INGE DEBES: Socialisering. I. Østerrike. 170 Sider. Steenske Forlag. Kristiania 1921. OSCAR PEDERSEN: Socialisering i Tyskland. 154 Sider. Steenske Kristiania 1921.

De to Værker, der giver en Skildring af Socialiseringsspørgsmaalets i de to tyske Riger, er udarbejdede efter Anmodning af en af det norske Socialdepartement nedsat Socialiseringskomité.

Inge Debes' Bog indledes med en grundig og klar Oversigt over Socialiseringsproblemets almindelige Sider samt en Vurdering af den historiske Baggrund for Spørgsmaalets Aktualitet. Og Forfatteren skildrer derefter i Østrig som et Eksempel paa den forsigtige en Socialisering, der vel blev rejst med stort Gny under Revolutionsstormenes stærke Vejr, men som afdæmpedes, ikke mindst ved Østrigs økonomiske Sammenbrud, og nu venter paa bedre Tider for at faa Adgang at vise sig brugbar.

Østrig har sin Bedriftsraadslov, som foreskriver
Arbejderudvalg i Bedrifter med mere end 20 Arbejdere.

Disse Udvalg skal være medbestemmende i alle Arbejderspørgsmaal,kan Regnskaberne forelagt af Bedriftsledelsenog deltage i Kontrolkomitéens Møder. I Virksomheder med fra 5—205^—20 Arbejdere skal vælges Arbejder-Tillidsmændmed noget mindre Myndighed end de større Bedriftsraad. Efter lange Forhandlinger vedtoges i Juli 1919 en Lov om fæll esøkonomiske Virksomheder,d. s. en Slags offentlige Virksomheder, som kan oprettes ved Samarbejde mellem Stat og Kommuner og andre Institutioner med det Formaal at producere og fordele Varer. Udbyttet af disse Anstalter skal deles mellem Arbejdere,Funktionærer de Institutioner, som har oprettet dem, og Styrelsen er ogsaa lagt i Hænderne paa Repræsentanterfor forskellige samarbejdende Grupper. Som Eksempel kan nævnes: „De forenede Læder- og Skofabrikker,fællesøkonomisk der blev oprettet af den østrigske Stat, de østrigske Forbrugsforeningers Fællesindkøbsforeningog Vareomsætnings-Afdeling for Jordbrugserhvervet.Flere Institutioner er oprettet, men Forholdene muliggør endnu ikke en Vurdering af deres Betydning.

Der er meget righoldigt Stof i Inge Debes' Bog, og Forf. skriver med en behagelig Klarhed og Stringens, der gør det let at følge Udviklingen i de skiftende Faser i den østrigske Socialiseringslovgivning.

— Ogsaa Oscar Pedersens Værk om Socialisering i Tyskland indledes med en teoretisk Oversigt over Socialiscringsideens væsentligst belyst ved en Fremstilling de forskellige Forfatteres Synspunkter og de forskellige tyske socialistiske eller „borgerlige" Gruppers Opfattelse af Socialiseringen. Derefter gives en Skildring af de økonomiske Bestemmelser i den nye tyske Rigsforfatning, bl. a. indeholdes Regler om, at Arbejdere og Funktionærer skal have Ret til Repræsentation i Bedriftsraad, om Oprettelse af et Rigsøkonomijaad.

Paa Grundlag heraf følger Forfatteren den praktiske Socialiseringspolitiks Udvikling, idet der gives en indgaaende om Socialiseringskommissionens Virksomhed de forskellige Faser, som Arbejdet for Gennemførelse Planerne har gennemløbet. Man faar et godt Indblik i de vekslende Stemninger, som har behersket Udviklingen, Bogen giver et fyldigt Materiale, saavel til Vurdering af Socialiseringsproblemet i Tyskland som til almindelig Belysning af Spørgsmaalenes teoretiske og praktiske