I. Knut Wicksell.

Den 20. Decbr. d. A. fylder Professor Knut Wicksell Aar. Denne gamle Stridsmand — uden Tvivl den ejendommeligste Skikkelse imellem de skandinaviske Nationaløkonomer — er endnu fuld af Livskraft og Spændstighed, kæmpende for sine Anskuelser, enten han staar alene eller har Meningsfæller, altid rede til at drage Sværdet. Men over hans Tilværelse er der dog paa hans ældre Dage langt mere Ro end tidligere, da der saa ofte hørtes Vaabengny, hvor Wicksell færdedes.

Allerede i 1880 begyndte Kampen som Følge af et Foredrag, hvori han havde udviklet nymalthusianske Teorier. En hæftig Diskussion rejste sig, og det syntes, som om den akademiske Løbebane skulde lukke sig for ham. Det blev ikke bedre, da han i 1886^—87 havde holdt nogle populære Forelæsninger, stærkt farvede af republikanske og fritænkeriske Ideer, og med meget radikale Anskuelser om Forholdet mellem de to Køn. I 1895 tog han den filosofiskeDoktorgrad Haab om at opnaa Ansættelse ved et af de svenske Universiteter, og da dette mislykkedes, søgte han at rydde Hindringerne af Vejen ved med sædvanlig Energi at studere Retsvidenskab; i en Alder af 48 Aar tog han den juridiske Eksamen. Han blev saa endelig Docent,

først i Uppsala, saa i Lund, og naaede i 1904 frem til at blive Professor ordinarius i Lund, en Stilling han dog kun kunde beklæde i 12 Aar, indtil han naaede den i Sverige gældende Aldersgrænse for Embedsmænd.

Hvis man overhovedet kan rubricere Knut Wicksell, maa man henregne ham som Nationaløkonom til den østerrigske En Række Skrifter, der udkom fra hans Haand i 90erne, fæstnede hans Anseelse som økonom, saaledes: Ueber Wert, Kapital und Rente (1893), Finanztheoretische (1896), Geldzins und Giiterpreise Ogsaa i den følgende Tid udfoldede han en livlig Forfattervirksomhed, under og efter Verdenskrigen særlig med Bank- og Valutaspørgsmaalet for øje; han har med Iver deltaget i den internationale Diskussion herom. I de senere Aar har han været benyttet ikke saa lidt som sagkyndig i Spørgsmaalene Beskatning og Finanser.

Wicksell kæmper altid med blanke Vaaben, hvad selv hans Modstandere indrømmer. Naar han kommer til at gøre en Modstander Uret, er det ikke af Uvillie mod ham, men fordi han er for meget Enspændernatur til med nogenlunde Lethed at kunne leve sig ind i andre Menneskers Dette er vel en Kritik, der rammer mange andre selvstændige Tænkere. Hans Løbebane havde været lettere, om han havde været i Besiddelse af større Elasticitet i denne Retning.

Wicksells Hustru A. K. M. Bugge-Wicksell er velkendt
Danmark for sit Arbejde for Fredssagen og for
Kvindens Stemmeret.