|
Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 28 (1920)GUSTAV CASSEL: Världens Penningproblem. 156 Sider. P. A. Norstedt & Söner. Stockholm 1920Einar Cohn. Side 424
Paa de første 108 Sider af denne lille Bog har Professor Cassel offentliggjort paa svensk det Memorandum, han efter Opfordring af Nationernes Forbund udarbejdede til Forelæggelse for Brysseler-Konferencen. De resterende 46 Sider er forbeholdt „andra betraktelser över världsekonomiens aktuella frågor", delvis Avisartikler om Krigsskadeserstatningen og Kampen om Varerne m. v., der slutter sig til og praktisk belyser forskellige af Memorandumets Teorier. Men hvor læseværdige disse betraktelser end er, saa er det naturligvis Memorandumet, der især beslaglægger Interessen, baade fordi det ifølge sin Tilblivelsesmaade maa modtages med den største Respekt: Overdragelsen af en saadan Opgave maa jo anses for en Slags Nobel-Pris til den, der faar Opgaven, men ogsaa fordi Skriftet i sig selv er beundringsværdigt ved sin Klarhed baade i Form og Indhold. Ingen, der interesserer sig for Penge- og Valuta-Spørgsmaalet — og det gør jo alle og det i en saadan Grad, at de ogsaa har sin Mening om dets Sammenhæng og dets eventuelle Løsning — bør gaa denne Bog forbi. Den kan læses af enhver, og den, der har læst den, vil i høj Grad faa sin Forstaaelse for den økonomiske Sammenhæng og de Kræfter, der styrer her, beriget og udvidet. Endskønt Professor Cassel gentagne Gange anvender Ordet „populær" til dermed at udtrykke den højeste Foragt, maa jeg dog sige, at jeg ikke kunde tænke mig dette store Problem paa bedre Maade fremstillet populært paa 100 smaa Sider, end Tilfældet her er. Sagen er jo den — saa mærkeligt det end ved første Øjekast ser ud — at den gennemførte Abstraheren, Forf. anvender, fordi den medfører en stærk Forenkling af de Begivenheder, der er til Undersøgelse, gør Fremstillingen baade let og efter Omstændighederne saa let tilgængelig. De Resultater, der vindes, kan ikke antastes i og for sig, fordi de er en logisk Udvikling af nogle faa uomtvistelige Side 425
økonomiske
Maximer, hvorunder Tankegangen ikke forstyrres Bogen begynder med en Oversigt over Pengesituationens væsentligste Træk og Papirpengeudstedelsens Betydning. Det paavises, hvorledes Frembringelsen af denne kunstige Købekraft skaber Inflationen, og i et ypperligt Kapitel gøres der Rede for Inflationsprocessen ud fra rent økonomiske Synspunkter. Forf. paaviser de Ulykker, der opstaar ved Regeringsmagternes Indgriben i det økonomiske Liv, naar de først udsteder Omløbsmidler, til hvilke der ikke svarer Varer, og siden, naar den uundgaaelige Følge heraf er blevet en Prisstigning, ved Indgreb og Understøttelser (der hyppigt betales med ny udstedte Sedler) gør Forholdene værre — en stadig Svikmølle. Han siger herom adskillige Sandheder. Men er det hele Sandheden? Efter at Forf. f. Eks. har gjort Rede for, at en kunstig Nedsættelse af Prisen paa nogle Varer maa have den Virkning, da den samme Sum af Købekraft er tilstede, at bidrage til at hæve Prisen paa andre Varer, ligesom de produktive Kræfter, der var beskæftigedemed de regulerede Varer, drages fra denne Virksomhedtil anden, mere uøkonomisk, hedder det: „Hele Prisdannelsenhar i det moderne Samfund den grundlæggende sociale Opgave at foranledige den til Efterspørgselen bedst svarende Fordeling af Samfundets produktive Kræfter, og samtidigt at regulere Efterspørgselen i Overensstemmelse med Mulighederne for at faa den tilfredsstillet. Denne elementære Sandhed er paa den mest betænkelige Maade tilsidesat af den populære Prispolitik, som har været raadendesiden Krigens Udbrud". Jeg indrømmer, at den kunstige Nedsættelse af Prisen paa nogle Varer, naar stadig den samme Købekraft er forhaanden, utvivlsomt ikke paa langt nær har den Betydning, der almindeligvis tillægges den, fordi den kan medføre Prisstigning for andre Varer, maaske delvis uden for Kredsen af dem, for hvilke Prisen nøjagtig kan konstateres. Men jeg vil dog tro, at man igennem ret lange Tider ved Hjælp af Indgrebene (ved Side 426
Maximalpriser eller Tilskud) faktisk i nogen Grad har holdt Prisniveauet nede, og derigennem ogsaa har kunnet fastholde et lavere Løn- og Indtægtsniveau. Ingen drømte jo om, at Prisstigningen skulde blive dels saa langvarig, dels saa stærk, at det sluttelig ikke blev muligt at holde ud. Men hvis Krigen var hørt tidligere op, og dens økonomiske Virkninger ikke gennem Fredstraktaten var gjort saa ødelæggende, vilde det sikkert have været muligt for en Del Lande at vedblive med at holde Pris- og Indtægtsniveauet nede, til det store almindelige Prisfald kom. Og hvis dette kunstige Pres paa Prisniveauet var ført igennem ved økonomisk legitime Midler(Maximalpriser eller Tilskud tagne gennem Skatter eller faste Laan), mener jeg, at det ogsaa økonomisk vilde have været en Fordel i den Henseende, at man derved maaske havde undgaaet den for den hele Produktion saa skadelige Arbejdsuro og alt, hvad dermed fulgte. Men yderligere kan jeg heller ikke tiltræde den ovenfor citerede Udtalelse i den absolute Form, hvori den fremtræder, fordi den størst mulige Samfundsproduktion ikke eo ipso giver Samfundet den størst mulige Nytte. Dette vilde den jo kun gøre under Forudsætning af, at alle Samfundsborgere havde den samme Indtægt. Men denne Forudsætning, der normalt aldrig er tilstede, var jo mindre end nogensinde tilstede i de Aar, hvorom Talen her er, og en Række af de Foranstaltninger,den „populære Prispolitik" iværksatte, havde jo netop til Formaal at raade Bod paa den uhyre Forskydning i Indtægterne,som det stigende Prisniveau havde ført med sig1). 1) En lignende Betragtning kan anlægges overfor Forf., naar han om de gamle Valuta-Guldpariteter siger (S. 29): „Disse gamle Pariteter har fuldstændig mistet deres Betydning og kan ikke længere i nogen Henseende betragtes som normale." Men al den Stund mange Lønninger, hele Realkrediten og mange andre kontraktlige Forpligtelser er fastsat i den før Krigen gældende Møntværdi, saa betyder Afvigelserne fra det da gældende Pris- og Valutaniveau en i de fleste Tilfælde ganske uretfærdig Forskydning indenfor Indtægtsgrupperingen i Samfundet. Side 427
Efter at Förf. har paavist Inflationens Betydning for Pengenes Værdi indenfor et Lands Grænser, gaar han over til at paavise dens Betydning for Pengenes internationale Værdi, d. v. s. for Valutakurserne. Spørgsrnaalet om Bevægelserne i Vexelkurserne har jo under hele Krigen været et af de centrale økonomiske Spørgsmaal; Politikere og Teoretikere har søgt at ordne det og forklare det, som Regel med lidet Held for de første og under store indbyrdes Stridigheder mellem de sidste. I denne teoretiske Diskussion har Prof. Cassel indtaget en ledende Stilling, idet han paa et tidligt Tidspunkt fastslog „Købekraftspariteterne" som det for Vexelkurserne afgørende. De Afsnit af den her foreliggende Bog, der behandler dette Spørgsmaal, bærer da ogsaa Præg af, at det er Stof, dets Forf. Gang paa Gang har behandlet og tilfulde har sin Mening om. Med
„Købekraftspariteterne" forstaar Forf. Forholdet
Det er
utvivlsomt, at Prof. Cassel har bragt Forstaaelsen
Side 428
afgørende Betydning for Valutakursen. Thi først ud fra denne Betragtning bliver det forstaaeligt, at et Lands Handelsbalance,der jo iøvrigt indenfor nogenlunde korte Tidsrummaa udjævnes gennem Betalingsbalancen (ved Laan, ved Salg af Værdipapirer eller andre Værdier), f. Eks. kan forbedres samtidig med at Landets Valuta stadigt falder paa det udenlandske Marked. Naar Inflationen stadig er stigende paa et saadant Lands Hjemmemarked, er dets Valuta i fremmedOmdømme aabenbart mindre og mindre værd. Alle kendte Valutarestriktioners sørgelige Resultat i Henseende til Forbedring af Valutaen bliver forstaaelige paa denne Maade. Om Rigtigheden af denne Hovedbetragtning kan der da næppe tvistes — den lystige Diskussion mellem Prof. Cassel og Frk. van Dorp i Economic Journal skyldes da ogsaa gensidig Mistillid til Forstaaelsen af Forklaringens absolute og udtømmende Rigtighed. Imidlertid er de jo dog saadan, at vi ikke ved, hvor Købekraftspariteten imellem de to Lande befinder sig, fordi vi ikke tilstrækkelig nøjagtig kan maale Landenes Prisniveauer; følgelig er vi uden Kendskabtil,hvormegetafen Vexelkurs' Bevægelse, der skyldes Ændringer i Pariteten (der ifølge Sagens Natur i og for sig selv maa være i ustadig Ligevægt), og hvor meget der skyldesandreAarsager.Atet Udsving fra Pariteten kan finde Sted, nægter Forf. ikke; han omtaler (S. 35), hvorledes det store Salg af tyske Mark til Udlandet til noget nær hvilken som helst Pris, der kunde opnaaes, har trykket Markens internationale Værdi under Købekraftspariteten. og siger (S. 41), at Vexelkurser, der er trykkede stærkt ned under Købekraftspariteten,erunderkastedeheftigereog mere tilfældige Svingninger end Kurser, der bevæger sig i Nærheden af Pariteterne. Men naar det altsaa indrømmes, at Teorien om Købekraftspariteten ikke er udtømmende, naar den kun giver Hovedretningslinien, er det aabenbart nødvendigt at vie UdsvingenedentilbørligeOpmærksomhed.Prof. Cassel anførerdaogsaa,somberørt, Salg af et Lands Valuta i Udlandetforåtoutprix Side 429
landetforåtoutprixat skaffe Betalingsmidler som en Faktor,derkanforanledigesaadant Udsving fra Pariteten; endvidereEksport-Hindringer,hvorvedetLands Valuta i UdlandetfalderiVærdi,da dens Anvendelighed er begrænset (aabenbart et Forhold, der spiller en ikke ringe Rolle i Forholdetmellem£ogdanske Kroner, da den danske Landbrugs-EksporttilEnglanderbegrænset fra engelsk Side. Derved faar den danske Kr. i Englands Haand en forringet Anvendelighed og Værdi), endvidere Mistro til en Valutas Fremtid — Tillid virker modsat (jfr. den Indflydelse, UdsigternetilenFastsættelseaf Krigsskadeerstatningen havde paa Forbedringen af den tyske Mark) —, og Spekulanters Operationerm.v.Endeliganfører Forf. (S. 34) Handelsbalancen: „Saaledes tenderer de strenge franske Importforbud paa Luxus-Artikler til at forøge Francens internationale Værdi, eller maaske snarere til i et vist Omfang at opveje andre Indflydelser, som truer med at trykke Francen ned under dens Købekraftsparitet. Forklaringen er, fra fransk Synspunkt,atfremmedMøntikke længere har saa stor Værdi, naar man ikke kan anvende den til derfor at forskaffe sig fremmede Luxusvarer; og fra Udlandets Synspunkt, at Import-Forbudetgørdetvanskeligereat forskaffe sig Francs." Dette er utvivlsomt rigtigt, men i saa Fald kan man næppe, som Forf. gør det S. 43 „helt og holdent forlade den populæreTeoriomHandelsbalancensom Forklaring paa BevægelserneideinternationaleVexelkurser siden Krigens Udbrud;" hvis f. Eks. en forøget Eksport1) her fra Landet 1) Sekretær Korst siger foran (S. 368), at en „stimuleret Eksport" ikke vil kunne hæve Valutakursene, fordi „den logiske Konsekvens vilde være, at Vexelkurserne stod i Zenith, naar Landet exporterede alt, hvad det havde, og intet indførte. Det er dog klart, at Udlandet ikke vilde have megen Tillid til et Lands Penge, hvis det førte en saadan Politik." Nej, naturligvis! Hvis en Mand forøger sin Indtægt ved at sælge alt ud, sine Varer, sine Raastoffer, sit Værktøj, saa vil man ikke give stort for den Indtægtsforøgelse, han paa denne Maade skaffer sig; men hvis han forøger sin Indtægt ved at producere og sælge flere Varer, end han plejer, saa kan man dog virkelig ikke sige, at da Manden produktionsmæssigt set bliver mindre værd ved at sælge alt ud, hvad han ejer og har, maa ogsaa enhver Forøgelse af hans Salg „logisk" være skadelig for hans økonomiske Standard. Side 430
giver et større Udbud af Sterling, vil disses Kurs her falde, eller hvis de engelske Importrestruktioner for danske Landbrugsvarerskærpedes,vildevifaa færre =£ til Raadighed, og da vi væsentlig anvender vore £ til Køb af Kul i England,ogdisseeraf en saa stor Betydning for os, kunde maaske en saadan Indskrænkning medføre en betydelig StigningiIdetene Tilfælde vilde vi altsaa faa billigere, i det andet dyrere i? her, og da er bestemmendefor,tilhvilkenPris i danske Kr. de fleste af vore Importvarer kan hjemtages, vil Faldet eller Stigningen paavirke vort Prisniveau og derigennem den Værdi, hvormed danske Kr. indgaar i de internationale Købekraftspariteter. Eller — for at tage et andet Exempel: medens disse Linier skrives (første Dage af December 1920), falder den engelske Kulpris stærkt. Da ingen Ændringer iøvrigt synes at være indtrufne i Prisforholdet mellem Danmark og England, skulde <£-Kursen her efter Købekraftsparitets-Teorien være i Stigning. Men den falder. Aarsagen hertil er aabenbart den, at Handelsbalancenervedatundergaa en betydelig Ændring, idet den faldende Kulpris og de store danske Lagre holder Købernetilbage;deudbudte£ optages derfor til vigende Kurser,hvadentenmannu vil forklare dette med, at skal vi nu købe Varer i England, er det Varer med en mindre Nytte for os end Kullene, og vi vil derfor ikke give saa meget for disse Varer og altsaa heller ikke for de £, der skal muliggøre Købet af dem, eller man vil tage den rent banktekniske Forklaringogsige,atdet forholdsvis store Udbud af £ trykker Kursen. I alle Tilfælde falder Kursen. Men derved bliver de Klædevarer, Foderstoffer, Jernvarer o. s. v. vi betaler med £ billigere her i Danmark, og da vore Exportvarer (Smør, Flæsk, Mælk o. s. v.) ogsaa er betalt i £, falder disses Pris1) 1) Sekretær Korst siger foran (S. 368), at en „stimuleret Eksport" ikke vil kunne hæve Valutakursene, fordi „den logiske Konsekvens vilde være, at Vexelkurserne stod i Zenith, naar Landet exporterede alt, hvad det havde, og intet indførte. Det er dog klart, at Udlandet ikke vilde have megen Tillid til et Lands Penge, hvis det førte en saadan Politik." Nej, naturligvis! Hvis en Mand forøger sin Indtægt ved at sælge alt ud, sine Varer, sine Raastoffer, sit Værktøj, saa vil man ikke give stort for den Indtægtsforøgelse, han paa denne Maade skaffer sig; men hvis han forøger sin Indtægt ved at producere og sælge flere Varer, end han plejer, saa kan man dog virkelig ikke sige, at da Manden produktionsmæssigt set bliver mindre værd ved at sælge alt ud, hvad han ejer og har, maa ogsaa enhver Forøgelse af hans Salg „logisk" være skadelig for hans økonomiske Standard. 1) En Indskrænkning i Produktionen ar vore Exportvarer, hvorved skulde følge en Modvirkning eller Ophævelse af Prisfaldet, er i det foreliggende Tilfælde ikke at vente, fordi Markedsprisen utvivlsomt kan falde et Stykke, før den naar Tilbudsprisen. Side 431
ogsaa. Herved paavirkes hele det danske Prisniveau nedad, og dette lavere Prisniveau vil altsaa øge den danske Krones internationale Værdi. Dette vil altsaa sige, at Valutakurserne paavirker Købekraftspariteterne og disse igen Valutakurserne. Men i saa Fald kan man næppe tillægge Pariterne Betydning som andet og mere end primus inter pares af de Faktorer, der bestemmer Valutakurserne. Og derfor er jeg enig med Prof. Heckscher (Svensk Tidsskrift 1920, S. 463) i, at det foreliggende Skrift i Behandlingen af Udsvingene fra KøbekraftspariteterneharetsvagtPunkt; thi en mere indgaaende Behandling af Udsvingene havde sikkert medført en noget ændret Fordeling af Lys og Skygge; Købekraftspariteterne vilde ikke være blevet trukket saa stærkt frem, de „midlertidige"Udsving—derer jo iøvrigt noget af et Temperamentsspørgsmaal,hvadmanheri Verden vil kalde midlertidigtoghvadvarigt— vilde efter nærværende Anm.'s Skøn være kommet mere til deres Ret. Denne Diskussion om, hvorvidt det er de Kræfter, der fremkalder de „midlertidige"Udsvingellerdeter Prisniveauerne, der er afgørende for Valutaerne (en Diskussion, i hvilken Sekretær Kost i sin foran S. 352 aftrykte Afhandling: Merindførselen og Valutaen ogsaa tager saa stærkt Standpunkt paa den ene Side) minderidethelemeget om den gamle Uenighed i økonomiensTeori:ErdetTilbud og Efterspørgsel eller er det Produktionsomkostningerne, der bestemmer en Vares Pris. Denne Knude har Marshall jo saa lykkelig løst ved at sige, at indenfor korte Perioder, hvor nye Varer ikke kan fremskaffes,erdetTilbudog Efterspørgsel for de forhaandenværendeVarer,derafgørPrisen, som naturligvis „midlertidigt"kansvingeretstærkt ud fra Produktionsprisen om end med et vist Korrektiv i denne; men i længere Perioder vil Prisen og Produktionsomkostningerne afpasse sig efter 1) En Indskrænkning i Produktionen ar vore Exportvarer, hvorved skulde følge en Modvirkning eller Ophævelse af Prisfaldet, er i det foreliggende Tilfælde ikke at vente, fordi Markedsprisen utvivlsomt kan falde et Stykke, før den naar Tilbudsprisen. Side 432
hinanden.
Mutatis mutandis spiller Købekraftspariteterne
Saaledes mener jeg da, at Forf. ved saa stærkt at træde i Skranken for de teoretisk saa værdifulde Købekraftspariteter overfor Valutakurserne bærer sig ad som overfor Krigsaarenes Prispolitik: han fører sin Fremstilling igennem som økonomisk Logik, og opnaar herved en overordentlig Styrke og Klarhed i Argumentationen. Men derved bliver efter mit Skøn de mindre Afvigelser, de „populære" Forklaringer og Foranstaltninger i nogen Grad undervurderede, ikke blot i deres økonomisk praktiske Virkninger, men ogsaa i teoretisk Henseende. |