II. Indtægtsforskydningen i Danmark.

There is no more common error than to assume that, because prolonged and accurate calculations have been made, the application of the result to some fact of nature is absolutely certain.

(Whitehead, Introduction to
Mathematics).

Det er med stor Spænding og Videbegærlighed, at det praktiske Livs Folk griber en Afhandling som Direktør Lindbergs 4. Hefte 1921 af nærværende Tidsskrift, idet vi haaber at faa suppleret og uddybet det Indtryk, vi har faaet af Udviklingen. Man bliver derfor forvirret, naar man støder fuldstændig Modstrid med det, man vidste i Forvejen.

Paa Grundlag af Erfaringer med Hensyn til Forbrugets Udvikling i Kvantitet og Kvalitet de forskellige Steder i By og Land, de forskellige Detailhandleres Indtægter, Trafikvæsnets Forlystelseslivets Udvikling og lignende, havde man faaet det Indtryk, at Arbejderklassen i Aarene 1914 —20 var gaaet stærkt frem i Forhold til den samlede Befolkning, og dette Indtryk var saa sikkert, at man daarligt betvivle det uden helt at opgive Troen paa lagttagelsesevnen.

Lindberg viser nu ved Tal, der synes uangribelige,
det stik modsatte. Hvad er saa Sandhed?

Jeg tror, det er Anvendelsen af Tallene, der er noget i Vejen med; Fordringen til Statistisk Departement, at det skal producere et Prisindeks, der med absolut Sikkerhed lod sig anvende paa alle det økonomiske Livs Forhold, kan ikke opfyldes, da jo netop Svingningerne i de forskellige Varegrupper og indenfor Grupper i de forskellige Varer, er højst forskellige. Ethvert Indeks er derfor vilkaarligt, og

maa som en anden Prøvesten bruges med Kontrol af PrøvestenensEgenskaber. i „Andelskroner" kan have stor Interesse, men kan næppe berettige til saa vidtgaaendeSlutninger Lindbergs.

De forskellige Klassers Indtægter gaar jo til de forskellige i forskelligt Forhold, Arbejderklassen bruger f. Eks. forholdsvis meget til Logi o. s. v., hvorfor den godt kan gaa frem i Forbrug, selv om den gaar tilbage i „Andelskroner", de Varer, den fortrinsvis bruger, stiger mindst, hvad der i hvert Fald for Boligens Vedkommende er Tilfældet.

Man maa ogsaa regne med de Henlæggelser og Udvidelser, omtales i Slutningen af Lindbergs Afhandling. De „Andelskroner", der er gaaet hertil, har ikke eller har kun i ringe Grad konkurreret om Varer med de „Andelskroner", gik til Konsumvarer, og derfor ikke bidraget til at drive Priserne paa de sidste op. Udviklingen har medført, at en stor Del af det, mange troede var Indtægt og Henlæggelse af Formue, blev Henlæggelser til senere selvforskyldte og uforskyldte Tab.

En Driftsherre, der f. Eks. har tjent Kr. 100 000 det ene Aar og tabt Kr. 50 000 det næsle, har til Forbrug Kr. 25 000 om Aaret -r- Skat, men vil nok i Statistiken staa som havende tjent Kr. 100 000 i 2 Aar, da Tabet ikke kommer med, hvorfor Statistiken kommer til at overvurdere Driftsherregevinsterne.

Selv om det ikke maa overses, at der ogsaa er henlagt
daarlige Tider i Arbejderklassen, maaske mere end
man i „Overklasserne" troer, er det dog forholdsvis mindre.

Lindbergs Tal viser maaske, at Arbejderklassen i Aarene 1914^—1920 har faaet en mindre Del af Samfundets Bruttoindtægtend men de modbeviser ikke, at den kan have faaet en større Del af den Indtægt, der bliver tilbage efter Fradrag af Tab, nødvendige Henlæggelser etc., eller hvad der i denne Sammenhæng bliver omtrent det samme, af den Indtægt, der er gaaet til Forbrug. De modbeviser altsaaikke,

saaikke,at den kan være gaaet frem i Levefod i Forhold
til den øvrige Befolkning, hvilket andre Erfaringer viser, at
den er. Torben Mever.