K. SINDBALLE: Forsikring for fremmed Regning. Forsikringsretlige Andet Hefte. G. E. C. Gads Forlag. 1921. (51 S.).

Forfatteren undersøger med Omhu de forskellige Retsforhold,som sig til Begrebet Forsikring for fremmedRegning denne Forsikringsforms mange og meget forskelligartede Afskygninger, idet han søger at anlægge det Hovedsynspunkt, at da det er den, der tegner Forsikringen,og alene, som forpligter sig overfor Forsikreren,maa være Forsikringstagerens Interesser, som bør -være afgørende for Besvarelsen af de Tvivlsspørgsmaal, som kan opstaa. Saalænge der ikke findes en dansk Lov om Forsikringskontrakten, vil saadanne Tvivlsspørgsmaal

være overmaade talrige, og Forfatteren klarlægger med megen Skarpsindighed, at ikke alene Forsikringsselskabernes Praksis, men ogsaa Domstolenes Afgørelser er præget af Vaklen og Usikkerhed. Det maa dog anses for tvivlsomt, om den foreliggende Studie er egnet til i større Udstrækningat paa dette Forhold; thi dels er Forfatterens Udviklinger paa adskillige Punkter ret springende og uklart afattede, dels synes det med Henblik paa Praksis overhovedettvivlsomt, ikke Forfatteren gaar lidt for vidt i sine Bestræbelser for at generalisere sine Resultater. Bortsetherfra der imidlertid ingen Tvivl om, at den foreliggendeUndersøgelse bidrage til at aabne ForsikringsverdenensØjne en kommende Lovgivnings Betydning, f. Eks. for de Forhold, der kommer til at foreligge ved Overdragelse af forsikrede Genstande. Mangelen af positive Bestemmelser har her medført Tilstande, som i Virkelighedener utaalelige baade for Forsikringsselskaberne, som ofte maa bære Risiko og udbetale Erstatninger lang Tid efter et, Ejerskifte og til en ny Ejer, som i Virkelighedener frit stillet med Hensyn til om og hvorlænge han ønsker at b stale Forsikringspræmie, og for Publikum, som sjældent læser Forsikringsbetingelser med særlig Grundighed, og som derfor ofte skaffer sig Übehagelighederved — Forhold, som iøvrigt er særligalvorlige Arbejderulykkesforsikringen, hvor det dog havde været muligt ad administrativ Vej at gennemføre ensartede Regler. Tysk og schweitzisk Lovgivning har her Bestemmelser, hvorefter Retten til Opsigelse af Kontrakten skal benyttes inden en vis Frist — en Ordning, som i det mindste løser Hovedparten af de Vanskeligheder, som Forholdetkan Anledning til.

Panterettighedernes Forhold til Forsikringsretten har jo i særlig Grad Betydning for Bygningsbrandforsikringen, hvor gammel Praksis forlængst har medført en fast Ordning. Det er rimeligt, at Sølovens Bestemmelser, som i Modsætningtil der gælder Bygningsbrandforsikringen, fastslaar,at

slaar,atPanteretten ikke udstrækker sig til Forsikringsbeløbet,med maa vige for den af Forfatteren paavisteTendens nyere Lovgivning, som gaar ud paa at udstrække Panteretten til Forsikringssummerne, uden at særlig Aftale herom er nødvendig. Kredittens Sikkerhed gaar jo i moderne økonomisk Lovgivning som Regel forud for alt andet.

Af særlig Interesse for Forsikring for fremmed Regning er Spørgsmaalet om Oplysningspligten og om Følgerne af dens Tilsidesættelse samt overhovedet Spørgsmaalet om Følgerne af irregulær Adfærd fra Forsikringstagerens eller den egentlig forsikredes Side. Forfatteren lægger her med skarpt Blik for Sagens praktiske Side Hovedvægten paa Varetægtsforholdet, og samme Kriterium bliver da afgørende for Spørgsmaalet om Forsikrerens Stilling ved Forholdets eventuelle Afvikling gennem Erstatningsudbetaling. Forf. polemiserer her mod Bache, som har lagt Hovedvægten paa om Forsikringen er tegnet for een eller flere Forsikredes — et Forhold, som vel i Praksis giver nogenlunde samme Løsning, men som efter Forfatterens Anskuelse dog ikke helt tilfredsstiller Tanken.

Forsikringsverdenen følger utvivlsomt Forfatterens Virksomhed
Interesse og Anerkendelse.