt et dristigt Forsøg, som man ikke med nogen videre stor Nøjagtighed kan danne sig et Begreb om de enkelte Erhvervsgruppers Indtægt for Aarene 1909 til 1912. For Arbejderklassen haves enkelte Holdepunkter, men for de andre Erhverv man bygge paa Skøn, der naturligvis kan afvige ret stærkt fra Virkeligheden. Jeg har derfor her regnet med runde Tal, der blot skal give en nogenlunde rigtig Forestilling om Gennemsnitsindtægten disse 6 Fredsaar.

Gennemgaar man nu denne Tabel i Enkeltheder, saa frembyder den et ganske andet Billede end Tab. 6. Tager man f. Eks. Byarbejderne, saa maatte man af Tab. 6 faa det Indtryk, at de under Krigen stadig havde faaet deres Kaar forbedret. — „Fagforeningerne gik fra Sejr til Sejr" .... „Arbejdsgiverne maatte ustandselig bøje sig for Arbejdernes Krav" o. s. v. Men Tab. 7 viser, at Forholdet i Virkeligheden var lige det modsatte; hver „Sejr", Arbejderne vandt, betød et nyt Nedslag i økonomiske Kaar. Denne

Sandhed er naturligvis ikke ny for den, der overhovedethar noget af, hvad der — samfundsøkonomiskset er foregaaet under Krigen. Men den offentlige Mening fyldes vedblivende med ganske falske Forestillinger paa dette Omraade. Eksempelvis hedder det i „Finanstidende" for Vio 20: „. . . . „Opdriften „i Bourgeoisiet .... er blevet skærpet ved Velstandsdeduktionen,medens besiddelsesløse Klasser har „blødagtiggjort sig selv ved deres Gullasch ..." og videre: „som Offerlam føres de borgerlige Partier „gennem Konfiskation, Skatteudskrivninger eller blot „gennem den ved Arbejdslønnen provokerede Dyrtid „til Slagtebænken".

Naar et Blad som Finanstidende, der udgives af en hidtil anset Nationaløkonom, kan indlade sig paa en saa uhyrlig Forvanskning af Kendsgerninger, saa turde det vel være paa Tide, at faa de virkelige Forhold

Har Byarbejderne lidt under en stadig Tilbagegang Indtægt, saa gælder det samme i endnu højere Grad om Tjenestemænd under Stat og Kommune. Ogsaa de andre Tjenestemænd (alene med Undtagelse af dem, der er knyttet til Pengehandel) har lidt Tab, og det samme gælder de „passive" Kapitalister.

Til Gengæld har alle Grupper af Selvstændige —
alene med Undtagelse af „De frie Erhverv" samt Husmændene
haft Fremgang.

For at naa til et samlet Overblik over Indtægtsforskydningernei Aar har jeg i de to sidste Kolonner opgjort Gevinst og Tab i Forhold til Gennemsnitteti 1908_—13. Naturligvis maa disse Tal ses i Forhold til Gennemsnitsindtægten. Bedst

lader Forholdet sig udtrykke saaledes, at f. Eks. Byarbejdernei 5 Aar har lidt et aarligt Tab, der i Gennemsnit svarer til godt 14 % af Aarsindtægten o. s. v.

Beregnet paa denne Maade finder man, at følgende Erhverv har opnaaet de største Gevinster: Pengehandel 93 70, Varehandel 72 %, Transport 65 %, Industri 54 %o.s.v. Derimod har Gaardmændene kun haft en Gevinst paa 18 %.

For samtlige Forsørgere viser der sig en Gevinst paa 327 Kr. eller mellem 60g7 %>. Hvad betyder nu denne Fremgang? Har det danske Samfund som Helhed betragtet i disse 5 Krigsaar virkelig haft en større Indtægt (i Varer og Tjenesteydelser) end i de foregaaende 6 Fredsaar?

De fleste vil vist svare Nej paa dette Spørgsmaal. Og til Dels er der jo ogsaa her kun Tale om et rent og skært statistisk Blændværk. Det fremgaar jo nemlig Tab. 4, at der foregaar en hastig Forskydning i Befolkningens Fordeling efter Erhverv, og det fælles Træk er her, at gennemgaaende er der Afgang (eller dog Stilstand) i de Erhvervsklasser, som har den højeste medens der er Tilgang til de Klasser, som har lave Indtægter. Alene denne Forskydning maatte altsaa bevirke, at Gennemsnitsindtægten samtlige Erhverv maatte stige fra Aar til Aar, selv om den var konstant for hver enkelt Klasse. Denne „Forskydningsgevinst" udgør for de heromhandlede Aar ialt for samtlige Forsørgere godt 100 Mill. Fredskroner eller aarlig pr. Forsørger 15 Fredskroner, der altsaa svarer til P/a⁰;_o af Aarsindtægten.

Der skulde altsaa dog blive en virkelig Gevinst tilbage paa ca. 5% — og jeg spørger altsaa igen: Forholder dette sig rigtigt? Ja, hvem tør svare herpaa? vover i alle Tilfælde ikke i Øjeblikket at udtale mig med nogen Sikkerhed herom; derfor er der Grund til at gaa helt uden om denne Vanskelighed, hvilket sker ved at omregne Tabel 6 i Andelskroner.

Dette er gjort i Tabel 8. Her bliver Gennemsnitsindtægten samtlige Forsørgere uforandret fra Aar til Aar. Den første Kolonne er identisk med den første Kol. i Tab. 7, idet jeg jo i begge Tilfælde som Udgangspunkt tager Gennemsnitsindtægterne for Aarene 1908—13. Da nu denne for samtlige Forsørgere udgjorde 000 Kr., saa bliver dette Tal altsaa uforandret i alle de følgende Aar.

Tabellen giver et Billede af de forskellige Erhvervsklassers Kampe om at opretholde deres Andel i den samlede virkelige Indtægt i Landet, d. v. s. deres Andel i de økonomiske Goder (herunder Tjenesteydelser), frembringes i dette Land eller tilbyttes Udlandet. Det er netop Andelen, det drejer sig om. Hvad den ene Klasse opnaar i forøget Indtægt Andelskroner, kan netop kun tages paa Bekostning at andre Klasser maa nøjes med en mindre Andel af de frembragte Goder.

Tabellen giver med andre Ord Resultatet af Klassekampen
Krigsaarene. Og den viser, at Byarbejderne
fra Nederlag til Nederlag.

Den sidste Kolonne skulde give det samlede Resultat af Klassekampen. Der er her taget Hensyn til den foran omtalte Forskydningsgevinst, som er fordelt ligelig paa alle Erhvervsklasser i Forhold til

Antallet af Forsørgere i Klassen. Tallet 79 for Byarbejdernegiver Udtryk for, at denne Klasses gennemsnitlige aarlige Indtægtstab udgør 21 %, medens Tallet 158 for Varehandel angiver, at denne Klasses Indtægt gennemsnitlig har ligget 58 % over den Andel i Samfundets Indtægt, som den oppebar før Krigen.

løvrigt skal jeg ikke her komme ind paa en nærmere af Enkeltheder. Det forekommer mig, at Tallene taler et saa tydeligt Sprog, at det over for dette Tidsskrifts Læsere maa være overflødigt at omsætte i Ord. Enhver, der har Begreb om at læse Tal, vil ved en Gennemgang af Tabel 8 forstaa, at den „sociale Uro" her i Danmark ikke er et Kunstprodukt fra Rusland eller andre Lande — men den ganske simple Følge af Klassekampens Forløb i disse Aar.

Udviklingen efter 1918.

I Tabellerne 5 til 8 standser mine her offentliggjorte ved Aaret 1918. Men dette er jo netop paa det mest spændende Punkt! Thi med 1919 tog Klassekampen afgjort et andet Forløb. Arbejderklassen overordentlig stærkt, og for første Gang siden 1914 lykkedes det at erobre en større Andel i Samfundsindtægten end før Krigen. Og endnu i 1920 var den i Stand til at opretholde denne Stilling.

Endnu foreligger der imidlertid ikke tilstrækkeligt Materiale til nøjagtig Belysning heraf. Man har ganskevist Statistik. Men denne angaar jo desværre vedblivende kun Oplysninger om Arbejdernes Fortjeneste, medens den ganske tier om

Arbejdsgivernes. løvrigt kendes kun den samlede Indtægt for 1919, men ikke Fordelingen paa Erhvervsklasser.Og 1920 kendes end ikke den samlede Indtægt.

Alligevel har jeg ikke kunnet modstaa Fristelsen til at fortsætte mine Beregninger for Aarene 1919 og 1920, men navnlig for det sidste Aar er jeg naturligvis forberedt paa, at mit Skøn maaske senere vil vise sig at afvige meget stærkt fra Virkeligheden. Mine Beregninger disse 2 Aar har jeg gennemført i ganske Form som for de foregaaende Aar, men af let forstaaelige Grunde skal jeg her indskrænke mig til at meddele Hovedresultaterne. (Tabel 9).

I denne Tabel har jeg samlet Hovedresultaterne af Tabellerne 5 og 6 og altsaa tilføjet de skønsmæssige for 1919 og 1920. Hvis disse sidste Tal er blot nogenlunde rigtige, saa betyder de aabenbart en fuldstændig Vending i den hidtidige Udvikling til Gunst for Arbejderderklassen.

Helt klart faar man dog først Billedet frem, naar
Gennemsnitsindtægterne beregnes i Andelskroner. Dette
er gjort i Tabel 10.

Tabellens første Afsnit er et Sammendrag af Tab. 8 med Tilføjelse af Tallene for 1919 og 20. Det erindres, at Tallene i første Linje er Gennemsnitsindtægten Dagskroner for Aarene 19⁰⁸/i3.

I Tabellens andet Afsnit har jeg sat disse Tal for 19°Yis lig 100 og omregnet de følgende Aars Indtægter Forhold hertil. Man har da et klart Overblik over Bevægelsen for de enkelte Klasser.

Hovedresultatet er altsaa, at A-Klassen (de passive
Kapitalister) har fortsat Nedgangen ogsaa i Aarene

1919 og 20. En virkelig Bedring for denne Klasse vil først indtræffe med indeværende Aars nedadgaaende Prisniveau. Det bemærkes, at Udgangspunktet (19⁰⁸/is) for denne Klasse maaske er noget usikkert; jeg har i alle Tilfælde lidt vanskeligt ved at forklare mig, hvorforallerede 1914 skulde vise en saa stærk Nedgang,som der finder Udtryk i de anførte Tal.

B-Klassen (Selvstændige Næringsdrivende) naar Højdepunktet i 1916. Den afgørende Vending nedad indtræffer 1919 som Følge af Arbejderklassens Fremstød. der ikke er større Nedgang fra 1919 til 1920, skyldes det (efter mit foreløbige Skøn) alene den Omstændighed, at Landbruget i 1920 har opnaaet en større Andel i Landets samlede Indtægt end i noget af de foregaaende Aar. Derimod nærmer Forholdene i Industri og Handel sig i 1920 stærkt mod det normale.

C-Klassen (Tjenestemændene) viser Nedgang i 1920. Klassen er nu ikke stort bedre stillet, end den var i 1916 og 1917, da den led haardest under Dyrtiden. specielt de offentlig ansatte Tjenestemænd Trafiketaterne) angaar, saa bragte Lønningslovene i 1919 ikke disse Klasser den forventede Andel i Samfundsindtægten. Tværtimod viser 1919 og navnlig 1920 en stærk Nedgang for denne Gruppe.

D-Klassen (Arbejderne) viser i Modsætning til Tjenestemændene en afgjort Opgang i de to sidste Aar. Det store Fremstød sker i 1919, hvor den forholdsviseIndtægt springer voldsomt i Vejret (fra 82 til 104) — hovedsagelig paa Bekostning af Driftsherreklassen, der gaar ned fra 133 til 115. Opgangenfortsættes

gangenfortsættesi 1920 — men denne Gang paa
Bekostning af alle andre Klasser i Samfundet.

I Tabellens nederste Linje er anført den gennemsnitlige Andelsindtægt i Aarene 19"/ Disse Tal viser, at Kapitalistklassen i Gennemsnit hvert Aar har mistet 19 % af den Andel i Samfundsindtægten, den sad inde med før Krigen. Tjenestemændene mistet 15 % og Arbejderklassen 7%. Tabene for disse 3 Klasser har medført, at de Selvstændige hvert Aar i Gennemsnit har haft en Gevinst paa 23 %>.

Naar Arbejdsgiverforeningen paastaar, at Arbejderklassen Løbet af de to sidste Aar har faaet Dækning for Krigsaarenes Tab, saa passer dette ikke. Og det er sikkert, at Arbejderklassen heller aldrig vil opnaa at erholde fuld Dækning. Thi hvorfra skulde den vel komme? De Andele af Samfundsindtægten, som Arbejdsgiverne fra de andre Samfundsklasser i Krigsaarene, er anvendt dels til øget Luksusforbrug, dels til at udvide vore Fabrikanlæg m. v. ud over alle rimelige Grænser — og i begge Tilfælde er disse Andele af Samfundsindtægten jo ude af Verden.

Arbejderklassen her i Danmark — saavel som i de fleste andre Lande — fik i Aarene 1919 og 1920 erstattet en Brøkdel af de i Krigsaarene lidte Tab — og dette blev den dybere Aarsag til en Verdenskrise af et Omfang, som man aldrig før har set Mage til. Anderledes kan det nu en Gang ikke være i kapitalistiske Men det er indlysende, at med Krisen er der for bestandig sat Punktum for Arbejderklassens Bestræbelser for at opnaa Dækning for Krigsaarenes Tab.

Heller ikke Tjenestemændene vil nogensinde opnaa
for de lidte Tab. De vil i saa Henseende
endnu daarligere stillet end Arbejderne.

Derimod vil der i de kommende Aar oprinde bedre Tider for de passive Kapitalister — selvom det vel heller ikke for denne Klasse vil lykkes at faa fuld Dækning for Tabene.

Driftsherreklassen vil altsaa ikke komme til at betale tilbage, hvad den i Krigens Aar har tjent paa de andre Klassers Bekostning. Det kunde jo kun ske derved, at denne Klasse i en Aarrække nøjedes med en mindre Andel i Samfundsindtægten end den, som Klassen sad inde med før Krigen. Men en saadan Tanke ligger Driftsherreklassen fjern. Derimod har denne Klasse i Krigsaarene faaet et praktisk Kursus i Værditeori, som den sikkert aldrig vil glemme. Den har lært, at den tjener mest, naar Produktionen kan begrænses, naar Konkurrencen kan holdes nede. Derfor Frikonkurrencens Tidsalder nu uigenkaldelig forbi. Og hvis man i den kommende Tid vil lade de „økonomiske Kræfters frie Spil" faa uhindret Raaderum, vil det betyde, at den økonomiske Udvikling former sig saaledes: Stram Organisation — ringe Produktion — ringe Omsætning — Aageravancer.

>