Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 29 (1921)

OVE RODE: I Krigens Vendetegn. Udvalg af Taler holdt i 1913—1920. 232 S. Gyldendalske Boghandel; København 1921.

E. C.

Side 537

Jacob Wassermann har for nylig offentliggjort en Fortælling-Samling,„Der
Den handler om Mennesker,hvis

Side 538

nesker,hvisSind eller Skæbne Krigen ændrer, saa at ingen er den samme efter som før. Naar man uvilkaarligt mindesdisse under Læsningen af Ove Rodes Taler,skyldes næst efter de to Skrifters Navnelighed især den dybe Modsætning i deres Indhold. Hist er det Liv og Død, Fornuft eller Afsind; her kun et større eller mindreMaal legemligt Velbefindende. Men det er om denne Kamp for Erhvervelsen af og Fordelingen af det daglige Brød, vor Politik i Krigsaarene især drejede sig, og om Bestræbelsernefor mildne Krigens økonomiske Virkninger og værne de vanskeligst stillede. Og det er om den daværendeIndenrigsministers i dette store Arbejde, de flesteaf Binds Taler handler; dette gælder Talerne med det større Udsyn og med de almindeligere Udtryk for sin Ophavsmand personlige og politiske Anskuelser om et Samfund,hvor og Organisation skulde afløse det nuværendestilsyneladende som f. Ek. Jenle-Talen paa Krigens 1. Aarsdag; og det gælder de Taler, hvor denne Opfattelse i Ordets bogstaveligste Forstand stofliggjordes: Talerne fra den første store Korndebat om Maximalpriserne i Januar 1915, Talerne om Fragtnævnet,om om Smørret og Flæsket, om HuslejeogBoliglovgivning, Afholdssag. Ingen, der har levet Krigens Aar igennem, kan læse disse Taler uden paany at betages af hine Aars Besværligheder og Farer.

Dette Skrift er da ifølge sin Tilblivelsesform ikke Historie; de Taler, der her er samlede mange Steder fra, giver et Billede af Danmarks økonomi og Politik under Verdenskrigen, som vil præge fremtidig Historieskrivning om Danmarks Forhold i disse Aar. Det er da godt for vort Eftermæle, at disse Taler desuden viser tilbage til en Personlighed, fremragende ved sin Arbejdsevne, ved sin Følelses og Tankes Übestikkelighed og ved sin urokkelige og næsten übegribelige Tro paa Menneskenes Samfundsfølelse.