Danmarks Sociallovgivning. IV. Udgivet paa Indenrigsministeriets 290 S. Kjøbenhavn 1920.

Fjerde Del af den Hovedoversigt over vor Sociallovgivning, Indenrigsministeriet udgiver, er udkommet og indeholder Afhandlinger om Begravelseskasser, Ulykkesforsikringsloven, og Den faste Voldgiftsret.

Om Begrave Is esk as s erne, denne mærkelige Blanding Forsikrings- og Hjælpekasser, skriver nu afdøde Sygekasseinspektør Wit trup. Han giver en kort Skildring af Loven af 1905 om Tilsyn med disse Kasser, paaviser Lovens begrænsede Betydning og udtaler et sikkert i høj Grad berettiget Ønske om, at der maa blive gennemført et virkelig effektivt Tilsyn med alle Begravelseskasser.

Bogens største Afsnit (160 Sider) omfatter vor Ulykkesf
kringslovgivning og er udarbejdet af Kontorchef
Birk mose i Arbejderforsikringsraadet.

Gennem en kort Indledning med almindelige Betragtninger Forf. ind paa en Oversigt over Udviklingen herhjemme med Hensyn til Spørgsmaalet om Hjælp til Ulykkes-Invalider. De forskellige „^{Arbejderkommissioner}" beskæftigede sig med Spørgsmaalet, og forskellige Forslag fremkommer, men først i 1898 genemføres en Lov for visse Dele af Arbejderbefolkningen, og først ved Loven af 1916 faar vi en virkelig omfattende Ulykkesforsikringsordning.

Den nugældende Lovgivnings Regler gennemgaas kyndigt og indgaaende, og med Hensyn til Hovedprincipperne der kort redegjort for den tilsvarende Lovgivning i andre Lande. Afhandlingen slutter med en statistisk Oversigt Ulykkesforsikringens hidtidige Virksomhed. 81. a. gives nogle interessante Tabeller over de Tilskadekomnes Fordeling i Invaliditetsgrupper.

Den danske Forligsmandsinstitution skildres af
den tidligere Forligsmand, Departementschef Adolph Jensen.Her
ikke synderligt Lovstof at behandle, og

Forf. behøver derfor ikke at citere mange Paragrafer, men kan gaa lige løs paa at give en Realitetsskildring af ForligsmandsinstitutionensVirksomhed Arbejdsmaade. Til Indledning gives en Oversigt over Fortidens Midler til at hindre Arbejdsstandsninger: Forbud med strenge Straffe for Overtrædelse — Midler, der dog ikke altid hjalp. Og gennem en historisk Redegørelse for de forskellige Tanker, der i Tidernes Løb var fremme angaaende Mægling og Voldgift, naar Forf. frem til Nutidens Former efter Loven af 12. April 1910.

Det interessanteste Afsnit er „Forligsmands-Institutionen i Praksis", fordi man her føres ind i et i hvert Fald for den store Offentlighed ukendt Land. Intet er jo i Almindelighed af større Hemmelighedsfuldhed end danske Forligsmøder. Man faar en Fremstilling af, hvorledes Opgaven Almindelighed gribes an af Forligsmanden, hvorledes gennem Forhaands-Orientering i Plenarmøder skaber sig Overblik over de vanskeligste Punkter og derefter snævrere Udvalg og særlige Partsforhandlinger naar til det Tidspunkt, da han maa afgøre, om det anses for formaalstjenligt at stille Mæglingsforslag. Ja, der gives endogsaa en sagkyndig Udredning af, hvorfor Forligsmøderne Reglen slutter sent — eller skal vi sige tidlig — paa Morgenstunden.

Forfatteren fremhæver — sikkert med Rette — det heldige i, at der ikke findes nogen egentlig Forligsmandsinstruks, at Forligsmanden netop kan anvende den Fremgängsmaade, som han i hvert enkelt Tilfælde finder mest formaalstjenlig. Afhandlingen giver til Slut et talmæssigt over Forligsinstitutionens Resultater siden 1910.

Den faste Voldgiftsret behandles af Rettens SekretærE. cke. Der gives en systematisk Redegørelsefor Organisation, dens Beføjelser og Forretningsgangenved Behandling samt en Oversigt over den store Betydning, som den faste Voldgiftsret efterhaandenhar

haandenharfaaet for Afgørelse af Retstvister mellem de to Hovedgrupper af Erhvervsorganisationer. Forf. har aftrykt „Septemberforliget" af 1899 og den „Norm for Regler for Behandling af faglig Strid", som efterhaanden er optaget i de fleste Tarifaftaler mellem Arbejdsgivere og Arbejdere. Denne Optrykning er meget formaalstjenlig, da disse for Retsforholdet mellem de to Parter saa betydningsfulde Dokumenterfortjener kendes i videre Kredse, end Tilfældet hidtil har været. Offentligheden har næppe tilstrækkeligt Indtryk af, hvor mange Uoverensstemmelser der bringes ud af Verden ved Organisationernes egne Mæglings- og Voldgiftsinstitutioner.