fastsatte Priser paa de nævnte Levnedsmidler yderligere nedsattes med de anførte Beløb, jfr. nærmere for de paagældende Vedkommende nedenfor i Afsnittet: Forbrugsregulering Priser. Ved Lovens § 3 gaves dernæst Kommunerne Bemyndigelse til som tidligere at yde de vanskeligst Beboere Naturalier, Brændsel, Belysning og de nødvendigste Beklædningsgenstande uden Betaling eller til nedsat Pris, eller direkte Pengehjælp, alt til et Beløb af indtil Kr. pr. Indb. i Kommunen i Tiden 1/₇ 1918—³Va 1919, hvoraf Statskassen refunderede "A; hvis Forholdene krævede, at der gaves Hjælp ud over det nævnte Maximumsbeløb, foreskriver 4, at Statskassen refunderer 7s af de derved for Kommunen foranledigede Udgifter. Bestemmelserne om Opkrævning Tillægsskatter til Dækning af Kommunernes ved Loven foraarsagede Udgifter er i alt væsentligt overensstemmende de tidligere Dyrtidsloves Regler herom. — Naar bortses fra Grynrabatmærkerne, der bortfaldt fra 1/41_/4 1919, forlængedes de øvrige Bestemmelser i Loven af ls/i 1918 ved Lov Y* 1919 til og med ;i% 1919.

Ved Lov Nr. 363 af 30/<; 1919 paabegyndtes AfviklingenafDyrtidslovgivningen, saavel det almindelige Arbejdsmarkeds Lønniveau som Statstjenestemændenes Løn allerede i det hele var eller i nær Fremtid vilde blive reguleredeiOverensstemmelse Prisniveauet. Og da desuden Statskassens Udgifter til Tjenestemandslønninger o. a. Formaal var steget saa stærkt, at en Aflastning var nødvendig, gik man til en Inskrænkning i Dyrtidsloven. Kommunernes Udgifter efter Loven af 13/t 1918 havde væretialtca. Mill. Kr., jfr. Rigsdagstidende 19¹⁸/i9, A, Sp. 5516, hvoraf ca. 36 Mill. Kr. med Va, ca. 8 med Vs Statstilskud samt ca. 34 Mill. Kr. til Brændselshjælp og 4 Mill, til Administration, hvortil kom Statens Udgifter efter § 1 (ca. 21 Mill. Kr.). Den ny Lov fastsætter, at der i Tiden 7? 1919 til 37s 1920 af Statskassen stilles et BeløbtilRaadighed Kommunerne svarende til Kr. 3,:si

pr. Indb. til Nedsættelse af Prisen paa Brændsel paa Betingelseaf,at Kommune til Foranstaltningen anvender et Beløb svarende til Halvdelen af Statstilskudet; endvidere maa Statstilskudet kun anvendes til mindre bemidledeFamilier,d. saadanne, hvis Skatteindtægt er under 4 000 Kr. i Hovedstads-Kommunerne, 3 500 Kr. i Købstæder og Kommuner med bymæssige Bebyggelser og 2 500 Kr. i Landkommunerne. Den tidligere Lovs § 1 bortfaldt, saaledes at man faldt tilbage paa de særlig ErnæringslovesNedsættelser,medens øvrige §§') forlængedestilBJ/io idet Maximumsbeløbet efter § 3 for Tiden Vt—³¹/io 1919 sattes til 3 Kr. og efter § 4 til 2 Kr. pr. Indb. i Kommunen. Endelig stillede Loven 500 000 Kr. til Indenrigsministerens Raadighed til Fordeling mellem vanskeligt stillede Kommuner. Ved Lov Nr. 596 af ;!1/u> 1919 forlængedes paany §§ 3—163^—16 i Loven af 1918, dennegangtilog 'm/hm_/h 1920, saaledes at Maximumsbeløbet for dette Tidsrum efter § 3 sattes til Kr. 2,_-to og efter §4 til Kr. 1,20. Under særlige Omstændigheder kan KommunenydeHjælp med Indmin. Samtykke og RigsdagensFinansudvalgsTilladelse, til saadan Hjælp ydes intet Statstilskud. Endvidere foretoges Afviklingen af de særlige Ernæringslove, idet de endnu gældende Bestemmelser,bortsetfra samles i Loven af ;il/io 1919, jfr. Lov af -"/.-i og -s/i> 1920, der bemyndiger Indenrigsministerentilat Prisen paa Rugbrød og til at fastsætteSukkerprisen;Loven dernæst Regler for Forsyningenmedog paa Mælk samt for Afviklingen af Flæskerationeringen, jfr. i det hele i Afsnit 111 under de paagældende Varer. Ved Lov Nr. 124 af -'7» 1920 ophævesdensærlige jfr. dog lige ovenfor

---

1) Indm. henledende gentagende (Cirk. '" n 1918 og '/s 1919) Kom munalbestyrelsernes Opmærksomhed paa, at Staten ogsaa refunderede af Forhøjelserne af Alderdomsunde rstøttelserne, at Kommunerne havde Ret til i Henhold til Dyrtidsloven dække den paa dem faldende Del af Forhøjelsen gennem Opkrævning af Tillægsskatterne.

om Rugbrød og Sukker, idet Nedsættelsen af Prisen paa Brændsel ophører og idet der alene ydes et noget større Tilskud til Hjælpekasserne end normalt. Saaledes tillades det Kommunerne i Tiden 1A_—;il/io 1920 at anvende til UddelinggennemHjælpekasserne 2 Kr. pr. Indb. i Kommunen,hvorafStaten Halvdelen, til Hjælp for de ved Dyrtiden vanskeligt stillede Beboere; Hjælp herudover maa kun ydes med Indenrigsministerens Samtykke, og der ydes ikke Statsrefusion dertil, saalidt som til Foranstaltninger, Kommunerne med Indenrigsministerens Samtykke maatte træffe til Børnebespisning, Nedsættelse af Prisen paa Mælk til Børn o. 1. Endvidere ophæver Loven den Kommunerne ved de tidligere Dyrtidslove givne Tilladelse til OpkrævningafTillægsskatter, henviser dem til at dække de ved de her anførte Understøttelser foranledigede Udgifter gennem de ordinære Skatteindtægter. Disse Bestemmelser forlængedes uforandret indtil 31/s 1921 ved Lov Nr. 581 af -8/io 1920, hvilken Lov samtidig stillede 500 000 Kr. til Indenrigsministerens Raadighed til Fordeling mellem vanskeligt stillede Kommuner.

Ved Lovene af n/isn/is 1919, ™/r, 1920 og 7-i 1921 forlængedes 31/.s 1922 Bestemmelserne i Lov 7/s 1914, om at Statens Refusion til Hjælpekasserne for Hjælp ydet til de til extraordinær Militærtjeneste indkaldtes Familier udgøre -/s af den ydede Hjælps Værdi.

Paa dette Sted skal endnu anføres, at ved Lov Nr. 672 af "h-> 1919 forlængedes Bestemmelserne i Lov 4/s 1918 om Forhøjelse af Understøttelsen til Børn af Enker til SIA 1920, hvorefter Beløbene med Gyldighed fra Vi 1920 og indtil videre ved Lov Nr. 127 af m/am/a 1920 forhøjedes 200 Kr. for Børn under 4 Aar, 160 Kr. for 4— 12 Aars Børn og 120 Kr. for Børn over 12 Aar.

Ved Lov Nr. 686 af -'/i* 1918, jfr. Indm. Cirk. -¦'Vi-* 1918 og ;!I_/i 1919, udvidedes Bestemmelserne i Fattiglovens§ saaledes, at Hjælp til Influenza-Patienter (spansk Syge) ogsaa regnedes som uegentlig Fattighjælp,.

men udbetaltes gennem Hjælpekasserne, medens ved Indm. Bkg. :U)_/n 1920 Indtægtsgrænserne forhøjedes for de til Indtrædelse i statsanerkendte Sygekasser berettigede Personer.

Ved Lov af '? u 1918 forlængedes Lov af -7/io 1917 om overordentlig Hjælp til Arbejdsløse (jfr. 57. Bd., S. 381) til :u)/_u 1918, idet det ny Lovforslag, der var udarbejdetpaaGrundlagafden Lov V? 1918 nedsatte Kommissions Udkast, ikke kunde naa saa tidligt frem. Trods de meget store Uoverensstemmelser, der har hersket angaaende denne Hjælp, blev Lov Nr. 620 af ;i('/n 1918 om overordentlig Hjælp til Arbejdsløse dog vedtaget enstemmigti»beggeRigsdagensTing, Folketingsudvalget udtaler i sin Betænkning (Rigsdagstidende 19^IH/ist, B. Sp. 39), efter at have gennemgaaet samtlige de Klager, der var kommet til Udvalgets Kundskab, „at der fra ArbejdsløshedskassernesSideeradministreretsamvittighedsfuldt, at Kasserne, hvor Misbrug er oplyste, ikke er veget tilbage fra at fratage det paagældende Medlem Understøttelsen",medensder,„saavidt ikke er Tale om systematiske Misbrug". Kommissionen havde da ogsaa enstemmig tilraadet¹) en Fortsættelse af den bestaaende Lovgivning, i hvilken Loven af ;iO/n 1918, jfr. Indm. Cirk. :!0 nog 15/i!i 1918, indfører følgende væsentligere Ændringer til Imødekommelse af Kravene om, at der skulde træffes de videst mulige Foranstaltninger til at undgaa Misbrug: Ventetiden,deriArbejdsløshedslovenaf var 12 Maaneder, men som helt var ophævet i Loven af 1917, fastsattes ved Lov 7* 1918 til 1, ved Lov Vt 1918 til 2 Maaneder og forøgedes ved den ny Lov gradvis, saaledes at den indtil 87a 1919 blev 3, indtil :i% 1919: 6og efter den Tid paany 12 Maaneder som i den oprindelige Lov. Naar denne ændrede Bestemmelse om Ventetiden i sin Tid var sat ind,

---

1) Jfr. Rigsdagstidende 19'^K _,i<>, A. Sp. 2387, hvor Kommissions-Betænkningen en omfangsrig Samling Oplysninger om Arbejdsløsheds-, og Ernæringsforhold findes meddelt.

var det for at muliggøre Dannelsen af nye ArbejdsløshedskasserogOptagelseiArbejdsløshedskasserne Arbejdere, der hidtil havde staaet udenfor, og som den pludselige, store Arbejdsløshed bragte i de største Vanskeligheder; men der var nu forløbet saa lang Tid, at dette Hensyn ikke længerekundeværeafBetydning, paa den anden Side maatte Arbejdsløshedskasserne være interesserede i at værge sig mod Tilgang af saadanne Arbejdere, der ikke normalt havde indmeldt sig og betalt deres Bidrag. TilvejebringelseafetsaadantVærn ogsaa med den ny Lovs Bestemmelseom,atOptagelsei Arbejdsløshedskasse kan nægtes den, der paa det Tidspunkt, Optagelse søges, ikke har Beskæftigelse inden for vedkommende Fag, eller som ikke henhører under den Kreds af regelmæssigt arbejdende, for hvem Kassen er bestemt, selv om den paagældende iøvrigt har den almindelige i Loven fastsatte Tilknytning til Faget. Herved skærpedes den hidtil gældende Bestemmelse, saaledes at Personer, der vel havde fast Beskæftigelse i Faget i Optagelsesøjeblikket, og som tidligere af denne Grund kunde optages, nu kunde nægtes Optagelse, naar de ikke hørte til de regelmæssigt i Faget arbejdende. Medens der ad disse Veje var opstillet skærpende BetingelserforOptagelseiKasserne, et andet Sæt af Lovens Bestemmelser Sigte paa Kontrollen med Udbetalingen af Understøttelserne, for at ingen Misbrug skulde kunne finde Sted. Til dette Formaal foreskriver Löven indgaaende ReglerforArbejdsgivernes(jfr.dog Bkg. 8/i, 9/ö og Ili 1919, der giver visse Lempelser for Arbejdsgivere i KjøbenhavnsHavnm.fl.),Arbejdsanvisningskontorernes ArbejdsløshedkassernesPligttilatholde underrettet om, naar Arbejderne gaar i eller forlader Arbejde, ligesom der gives Regler for, at eventuelle kollektive Arbejdsvægringertagesoptilfaglig og at Arbejdsløshedsunderstøttelseninddrages,hvisVægringenopretholdes. til de vedtægtsmæssigeUnderstøttelserogfortsatHjælp den vedtægtsmæssigeUnderstøttelsesOphør,idetdet

mæssigeUnderstøttelsesOphør,idetdettidligere procentviseTillæg(57.Bd.,S. gøres fast, nemlig til 2 Kr. pr. Dag i Vintertiden og 1,50 Kr. pr. Dag i Sommertiden for Familieforsørgere og 50 Øre mindre for Ikke-Familieforsørgere,dogsaaledes,atvedtægtsmæssig og Tillæg tilsammen ikke kommer til at overstige "4 af den gennemsnitlige Arbejdsfortjeneste i det paagældende Fag. Denne Begrænsning gælder dog ikke for fortsat Hjælp, under hvilken Trangen til Understøttelse paa Grund af den forudgaaende lange Arbejdsløshed maa være større. EndvideregivesderHuslejehjælp(indtil Kr. pr. Maaned) til Familieforsørgere. Samtlige disse Understøttelser udbetalesgennemArbejdsløshedskasserne,medensLoven udbetales Familieforsørgere med hjemmeværende Børn under 15 Aar 35 øre pr. Dag pr. Barn, vedkommende Forsørger er arbejdsløs,fradetTidspunktat da Familiens samledeIndtægtmaaansesfor 3 Maaneder at have været under800Kr.Endvideregives ligeledes gennem Hjælpekasserne,enEfterunderstøttelsetilsaadanne der har været uden Arbejde i mindst 90 Dage indenfor et Tidsrum af 180 Dage efter '/s 1918, paa 20 øre pr. DagforFamilieforsørgere,20Ørefor forsaavidt denne ikke har Selverhverv og 10 Øre pr. Barn, jfr. Indm. Cirk. -!l/i 1919. Lignende Efterunderstøttelse kan udbetalesforPerioderpaaunder Dage, dog ikke under 14 Dage, der afsluttes efter Lovens Ikrafttræden. Endelig er de i Henhold til denne Lov understøttede Arbejdsløse berettigedetilligemedKommunernes Beboere at nydegodtafde'Foranstaltninger, maatte blive truffet i Henhold til den almindelige Dyrtidslovgivning. Loven stillerforsinGyldighedsperiode(Vis —³Vis 1919) 6 Mill. Kr. til Indenrigsministerens Raadighed til Dækning af de ved Loven fastsatte overordentlige Udgifter for Arbejdsløshedskasserne,ligesomStatskassenbetalerMedlemsbidrag -f- offentlig Tilskud for de Medlemmer, hvis Ventetid i HenholdtilLovens§1

holdtilLovens§1er nedsat. Af de Understøttelser, der udbetales gennem Hjælpekasserne, refunder Staten Kommunerne7;s.VedLov-/n forlængedes Bestemmelserneom„Tillægene"og„fortsat m. v. i alt væsentligttil31/.-(1920,idet Udbetaling af UnderstøttelsergennemHjælpekasserneophævedesog henlagdes til Arbejdsløshedskasserne, jfr. Indm. Cirk. ~;iA 1920, medens der gaves Kasserne Adgang til Opnaaelse af i 5 Aar rentefri Laan til dermed atter at komme tilbage paa Forsikringsgrundlaget. Loven fremtræder som en SamarbejdenafdetoLovforslag Forlængelse af den midlertidigeLovsBestemmelsertil31/ 1920 og om ndringeriLovenaf1914, Arbejdsminister Stauning forelagdeiFolketingets/us/u1919, som Folketingets Oppositionspartierkrævedesamledetileen for derigennem at fremtvinge den snarest mulige Tilbagevenden til 1914- Lovens Forsikringsprincipper; en Vedtagelse af den midlertidigeLovsForlængelsevildeutvivlsomt medført, at man ikke før Vt 1920 var kommet tilende med Forslaget om Revisionen af 1914-Loven. Da det for Regeringen og dens Partier samtidig maatte være magtpaaliggende at understrege,atdenstærkeKritik, trods alle BestemmelserneidenmidlertidigeLovs stadig rettedes mod Arbejdsløshedsunderstøttelsen, ikke kunde finde noget reelt Grundlag i Regeringen Mangel paa Vilje til atter paa dette Punkt at tilvejebringe normale Tilstande, opnaaedes der fra alle Sider Enighed om Loven, der i sin Helhed er optrykt ved Indm. Bkg. °/i 1920. Loven overtageride§§,der af varigere Art, f. Eks. vedrørende OptagelsesbetingelserogKontrolbestemmelser,denmidlertidige Lovs Formuleringer, ligesom de vedtægtsmæssige UnderstøttelserreguleresiForholdtil Værdiforringelse, saaledes at der til Understøttelserne fra 1914, der ikke maatte være under 50 øre og ikke over 2 Kr. pr. Dag, kan ydes et Tillæg af 2 Kr. pr. Dag for Familieforsørgere og 11/sI¹/s Kr. for Ikke-Familieforsørgere. Endelig giver en ny Tilføjelsei1914-Lovens§14

elsei1914-Lovens§14Bestemmelser om Udbetaling af Arbejdsløshedsunderstøttelse i Tilfælde af ulovlig Strejke, o: Strejke i Strid med en bestaaende kollektiv Overenskomst,idetdenmidlertidigeLovs om at kollektiv(ulovlig)Arbejdsvægringskuldetages til faglig Behandling, og Understøttelsen, hvis Vægringen trods den trufne Afgørelse opretholdtes, inddrages, ikke skærmede imod og desuden var overflødig i de Tilfælde, der under den stigende syndikalistiske Indflydelse blev almindelige, at en lille Gruppe Arbejdere ulovligt forlod Arbejdet paa en Arbejdsplads og erklærede Optagelsen af det forladte Arbejdefor„Skruebrækkeri",udenat paagældende Organisationforetognogetherimod.Bestemmelsen da ud paa, at der ikke under en ulovlig Strejke kan udbetales ArbejdsløshedsunderstøttelsetilPersoner,derefter Evner og Bopæl kunde have optaget det ulovligt forladte Arbejde, og som staar i en Organisation, der har godkendt ArbejdsstandsningenellerikketagetAfstand den. Selv med denne skærpede Affattelse maatte der dog blive Anledning til vanskelige Fortolkninger, saaledes f. Eks. om Kredsen af de Personer, en Organisation i Lovens Mening omfattede, et Spørgsmaal, der ogsaa havde været fremme under den midlertidige Lov og spillet en meget betydelig Rolle i den offentlige Diskussion, der, som naturligt var, fulgte Arbejdsløshedsunderstøttelsens Stilling over for de ulovlige Strejker med største Opmærksomhed, Det havde da drejet sig om en af mandlige Bryggeriarbejdere iværksat ulovlig Strejke, hvorunder Arbejdsløshedsinspektøren havde frakendt de kvindelige Arbejdere Ret til Understøttelse, da de, paa Grund af at Virksomhederne gik i Staa under de mandliges Udebliven, stod uden Beskæftigelse. Men IndenrigsministerietgikimoddenneAfgørelse, de paagældende kvindeligeArbejderehavdeegenOrganisation, havde ønsketStrejkenogideres af Hjælpearbejdere var blevet arbejdsløse, jfr. Minister Stauning, Rigsdagstidende 19^ISI. 10, Folketinget, Sp. 2208.

De Forhaabninger, der kan have været om, at hermed var den extraordinære Arbejdsløshedslovgivning bragt til Afslutning,viste imidlertid ikke at skulle holde Stik. Den af Verdenprisfaldet fremkaldte Standsning i al Efterspørgsel,maaske nogle Omraader i Forbindelse med den tyske Konkurrence, som satte ind mod Slutningen af Aaret 1920, fremkaldte paany en Arbejdsløshed af saa stort Omfang, at Indenrigsminister Berg den 14/is 1920 i Folketingetforelagde til Lov om midlertidigt Statstilskud i Anledning af Arbejdsløsheden. Den herefter emanerede Lov Nr. 693 af ~/i2 1920 lægger den hele extraordinære Understøttelse over paa Hjælpekasserne, der berettiges til at erholde ;i_/5 af deres Udgifter til Arbejdsløse refunderet af Statskassen. Loven forskriver endvidere, at der ved Uddelingaf skal tages særligt Hensyn til Familieforsørgere,samt Understøttelserne i Kommuner med over 15 000 Indb. skal udbetales efter Regler vedrørende Hjælpens Omfang, Kontrol m. v., der fastsættes af Indenrigsministerenefter kommunale Myndigheders Indstilling. Hjælpekasseunderstøttelsen og den eventuelle Understøttelse fra Arbejdsløshedskasse maa tilsammen ikke overstige 2/-a af den paa Stedet almindelige Arbejdsløn, jfr. ogsaa Indm. Cirk. af a9/i2 1920 (Min. Tid. A, 1921, S. 73). Endvidereblev ved særlig Bevilling paa Tillægsbevillingslovenstillet Mill. Kr. til Raadighed for Tiden indtil 74 1921 og for Tiden \U^—Vio 1921 søgt yderligere 5 Mill. Kr. til Udlaan til saadanne Arbejdsløshedskasser, der paa Grund af de extraordinære Forhold vanskeligt kunde opfylde deres vedtægtsmæssige Forpligtelser. Hovedprincippeti af "lu 1920: at Understøttelsen skulde udbetalesgennem efter Skøn og ikke gennem Arbejdsløshedskasserne som Tillæg til den vedtægtsmæssige Understøttelse, mødte Modstand hos det radikale Venstre og Socialdemokratiet, hvis Stilling dels var betinget af Spørgsmaalet:Almisse-Ret dels af det, at de arbejdsløse desudenkunde behandlet forskelligt fra Kommune til

Kommune, det stadigt genkommende Stridsspørgsmaal, fordi man ira Arbejderside gennem Statsmagtens Paabud vilde bringe Kommuner med borgerligt Styre til at yde den samme Hjælp som de socialdemokratisk-radikalt ledede Kommuner, medens man fra de borgerlige Partiers Side paa Rigsdagen gjorde mest mulig Modstand herimod. Ved Lov 7i 1921 forlængedes Loven af -;u 1920 til ;i(l u 1921.

Endvidere er i den her behandlede Periode Lovgivningen Arbejdsløshedsunderstøttelse til Fiskere blevet fortsat, idet Lov af x_h 1918 for Tiden \m^{— ;il} _/K> 1918 bemyndiger Regeringen til at yde Understøttelser til übemidlede arbejdsløse Fiskere, i alt væsentligt efter de samme som i Lov x~i-ax_~i-a 1918; dog var det en Betingelse Modtagelse af Hjælp efter den ny Lov, at den paagældende i mindst de sidste to Aar havde drevet Saltvandsfiskeri Erhverv, medens Maximumsgrænsen for Nettoindtægten nedsattes fra 5 000 til 3 000 Kr. for Familieforsørgere for andre). Formuegrænsen (10 000 og 5 000 Kr.) bibeholdtes. Understøttelserne udbetaltes gennem de lokale Fiskeriforeninger og efter Indstilling af disse. Ved Lov Vi 1919 forlængedes denne Lovgivning til :!1/.s 1920 og genoptoges ved Lov -s/<> 1920 for Tiden indtil ;u/₃ 1921, jfr. Im. Cirk. :<% og "A 1920, idet Understøttelsen dog nu skulde udbetales gennem Hjælpekasserne 7;; Statsrefusion, medens Statskassen tidligere dækket hele Understøttelsen. Naar det paany blev nødvendigt at genoptage denne specielle Lovgivning for Fiskerne, var Grunden den, at Markedet navnlig veti Centralmagternes svigtende Evne til at aftage, var brudt ganske sammen, saaledes at de Priser, der kunde opnaaes, ikke dækkede Omkostningerne. — Med Hensyn til den ordinære Lovgivning om Fiskerilaan henvises til Afsnit 111, hvor Fiskériforholdene omtales.

Bortset fra denne Understøttelseslovgivning for Fiskeremaaiøvrigt
om Arbejdsløshedsunderstøttelsesesi

støttelsesesiForbindelse med Lovgivningen om Statstilskudtilkommunale m. v., der støtter og supplerer Lovgivningen om Understøttelserne ved at søge Arbejdsløsheden indskrænket gennem Iværksættelse af Arbejder.Saaledesforlængedes af ~n/-> 1918 (jfr. 57 Bd., S. 383) ved Lov Nr. 562 af 7u 1918 til Udgangen af Aaret 1918 samtidig med at Tilskudet til Forrentning forhøjedesfraresp. _/i og lVi til log lYs pCt., og TilskudettilByggeforeninger, opfører Boliger for den mindre bemidlede Del af Befolkningen og hvem en Kommuneharydet eller overtaget Laanegaranti for, forhøjedesfraat dække Forrentning og Afdrag af 10 pCt. af Ejendomskyldværdien til 15 pCt. Ved Lov Nr. 685 af -l/i-> 1918 forlængedes disse Bestemmelser til 7r> 1919. I Bemærkningerne til Forslag til sidstnævnte Lov {Rigsdagstidende I9¹⁸/u>, A, Sp. 3309) findes en detailleret Redegørelse for Byggeforetagender, iværksatte i Medfør af Loven af h[* 1918, hvorefter det skønsmæssigt anslaas, at der til 153 Kommuner er bevilget et Tilskud paa ca. 615 000 Kr. halvaarligt i 8 Aar og paa ca. 144 000 Kr. til de fornævnte Byggeforeninger. Ved Lov 8% 1919¹) forlængedesLovenpaa dennegang til Va 1920, idet TilskudettilForrentning Laan, der var optagne til Udførelseafalmindelige Arbejder og til Opførelse af kommunale Ejendomme gjordes lige stort (Y/2 pCt.). Desuden gav Loven Mulighed for, at det samme Tilskud (indtil15%),der været tilstaaet til de Byggeforeninger, hvem Kommunerne havde givet eller garanteret Laan, nu ogsaa under samme Forhold kunde gives private, der vilde opføre Boliger for den mindre bemidlede Del af Befolkningen.Betingelsernevar for Byggeforeningerne som for de private, at Kommunen (ligesom hidtil for ByggeforeningernesVedkommende)ydede

---

1) Ved kgl. Andg. %';-i%_';-i 1919 forlængedes Tilbagebetalingsterminen for Laan i Iste Afdeling af Den midlertidige kommunale Laanekasse af 1914 med 3 Aar.

gernesVedkommende)ydedeet lige saa stort Tilskud, at Kommunen endvidere deltog i Belaaning af Ejendommen, og at Byggeforening eller privat Bygherre underkastede sig en i Loven nærmere foreskreven vedvarende Kontrol over Huslejens Størrelse i de ved Tilskudets Hjælp opførte Lejligheder.Desudensøgte yderligere at fremme det private Byggeri ved at give dette et Tilskud af indtil 10 pCt. af Ejendomsskyldsværdien (eller Anskaffelsesprisen), naar det byggede Boliger til mindre bemidlede, selv om Laanet ikke var ydet eller garanteret af en Kommune, naar blot denne ydede et lige saa stort Tilskud. Kontrollen med Huslejen i disse Lejligheder kunde — dog tidligst efter 4 Aars Forløb — ophøre med Kommunalbestyrelsens og Indenrigsministeriets Samtykke.

Ved §§5 og 6 i Lov af '% 1920 om Forlængelse af og Ændringer i forskellige Boliglove, jfr. Indm. Cirk. 7'i 1921, forlængedes Regeringens Bemyndigelse til at yde de heromhandlede Statstilskud, dog med følgende Ændringer: Tilskudene, der nu kun kan ydes til Fremskaffelse af Boligerfor bemidlede, altsaa ikke til andre kommunale Arbejder, udbetales kontant ved Ejendommens Fuldførelse i Stedet for afdragsvis i 8 Aar. Tilskudene forhøjes for KommunersVedkommende som for Byggeforeningers og privates, der har underkastet sig vedvarende Kontrol med Huslejens Størrelse, fra 15 til 20 pCt., og for private, der har underkastet sig midlertidig Kontrol (som dog samtidig forlænges fra 4 til 12 Aar) fra 10 til 15 pCt. Endvidere stiller Loven 10 Mil!. Kr. til Indenrigsministerens Raadighed til Udredelse af Laan til Kommuner, der inden '/¦» 1921 iværksætter eller har iværksat Opførelse af Boliger for mindre bemidlede. Ved Lov Nr. 694 af ",n' 1920 udvidedes dog atter Regeringens Bemyndigelse til at bidrage til Afhjælpning af Arbejdsløsheden, idet der efter denne Lov kan ydes Statstilskudtil af Laan, som optages af Kommuner til Iværksættelse af større Arbejder, der skønnes egnede til at afhjælpe Arbejdsløshed; saadanne Tilskud kan dog ikke

ydes til Arbejder, til hvilke der allerede er ydet Tilskud efter en af de fornævnte Love. Statstilskudet efter denne Lov er indtil 2 pCt. af Laanets oprindelige Beløb halvaarlig i 10 Aar. Endvidere bemyndiger Loven Indenrigsministerentil et samlet Beløb af 70 Mill. Kr. at yde Statsgaranti for Laan, som optages af Kommuner til Arbejderaf i Loven omhandlede Art.

I Henhold til Lovene af 7*, Vn og il/u 1918 var der indtil 17/e 1919 bevilget 164 Kommuner lait ca. l,i Mill. Kr. halvaarligt i 8 Aar og Byggeforeningerne ca. 225 000 Kr., ialt ca. 20 Mill. Kr.; jfr. Rigsdagstidende 19^l7i», A, Sp. 5471 og Sp. 5485, hvorefter Overslagssummen for de kommunale Arbejder, hvortil der indtil nævnte Tidspunkt søgt Statstilskud, opgives til godt 139 Mill. Kr., hvoraf 58 Mill. Kr. til Arbejdsløn og 63 Mill. Kr. til danske Det skal dog tilføjes, at en Del af de her planlagte Arbejder ikke kan være blevet iværksatte, idet Bemærkningerne til §5i Forslaget til Lov af w_h 1920 (Rigsdagstidende overordentlig Samling 1920, Sp. 67) opgør Tilskud efter de nævnte tre Love og Lov '60/ w 1919 til ialt 10 Mill. Kr. fordelt paa 8 Aar.

Lovene om Udlaan af Statskassen til Byggeforeninger v. skal blive nærmere omtalt nedenfor i Afsnittet: Forbrugsregulering og Prisen, hvor Boliglovgivningen behandles, disse Lovbestemmelsers væsentligste Formaal var at bidrage til Tilvejebringelse af Boliger, og ikke direkte Sigte paa Afhjælpning af Arbejdsløsheden.

Men paa dette Sted skal endnu omtales Driftslaanene mindre Erhvervsdrivende, jfr. 57. Bd., S. 384, der ved Lovene af m/\->m/\-> 1918 og "/>> 1919 for Tiden indtil /u) 1919 suppleredes ved, at Staten ydede Hjælpekasserne i-A Refusion for Understøttelser, der udbetaltes til saadanne mindre Næringsdrivende, hvis Erhverv paa Grund af de overordentlige Forhold var hæmmet eller standset. •_— Med Hensyn til Lovene om Fiskerilaan henvises til Afsnit 111, hvor Fiskeriforholdene omtalen.

Medens de her omtalte Foranstaltninger til Afhjælpning af Dyrtid og Arbejdsløshed m. v. i det væsentligste er set fra Statens Synspunkt, har de, som det ogsaa vil være fremgaaetaf meddelte, naturligvis i høj Grad virket ind paa Kommunernes Forhold, og da navnlig paa de kommunale Finanser. En nærmere statistisk Udredning for disse skal ifølge Planen for nærværende Oversigter ikke gives her — Materialet hertil er iøvrigt heller ikke endnu tilgængeligt_—; det skal kun antydningsvis anføres, at medens Beløbet for de paalignede Skatter i Hovedstadens og samtlige Bykommunerfor 19^Ui _/n udgjorde 65,_.> Mill. Kr., udgjorde det tilsvarende Beløb for 19^1S w (det sidste Aar, for hvilketOplysninger 126,? Mill. Kr. For at tilvejebringeet betydelig forøget Beløb maatte naturligvis Skattekilderne udnyttes fuldt ud, og da endvidere den Omstændighed,at ikke faldt jævnt paa By- og Landkommunerog ikke paa de forskellige Bykommuner, maatte medføre Skatteydernes Forsøg paa ved Flytning til de „billigere" Kommuner at søge at undgaa Skatter, gav Lov Nr. 162 af -%i 1918 om Ændringer i den kommunale Beskatning Mulighed for at forøge Udbyttet af Erhvervskommuneskattensamtidig at den ved at indføre en „Forskelsskat" ophævede Fordelen ved at flytte til Kommunermed Skat. Ændringerne med Hensyn til det første Punkt gik navnlig ud paa for Aarene 19^ls/is> og 19'^!l _io at udvide Omraadet af de Indtægter, der var erhvervsskattepligtige,samt disse at anvende Kommunens Ligningsprocenti for tidligere Skatteprocenten. Ligningsprocenten(beregnet den i Kommunen paalignede, samledeSkat med Summen af de skattepligtige Indtægterefter Forhøjelser og Nedsættelser har fundet Sted) er nemlig gennemgaaende betydeligt højere end Skatteprocenten(der paa tilsvarende Maade, men inden Fradragene har fundet Sted). For det andet Punkts Vedkommendegik ud paa, at der for Aarene 19^I7 _/is og 19^1S in tilkommer en Fraflytningskommune Forskellenmellem

skellenmellemen Skatteyders Skat til denne Kommune og en eventuel lavere Skat, hvortil han maatte blive ansat i en anden Kommune (Tilflytningskommunen). Bestemmelsernemed til Erhvervskommuneskatten forlængedes ved Lov Nr. 62 af Vs 1920 for Aarene 19²%i og 19-Vis!, idet dog Kommunernes Ret til at forhøje og nedsætte den skattepligtige Indtægt efter Lejlighed (Lov Nr. 85 af 1;_V5 1903 §7) ændres fra henholdsvis 25 % Forhøjelse og 65 °/o Nedsættelse til 30 % (for Kommuner, hvor Kildeartsbeskatning ikke anvendes, til 40 %) og 70 °/o, hvorved en Mulighed for Indførelse af en forstærket Progression i den kommunale Beskatning blev givet; til denne Forøgelse af Skatten paa de store Indtægter og Nedsættelsepaa smaa kom den i samme Retning gaaende Bestemmelse om, at Overgrænsen for Indtægter, som kan nedsættes efter Kommunernes frie Skøn, hævedes fra 800 til 1000 Kr. paa Landet og fra 1000 til 1300 Kr. i Byerne.Endvidere Børnefradraget fra 100 til 200 Kr. Forskelsskatten forlængedes ved denne Lovs § 10 for Skatteaaret 19²%i, efter at den ved Lov Nr. 189 af ]A 1919 var forlænget for 19¹⁹/-) o, dog med den Ændring, at en Kommunalbestyrelse kan fastsætte, at Forskelsskat kun skal opkræves af Indtægter over en vis Størrelse, da de smaa Skatteydere oftest maa antages at flytte af andre Grunde end for at unddrage sig Skatten. Af Personer, der, uden at have opgivet fast Bopæl, en Tid af Aaret opholder sig i en anden Kommune og dér betaler en lavere personlig Kommuneskat, kan paa tilsvarende Maade opkræves en Forskelsskat, der tilfalder Kommunen med den største Skatteopkrævning og stiller Skatteyderen, som om han hele Aaret havde opholdt sig i denne Kommune. Bestemmelserne herom findes for 19^ls/is» i Dyrtidsloven af I;Vt 1918, for 19^iy/ao i Dyrtidsloven at :u_/u> 1919 og for 19-°/äi i Lov Nr. 478 af ]% 1920.

For Kjøbenhavns Kommune, der jo ikke paa samme
Maade som de mindre Kommuner kan anvende Skøn, og

som derfor allerede fra 1910 (Lov IS . 1910) har haft en progressiv Indtægtsskala, forhøjedes denne Skala ved Lov Nr. 671 af -/is 1919 for 19^lsl/so og 19"°/si; ved Lov Nr. 70 af u,'-2u_,'-2 1921 forlængedes disse Bestemmelser, der ogsaa gælder Frederiksberg, for Skatteaaret 19^IM/äi.

Ved Lov 137s 1919 forlængedes for Skatteaaret 19IS, i<>
Lov -°, .-i 1918 om Eftergivelse af Kommuneskatter.

Den foran omtalte Stigning i Kommunernes ene Indtægtskilde: genfindes ogsaa for den andens: Laanenes idet det samlede Beløb for optagne Laan fra 19^u; 17 til 19'*/n> steg fra 51,3 til 98,_<» Mill. Kr. Senere er denne Laanevirksomhed stadig fortsat, først, paa det indenlandske Marked (Kjøbenhavns Kommune optog dog i Sommeren 1919 et Laan paa 15 Mill. $ til Kurs 90 og s'/-j °/o Rente); senere, da Penge ikke var til at skaffe i Indlandet, paa fremmede Markeder, idet et Antal Kommuner Fællesskab, med Landmandsbanken som Mellemled, i Januar 1921 optog et Laan paa 15 Mill. ,$ til Kurs 95 (Amortiseringskurs: 110_—107¹/-) og 8 °/o Rente. For dette Laan ydede Staten den i Lov —/v> 1920 omhandlede Garanti for et Beløb paa indtil 70 Mill. Kr., som optages af Kommuner til Iværksættelse af Arbejder til Afhjælpning af Arbejdsløsheden. Den ved denne Lejlighed praktiserede Samvirken mellem Kommunerne var allerede tidligere anvendt forstærket Form ved et indenlandsk Laan, idet et Antal Kommuner med solidarisk Hæftelse i Marts 1920 hos Landmandsbanken optog et Laan paa 30 Mill. Kr. at tilbagebetale i Løbet af 3 Aar til Kurs 103 og forrente med 6 °A> (Lov -5/':i 1920).

II. Børsforhold og Pengevæsen

samt følgende Afsnit vil fremkomme i senere Hefter.